Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Et stop for bundslæbende redskaber kan give havbunden ro. Men Miljøministeriet har endnu ikke dokumenteret, hvor meget muslingefiskeriet betyder for iltsvindet i Flensborg Fjord, eller hvor stor en miljøforbedring forbuddet ventes at skabe. Fjorden modtager samtidig spildevand, overløb og næringsstoffer fra et tæt befolket og opdyrket opland, mens stigende temperaturer forværrer iltproblemerne. Derfor er spørgsmålet, om regeringen har fundet en løsning – eller blot den politisk letteste synder.
Fra 1. januar 2027 skal det være slut med muslingeskrabere og andre bundslæbende fiskeredskaber i Flensborg inderfjord. Danmark og Tyskland er blevet enige om at ændre den fælles regulering af fiskeriet, og miljøminister Maria Reumert Gjerding kalder aftalen et vigtigt skridt for havmiljøet.
»Flensborg inderfjord er i dårlig økologisk tilstand og ramt af iltsvind,« siger ministeren og fremhæver, at skrab efter muslinger er skadeligt for havbunden og kan forringe havmiljøet.
Det første er ubestrideligt: Flensborg Fjord har alvorlige miljøproblemer. Det andet kræver en vigtig præcisering: At muslingeskrab påvirker havbunden, er ikke det samme som, at fiskeriet er hovedårsagen til fjordens iltsvind.
Havbunden får fred – men hvad sker der med iltsvindet?
Bundslæbende redskaber kan beskadige eller fjerne bunddyr og vegetation, hvirvle sediment op og frigive næringsstoffer fra havbunden. Muslingefiskeriet fjerner samtidig muslinger, der ellers filtrerer alger og partikler fra vandet. Et forbud kan derfor give den lokale bundfauna og eventuelle muslingerev bedre mulighed for at udvikle sig.
Det er den fagligt stærkeste begrundelse for beslutningen.
Men iltsvind opstår ikke først og fremmest, fordi en muslingeskraber passerer hen over fjordbunden. HELCOM beskriver iltsvind som en indirekte følge af eutrofiering: Menneskeskabte tilførsler af kvælstof og fosfor øger algeproduktionen, hvorefter døde alger synker til bunds og forbruger ilt under nedbrydningen.
I det sydlige Lillebælt, herunder Flensborg og Aabenraa fjorde, optræder kraftigt iltsvind næsten hvert år. Omfanget styres især af tre forhold: tilførslen af næringsstoffer fra land, vandudskiftningen og vindforholdene samt temperaturen. Flensborg Fjords dybe og lagdelte vand gør den særligt sårbar.
DCE har tilsvarende forklaret alvorligt iltsvind i området med en kombination af stor nedbør og næringsstoftilførsel, høje temperaturer i bundvandet og svage vinde.
Forbuddet fjerner altså én fysisk belastning. Det fjerner ikke automatisk de næringsstoffer, som allerede strømmer til fjorden, og det ændrer hverken vandudskiftningen eller de stigende temperaturer.
Spildevandet forsvinder ikke med fiskerne
En DCE-undersøgelse af Flensborg Fjord dokumenterer, at fjorden er omgivet af en lang række potentielle forureningskilder.
Undersøgelsen, der primært omhandler mikrobiologisk forurening og derfor ikke kan bruges som et samlet kvælstofregnskab, registrerede blandt andet:
- Kystnære danske renseanlæg med en samlet udledning på cirka 2,7 millioner kubikmeter renset spildevand om året.
- Flensborgs store renseanlæg, dimensioneret til 224.000 personækvivalenter, med udledning til fjorden.
- 183 regnbetingede udløb i oplandet, heraf 38 overløbsbygværker med en blanding af regn- og kloakvand.
- Mere end 1.000 ejendomme tæt på kysten, som ikke var tilsluttet et renseanlæg.
- En registreret industriel udledning fra Kruså Mejeri på cirka 375.000 kubikmeter årligt.
- Et opland, som i betydeligt omfang består af landbrugsarealer.
DCE-rapporten fastslår ikke, hvor stor en del af fjordens samlede næringsstofbelastning hver kilde står for. Den industrielle udledning blev eksempelvis ikke vurderet som en væsentlig kilde til mikrobiologisk forurening, men rapporten beregnede ikke dens betydning for kvælstof, fosfor eller iltforhold.
Det vil derfor være for vidtgående at slå fast, at spildevand eller industri er større syndere end fiskeriet. Men det er fuldt berettiget at kræve, at deres bidrag bliver opgjort, før forbuddet udlægges som løsningen på fjordens miljøproblemer.
Et forbud mod skrab kan håndhæves fra en bestemt dato. Det er vanskeligere og dyrere at modernisere kloakker, reducere overløb, kontrollere industrielle udledninger og mindske tilførslen af næringsstoffer fra et helt opland.
Netop derfor må regeringen dokumentere, at den ikke blot har valgt det nemmeste håndtag.
Beslutningen var politisk, før effekten blev forklaret
Forbuddet er ikke opstået på baggrund af en ny lokal undersøgelse af muslingefiskeriets betydning i Flensborg Fjord. Det blev besluttet politisk allerede med aftalen om Danmarks Havplan fra juni 2023.
I aftalens punkt 27 står ganske enkelt, at der skal indføres forbud mod bundslæbende redskaber i Flensborg Fjord, Vejle Fjord og Kalø Vig. Der følger ikke i selve aftaleteksten en lokal beregning af fiskeriets miljøpåvirkning eller af den forventede forbedring efter et forbud.
Havplansaftalen fastslår samtidig, at havplanlægningen skal bygge på en økosystembaseret tilgang og tage hensyn til både miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Den siger også, at udfordringerne med urenset spildevand og overløb skal håndteres, og at berørte fiskere skal kompenseres, hvis alternative fiskeområder ikke kan findes.
Spildevand var altså med i den overordnede politiske aftale. Men det er ikke det samme som, at spildevand, landbaserede næringsstoffer, klima og fiskeri er blevet sammenlignet i en offentlig, lokal årsagsanalyse for Flensborg Fjord.
I det offentliggjorte materiale har det ikke været muligt at finde en sådan opgørelse.
Det bør ministeriet fremlægge, hvis den findes.
Ministerens dobbelte ansvar
Maria Reumert Gjerding var i otte år præsident for Danmarks Naturfredningsforening, inden hun i juni 2026 blev udnævnt til miljøminister. Samtidig blev ansvaret for fiskeri overført til Miljøministeriet. Hun har dermed ikke alene ansvaret for natur- og miljøbeskyttelsen, men også det politiske ressortansvar for fiskeriet.
Hendes fortid i DN er ikke i sig selv dokumentation for, at beslutningen er ensidig eller fagligt forkert. Forbuddet blev desuden politisk vedtaget i 2023, længe før hun blev minister.
Men hendes nuværende ansvar gør det rimeligt at spørge, om fiskeriets interesser og de erhvervsmæssige konsekvenser får samme grundige behandling som naturorganisationernes ønsker.
Siden sin tiltræden har ministeren ikke blot arbejdet for forbuddet i Flensborg Fjord. Hun har også varslet udfasning af muslingeskrab i Bælthavet, den vestlige Østersø og Isefjord og ønsket at fremskynde udfasningen i forhold til den oprindelige slutdato i 2034.
Når den ene lukning følger den anden, er det ikke tilstrækkeligt at henvise generelt til, at havet er presset. Ministeriet må for hvert område dokumentere påvirkningen, den forventede miljøgevinst, konsekvenserne for fiskeriet og mulighederne for mindre indgribende løsninger.
En sejr – men for hvad?
Hvis målet alene er at fjerne bundslæbende redskaber fra Flensborg Fjord, er aftalen en klar politisk sejr. Hvis målet er at sikre mere uforstyrret fjordbund, kan forbuddet også levere en reel lokal miljøgevinst. Men hvis sejren skal måles på mindre iltsvind, bedre vandkvalitet og en fjord i god økologisk tilstand, mangler dokumentationen stadig.
Det ville derfor være ønskeligt at få opklaret hvor omfattende muslingefiskeriet hidtil har været, hvor stor en del af fjordens miljøproblemer der kan tilskrives fiskeriet sammenholdt med udledninger fra blandt andet renseanlæg, overløb, industri og landbrug – og ikke mindst, hvordan bundfauna, vandkvalitet og iltforhold fremover skal overvåges, så det kan dokumenteres, om forbuddet mod bundslæbende redskaber faktisk har haft en målbar miljøeffekt eller blot har fjernet fiskeriet uden at løse fjordens grundlæggende problemer.
Men en politisk fortælling om, at fjorden nu er reddet, vil være stærkt misvisende. Hvis næringsstofferne fortsat tilføres, spildevandet fortsat udledes, og temperaturen fortsat stiger, kan iltsvindet vende tilbage – også på en havbund, hvor den sidste muslingefisker for længst er forsvundet.
Så er fiskeriet blevet lukket, uden at fjordens egentlige sygdom nødvendigvis er blevet helbredt.
Kildemateriale:
- Miljøministeriets pressemeddelelse om forbuddet i Flensborg Fjord
- Aftale om Danmarks Havplan – hele aftaleteksten som PDF
Forbuddet i Flensborg Fjord står i punkt 27. Spildevand og overløb behandles særskilt i punkt 48. - DCE: Sanitary survey report 14 – Flensborg Fjord, teknisk rapport nr. 206
Rapporten kortlægger blandt andet renseanlæg, spildevandsudledninger, overløbsbygværker, ukloakerede ejendomme og industrielle punktkilder. Bemærk, at rapportens hovedformål er mikrobiologisk forurening – ikke at opstille et samlet kvælstof- og fosforregnskab. - Præsentation og resumé af DCE-rapporten
- HELCOM: Faglig gennemgang af iltsvind i de vestlige dele af Østersøen
Her beskrives næringsstoftilførsel, temperatur, vind, vandudskiftning og lagdeling som centrale faktorer. Flensborg Fjord fremhæves som et område, der næsten hvert år rammes af kraftigt iltsvind. - DCE: Regn, svag vind og høje temperaturer giver iltsvind i Lillebælt og Flensborg Fjord
- HELCOM om klimaændringer, næringsstoffer og iltforhold
HELCOM vurderer, at opvarmning kan forværre iltsvindet, men at udviklingen i tilførslen af næringsstoffer får større betydning end klimaforandringerne alene. - DTU/Fiskepleje: Skader på havbunden fra bundtrawl og muslingeskrab
- DTU Aqua: Miljøeffekten af fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden
Dette er ikke en undersøgelse af Flensborg Fjord, men den viser, at effekten af muslingefiskeri kan afhænge stærkt af lokale forhold. DTU vurderede i de undersøgte Limfjordsområder, at tilbagevendende iltsvind påvirkede muslinger og bunddyr mere end det konkrete fiskeri. - Miljøministeriet: Udfasning af muslingeskrab i Bælthavet, den vestlige Østersø og Isefjord
