Hele Østersøens økosystem kollapser og tipper over pga. for mange skarv, algeopblomstring og iltsvind. En såkaldt »trofisk kaskade«, (hvor rovdyr i fødekæden påvirker deres byttedyrs adfærd og / eller antal) er altså ikke forårsaget af erhvervs-fiskeriet, denne gang.
Det skriver Fd Fiskerikonsulent Gunnar Berglund i den svenske avis, Skærgården, i et partsindlæg.
»ALT, hvad der er blevet gjort de sidste 25 år, har kun forværret situationen i Østersøen,« skriver Gunnar Berglund. »Både for fiskene, men også for andre dyr og selve økosystemet i Østersøen,« skriver han blandt andet.
»Hvad sker der? Var det omorganiseringen af den svenske fiskeristyrelse eller var det ved Sverige’s EU-indtræden? Ville det have været bedre med en mere lokal administration, som den plejede at være. Lidt mere som på Åland i dag?
Alle myndighedsbeslutninger ledet af den nye svenske Hav- og Vandmyndighed er gået i den forkerte retning.
Flere politikere vidste, hvordan det var, ikke mindst tidligere miljøminister Isabella Lövin. På trods af dét, valgte hun at forfølge en karriere som vicestatsminister, i stedet for at redde Østersøens økosystem. Absolut givende, men kan hun sove om natten? Mange forsøg er blevet gjort med; vådområder, fiskeudsætninger, fiskepassager, fredede områder, fiskeriforbudsområder for at forbedre forholdene for fiskene og for økosystemet. De reelle problemer burde have været løst først.
BALTIC 2020 gjorde et seriøst forsøg på at få styr på Björnöfjärden (en fjord Sydøst for Stockholm) og dens omgivelser. Det var lige ved at lykkes, og aborren var ved at indhente det. Men i efteråret 2021 kom en invasion af skarver og gjorde rent hus, og alle de investerede millioner fløj bogstaveligt talt væk, med den glubske fugl. Flere miljø-organisationer aner ikke noget om denne sammenhæng, som WWF, Naturskyddsföreningen (Naturfredningsforeningen), Birdlife, Stockholms Universitet, det svenske Naturvårdsverket, Skærgårdarnas Fiksförbund og det svenske Østersøcenter. Det er dog uklart, hvem af disse organisationer og foreninger der er mest ude »at svømme«.
WWF sidder måske på deres høje pedestal og gætter. De eneste, der ser ud til at have blot den mindste anelse om, hvad det hele handler om, er SLU (Sveriges Landbrugsuniversitet). Men de kan åbenbart ikke løse opgaven, enten fordi de først ønsker flere forskningsmidler eller simpelthen fordi de er løbet tør for ræsonnementskompetencer (fornuftsstyrede argumenter).
De ved i hvert fald, at aborre og torsk er vigtige for at holde havmiljøet på et fornuftigt niveau. De færreste er i dag klar over, at aborren bliver spist af mellemskarven. For 10 til 12 år siden havde vi en spirende torskebestande i gang igen, i dele af Stockholms skærgård og yderområderne ved Bråviken (ved Östergötland). Og det var ikke kommercielt fiskeri, der bragte dem til randen af udryddelse denne gang, men i titusindevis af skarver og nogle få sæler. En meget uheldigt kombination, ikke kun for torsken, men for hele Østersøens økosystem.
En anden fisk, der er god til at holde havmiljøet i orden, er havørreden, men også den er aftaget kraftigt de senere år. Vores mærknings-forsøg af havørreden viste omkring 20 procent genfangster før den massive invasion af mellem-skarven, nu med skarven er genfangsten mellem 0,8 og 2 procent.
Periodevis består Østersøens biomasse af mere end 50 procent yngel og små fisk, der æder det vigtige dyreplankton, som igen skal afgræsse fyto-planktonet (algeopblomstringen), selve grundlaget for hele økosystemet. I stedet synker fyto-planktonet ned og bidrager til iltmangel og bunddød.
Den nye skarv tilhører den virkelige økosystem-ødelægger, skarven (Phalacrocorax carbo sinensis). Ikke at forveksle med vores hjemmehørende fugl skarven (Phalacrocorax carbo carbo), der allerede ynglede her i vikingetiden og somd opfører sig på en helt anden måde. 8 og 2 pct.
Andre problemer i Østersøen er:
- Industri-fiskeri I Østersøen, hvor 20 svenske både fanger 95 procent af de fisk, der fanges kommercielt. Fisk der i høj grad burde være benyttet til menneskeføde i stedet for, at blive brugt til dyrefoder. Og hvor meget laks og havørred er bifangst, der sejles over til andre både og dermed undgår at indgå i fangst-statistikken? Og vores nye minister for landdistrikter Peter Kullgren (Kd) viser ingen som helst forståelse eller interesse overhovedet for Østersøens sundhed og velbefindende.
- Grå-sælen, der effektivt rydder bugter, yngleområder og flodmundinger for gydende gedder og havørreder. I de fredede områder, der er etableret, kan man kun se se på, når den ene efter den anden fisk bliver spist. I en periode havde Regionen i Stockholm det højeste antal rovdyr i landet med 5.000 sæler.
Østersøen ville have gavn af et rigtigt fristed:
- At industri-fiskeriet ophører eller i det mindste lægges på is i fem år.
- reducere skarv-bestanden med mindst 75 procent eller kun én koloni i hvert amt, hvis vi nu overhovedet skal have den invasiv skarv-art (Phalacrocorax carbo sinensis).
- Fiske-fredningsområder skal ikke kun være fri for fiskeri, men også for sæler og skarver. Sæl-frie i fiskenes gydeområder og udenfor hav-ørredens gydevand. I en håndfuld vandløb for havørreder skal hejren også reguleres.
- Udsætning af økosystemets vigtigste fiskearter, som aborre, torsk, sandart og havørred, samt bibeholde fangstbegrænsningerne på både aborre og torsk.
- Desuden bør fisken få sin egen ombudsmand, inden den er helt væk.
Partsindlæg af Fd Fiskekonsulent Gunnar Berglund
