Spanien har valgt at gøre noget ved de stigende brændstofpriser, som presser fiskeriet. Regeringen i Madrid har for 3 uger siden, vedtaget en støttepakke med 25 millioner euro i direkte kompensation til fiskeflåden og en midlertidig afgiftslettelse på frisk fisk frem til 30. juni.
Støtten målrettes efter fartøjernes reelle drift, herunder brændstofforbrug, aktivitetsdage, redskabstype og om der fiskes i nationale eller internationale farvande.
Det er en politisk erkendelse af, at fiskeriet er et strategisk fødevareerhverv, som ikke bare kan overlades til markedet, når energipriserne eksploderer.
I Spanien ser man fiskeri, landbrug og husdyrproduktion som en del af landets forsyningssikkerhed, og derfor griber staten ind, når omkostningerne truer driften. Det samme fremgår af regeringens samlede hjælpepakke på 877 millioner euro til de berørte sektorer.
Det danske paradoks
Den spanske regerings beslutning om at støtte fiskeri og landbrug står i skærende kontrast til kursen i Danmark. Her arbejder et flertal af de rød-grønne partier med tiltag, der i praksis lægger yderligere pres på fødevareerhvervene.
I Danmark handler det blandt andet om:
- udtagning af landbrugsjord til natur og klimaformål
- CO2-afgifter og øgede miljøkrav
- strammere regulering af fiskeriet
- flere havområder med restriktioner eller lukning for fiskeri
- øget dokumentation, kontrol og bureaukrati
- politisk fokus på reduktion frem for produktion
Tiltagene har til formål at reducere klima- og miljøbelastning – men de presser samtidig produktionen og økonomien i både landbrug og fiskeri.
Spanien står ikke alene
Spanien er ikke det eneste land, der støtter sit fiskeri.
Frankrig har også åbnet for målrettet hjælp til fiskeriet med refusion af brændstofudgifter, og Portugal har indført en dieselstøtte, som også omfatter fiskeriet. Det betyder, at flere europæiske lande aktivt forsøger at holde deres fiskerflåder sejlende, mens omkostningerne stiger.
I den sammenhæng rejser der sig et oplagt spørgsmål i Danmark: »Hvorfor kan andre lande tage politisk ansvar for deres fiskeri, mens danske fiskere igen og igen må se til, mens regningen vokser?
Når Spanien, Frankrig og Portugal vælger at beskytte både fødevareforsyning og arbejdspladser i kystsamfundene, er det svært ikke at se den danske passivitet som andet end et politisk valg.«
I Danmark tegner der sig et andet billede
Kontrasten til lande som Spanien, Frankrig og Portugal er tydelig. Her betragtes fødevareerhvervene som strategiske sektorer, der skal beskyttes og holdes i gang – også når omkostningerne stiger.
- Hvor andre lande investerer i deres fødevareproduktion, arbejder mange danske partier med at skrue den ned.
- Hvor andre lande forsøger at holde deres fiskerflåder sejlende, risikerer danske fartøjer at blive lagt til kaj.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Er målet i Danmark at bevare et stærkt fødevareerhverv eller at afvikle det stykke for stykke?
Her er de vigtigste links:
- Den officielle spanske regeringsmeddelelse: Ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer (spansk)
- Ministerrådets reference: La Moncloa – Consejo de Ministros (spansk)
- Europa Press om den samlede pakke: Europa Press (spansk)
- Omtale i fiskerimedier: SeafoodSource (engelsk)
- Undercurrent News (engelsk)
