Stimefisk som silden, ledes af individer med lang erfaring – men efter et intensivt fiskeri, så glemte silden åbenbart, hvor den plejede at gyde. Møre er nu byttet ud med Lofoten som et stort gydeområde for silden.
Verdens største sildebestand har ændret adfærd og forklaringen lyder måske lidt usandsynlig, men den kan ligge i et kollektivt hukommelsestab efter et intensivt fiskeri.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
Silden har i mere end 100 år gydevandret til Møre-kysten. Men i 2021 skete der noget uventet: Bestanden flyttede gydeplads til Lofoten – tættere på sine overvintringsområder. Her har den gydet lige siden. Nu mener forskere, at de har fundet forklaringen og har netop offentliggjort deres resultater i det anerkendte tidsskrift Nature.
»Der var simpelthen for få ældre sild tilbage til at vise de unge, hvor de skulle hen. Den nye generation måtte finde ud af det selv,« siger havforsker og hovedforfatter Aril Slotte.
Overfiskeri ramte de ældste fisk
Mellem 2017 og 2022 blev der fisket intensivt på den norske vårgydende sild – især på de ældste individer. Samtidig nåede en stor årgang fra 2016 kønsmoden alder. Kombinationen førte til, at kollektiv »gyde-viden« gik tabt.
»Stime-fisk som sild ledes normalt af de ældste individer, der har erfaring med, hvor de bedste gydeområder er. Når de fjernes, mister bestanden sin kollektive hukommelse,« forklarer Aril Slotte.
De gamle fulgte med de unge
Forskningen bygger på omfattende datamateriale, herunder mærkning af 200.000 sild fra overvintringsområderne i Troms i perioden 2016–2023. Data viser, at de få ældre sild, der var tilbage, i begyndelsen stadig søgte mod Møre. Men da 2016-årgangen blev dominerende i gydebestanden efter 2020, flyttede gydeaktiviteten med dem til Lofoten.
»De ældre sild fulgte efter. Det vigtigste for sild er fællesskabet. At blive tilbage alene er ikke en mulighed. Derfor følger de stimen, også hvis den går i en uvant retning,« siger Slotte.
Dette kan også forklare de fejlvandringer, som forskere tidligere har observeret, hvor sild søger mod andre bestande.
Økologiske konsekvenser
Flytningen af gydeområdet kan få konsekvenser for økosystemet. Tidligere drev sildelarverne forbi fuglefjeldene ved Røst på deres vej til opvækstområderne i Barentshavet – en vigtig fødekilde for mange havfugle.
»Med færre larver i disse områder kan det få betydning for fuglenes ynglesucces og for fødekæden generelt – også for fisk og havpattedyr,« siger Slotte.
Samtidig vurderer forskerne, at Møre objektivt set er et mere gunstigt gydeområde for silden. Flytningen kan derfor også svække bestandens rekruttering på længere sigt.
Beskyttelse af »de vise gamle«
Forskerne mener, at resultaterne kalder på en ny tilgang til forvaltningen af sildebestanden. I dag gives kvoter i tons, og da ældre fisk har højere værdi og fanges længere væk, fiskes de mere intensivt – også af andre nationer.
»Vi har vist, hvor vigtige de ældre individer er for sildebestandens kollektive bevidsthed og kulturarv. Derfor bør man overveje at indføre forvaltningsmodeller, der også tager hensyn til aldersstruktur,« siger Aril Slotte.
Vil silden vende tilbage?
Ifølge Aril Slotte kan silden godt finde tilbage til Møre, hvis der kommer en ny stor årgang.
»Når bestanden vokser, spreder silden sig ofte til bedre gydeområder. Møre kan derfor igen blive attraktivt. Men der går ofte lang tid mellem de virkelig store årgange,« siger han.
Indtil videre er det stadig 2016-årgangen, der dominerer – de udgør over halvdelen af al voksen sild i dag. Håbet ligger nu hos 2022-årgangen, som bliver kønsmoden i 2026–2027.
