Efter mere end 60 dages uafbrudt kamp mod skiftende fangster i det barske Barentshav har den færøske fabrikstrawler »Arctic Viking« lagt til kaj i Tromsø. Selvom fiskeriet ved Svalbard til en begyndelse bød på et maget udbytte, så sikrede et stærkt rejemarked og en flot slutspurt, at turen landede sikkert med et positivt plus.
Når man sætter kurs og fart mod det dybe, iskolde vand omkring Svalbard, ved man aldrig på forhånd, hvad fangstmønsteret bliver. Det kan den færøske besætning ombord på den 58 meter lange fabrikstrawler Arctic Viking skrive under på efter deres seneste togt i Barentshavet.
Siden skibet stævnede ud 10. maj 2026, har fokus været rettet mod den eftertragtede arktiske dybvandsreje (Pandalus borealis). Destinationen var de klassiske, næringsrige fiskefelter ved Svalbard – herunder det velkendte Hopendypet, der ligger sydøst for Svalbard.
Men tålmodigheden blev sat på en prøve fra start.
En træg start – med en stærk slutspurt
Fiskeriet lagde ud i den beskedne ende, da trawlet blev hevet midt i maj. Men en vedholden udholdenhed på havet har det med at betale sig, når man fisker i de arktiske dyb.
»Vi startede med at fiske den 10. maj, så vi har prøvet i godt to måneder på denne tur,« siger skipper Eirikur Magnussen, som tilføjer, at fiskeriet var småt, da de startede, men at det i de sidste dage af turen blev mærkbart bedre.
Den markante vending i de sidste døgn af turen sikrede, at Arctic Viking i alt kunne sejle i havn i Tromsø med en samlet last på ca. 470 tons prima frosne rejer i fryselasten.
Høje markedspriser redder resultatet for fiskeriet
Selvom fangstmængderne over det samlede togt har været svingende og præget af mindre godt fiskeri i den indledende fase, slår de høje afregningspriser på det internationale rejemarked til som en kærkommen gevinst.
Forarbejdningen ombord kører på høj-tryk under hele turen. Som moderne fabrikstrawler sorterer, koger, indfryser og pakker besætningen rejerne direkte på dækket – opdelt i både sø-kogte og rå rejer til videreforarbejdning.
»Skipperen tilføjer, at rejeprisen er god for tiden, så de er tilfredse med turen, selvom fiskeriet har været mindre godt,« lyder det fra skibet.
Når råvarekvaliteten er i top, og markedet samtidig hungrer efter frosne pille- og konsumrejer, rækker selv et moderat tonnageudbytte rigeligt til at dække de tunge driftsomkostninger ved to måneders konstant sejlads.
Hurtigt vendepunkt i Tromsø
For at undgå den lange, dyre og brændstofkrævende sejltur hele vejen hjem til Færøerne benytter rederiet den nordnorske logistik-hub i Tromsø. Her blev de 470 tons frosne rejer losset over på fryseterminalen i Breivika Havn, hvorfra de distribueres direkte videre til de europæiske og globale markeder via det færøsk/danske salgsselskab Maresco A/S.
Med landingen overstået, nye forsyninger ombord og et friskt besætningsskifte til det 16-mands store mandskab, spildte Arctic Viking ingen tid ved kajen: Så nu går turen igen ud på rejefiskeri, med kursen endnu engang sat mod nord med et håb og tro på, at det gode slutspurt-fiskeri sidst holder ved, når der igen fiskes rejer.
M/T Arctic Viking
- Type: Fabrikstrawler / Rejetrawler (Fryseskib)
- Byggeår: 1986
- Dimensioner: Længde: 58,0 meter | Bredde: 13,0 meter
- Besætning: Ca. 16 mand
- Ejer/Rederi: P/F Línuskipið / Thor Fisheries / Maresco A/S (Færøerne)
- Kapacitet: Udstyret med fuldautomatisk rejefabrik ombord til sortering, søkogning og lynindfrysning.
Hopendypet – Rejernes arktiske spisekammer
- Placering: Et undersøisk dyb i Barentshavet, beliggende sydøst for øen Hopen (Svalbard) og syd for Kong Karls Land – placeret i den norske fiskebeskyttelseszone.
- Dybde & bund: Typisk 250–380 meter dybt med en bund bestående af blødt mudder og silt, som giver ideelle levevilkår for den arktiske dybvandsreje (Pandalus borealis).
- Økosystem: Mødestedet mellem varmere, salt Atlanterhavsvand fra syd og iskoldt arktisk vand fra nord skaber en kraftig upwelling af næringssalte. Med vandtemperaturer ved bunden på 0 til +2 °C udgør området et af Nordatlantens mest produktive rejefelter om sommeren og efteråret.
Tromsø som strategisk landingshub
- Logistik: Tromsø fungerer som den vigtigste base for færøske og grønlandske frysetrawlere i Barentshavet. Ved at lande her sparer skibene ugers sejltid og mange tons brændstof frem for at sejle til hjemhavnene.
- Faciliteter: Fangsten losses direkte på det store fryseterminalanlæg ved Breivika havn (bl.a. Tromsø Fryseterminal / Norlines).
- Videre færd: De dybfrosne rejer fragtes videre til det europæiske marked via kølecontainere og lastbiler. Salg og international markedsføring varetages af salgsselskabet Maresco A/S.





















