Et folketingsmedlem fra SF hævder, at trawlfiskeriet forværrer iltsvindet og skader fiskenes spisekammer på havbunden. Hun understreger nødvendigheden af at forbyde trawlfiskeriet for at genoplive livet i de danske farvande.
Denne SF-Politiker bor selv i Nordjylland, så man savner og efterlyser som sædvanligt den logiske sammenhæng i dette SF-forslag.
Udkants-Danmark, som SF-politikeren selv beskriver som de landlige og perifere områder af Danmark, der ofte karakteriseres ved affolkning, økonomisk tilbagegang og begrænset adgang til service og infrastruktur.
Det har SF’eren, der selvfølgelig udviser stor interessere for sit områdes ve og vel og udadtil viser stor forståelse for de kæmpe udfordringer man har her, såsom; arbejdsløshed, en aldrende befolkning og vanskeligheder med at tiltrække virksomheder og investeringer. Hun erkender at i den Nordjyske region er økonomien under et stadigt pres og hun forstår godt, at det er svært at få pengene til at slå til. Specielt i Vesthimmerlands kommune hvor SF-politikeren selv kommer fra, lukker skolerne, kollektiv transport er der ikke meget af, og nu ses der også på muligheden for at skadestuen lukker, hvilket betyder en lille times ekstra kørsel til nærmest skadestue – det finder hun bekymrende..
Men når man bekymre sig for et område som Nordjylland og man samtidig ved, at fiskeriet i netop denne region er stor, så må man undre sig over, at indstillingen til et erhverv, der netop holder beskæftigelsen og indkomsterne oppe her, nu skal have dødsstødet, af den selvsamme SF politiker, der nu betingelsesløst forlanger trawlstop i Kattegat. »Væk med økonomien og beskæftigelsen i disse kystnære havne«.
Mange har aldrig forstået sammenhængen mellem SFs logik ved at »afspore det tog« der trækker hele eller dele af læsset. Istedet slår de økonomien ihjel og så er alt jo godt – vi skal bare leve videre, i bedste velgående – Men det forholder sig bare ikke sådan.
Men hvis man blot interesserer sig for naturen og hvorledes vi bedst kan regulerer den til alles bedste, så bør man nok stille sig selv det spørgsmål, om en bundpåvirkning af et trawl, virkelig kan betyde så meget, at det helt skal forbydes, uden tanke for at fisk og skaldyr er en betydelig proteinkilde for danskerne, med et væsentligt lavere CO2 aftryk end næsten alle andre fødevarer.
Kig ikke kun på Landbruget udledninger af kvælstof eller pesticider, men spørg istedet dig selv, hvor bliver kemikalie-udledningerne fra byerne af og hvorledes påvirker de vores hav-natur og hav-miljø. Dette burde istedet interessere en SF politiker.
Se her hvor meget familien Danmark forbruger og udleder:
- 145.000 tons rengøringsmidler
- 45.000 tons afkalkningsmidler
- 142.000 tons tekstil behandlingsmidler
- 1.100 tons imprægneringsmidler
- 107.000 tons træ og metaloverflade væsker
- 42.000 tons lim og fugemasse
- 116.000 tons autopleje midler
- 2.700 tons fotokemikalier
- 3.900 tons swimmingpool kemikalier
- og meget meget mere
- ps. så bruger landbruget »kun 3.500 tons« bekæmpelsesmidler – danske husholdninger udleder samlet ca, 600.000 tons -dvs. at pesticider fra Landbruget kun udgør omkring 0,56 procent af det samlede danske kemikalieforbrug..
Hvad sker der med disse kemikalier, når det udledes, selvom de kommunale rensningsanlæg behandler udledningerne i tre processer, mekanisk, biologisk og kemisk, så er der stadig reststoffer der ikke renses for og med de mange skybrud Danmark har oplevet, bare det seneste år, så sker der også hyppige kloak-overløb, hvor urenset spildevand løber direkte ud i vores havmiljø..
SF-politikeren bør måske også istedet kigge nærmere på en ny rapport fra Teknologisk Institut der viser, at langt de fleste danske renseanlæg endnu ikke har taget stilling til eller investeret i det såkaldte fjerde rensetrin til rensning af spildevand, som EU ventes at stille krav om fra 2035. Dette skrev man allerede om i november måned sidste år.
Her beskrev man, at en effektiv spildevandsbehandling er en essentiel del af samfundets indsats for et godt vandmiljø. Men effektiviteten halter, når det gælder fjernelse af miljøfarlige og forurenende stoffer som tungmetaller, PFAS, medicinrester og andre stoffer, der ikke naturligt forekommer i miljøet. Så der er rigeligt at tage fat på – men der er selvfølgelig ikke så mange stemmer i at ud-skælde hele den danske befolkning og pålægge dem ekstra økonomiske byrder som afgifter, som det er kun at ramme nogle enkelte fødevareerhverv, som Landbruget og Fiskeriet – »der er alligevel ikke så mange stemmer at hente her«.
Det fjerde rensetrin, også kendt som »tertiær rensning«, er en ekstra behandlingsproces, der kan tilføjes i spildevands-behandlingen for at fjerne miljøfremmede stoffer, som ikke fjernes effektivt i de traditionelle tre rensetrin. Det gør man ikke i dag – så værs`go kære politikere, der er nok at tage fat på – også de upopulære beslutninger, som helt sikkert vil gøre ondt på stemmetallene til næste valg.
