Udfordringen er, at der i mange år har manglet målinger for de fleste miljøfarlige stoffer i Vejle Fjord. Fokus har udelukkende været på én ting: Landbrugets udledning af kvælstof. Det betyder, at billedet af fjordens tilstand har været ufuldstændigt og noget ensidigt.
I en undersøgelse foretaget af IVL Swedish Enviromental Research Institute (Svensk Teknologisk Institut) sættes der fokus på Vejle Fjords sande tilstand. (læs rapporten her) og læs om datagrundlaget for rapporten her
Bemærk: Rapporten om Vejle Fjords tilstand er udarbejdet af det svenske teknologiske institut IVL efter bestilling fra Bæredygtigt Landbrug. Som med tidligere miljørapporter – uanset om de er bestilt af natur- eller erhvervsorganisationer – er det vigtigt at skelne mellem data og dagsorden.
IVL er et anerkendt forskningsinstitut, og det faglige indhold bør vurderes ud fra dets kvalitet
Men man bør samtidig være opmærksom på, hvem der har bestilt undersøgelsen, og hvilket formål den skal tjene.
Vejle Kommunes renseanlæg – fjordens vigtigste punktkilder
Vejle Spildevand driver en række renseanlæg i kommunen, hvoraf Vejle Centralrenseanlæg er det største – og det, der har den mest direkte forbindelse til Vejle Fjord.
Her renses spildevandet gennem en kombination af mekaniske, biologiske og kemiske processer, hvor vandet blandt andet gennemgår nitrifikation og denitrifikation for at fjerne kvælstof og fosfor.
I 2023 blev der renset omkring 99.700 kubikmeter spildevand, svarende til en samlet udledning på cirka 74 ton kvælstof, 2,7 ton fosfor og 33,9 ton biologisk nedbrydeligt organisk stof (BOD₅).
Flere mindre anlæg – blandt andre Haraldskær og Brejning Centralrenseanlæg – bidrager også til kommunens samlede udledning, men Vejle Centralrenseanlæg står stadig som den største enkeltstående kilde, der påvirker fjordens miljø.
Haraldskær renseanlæg, der ligger opstrøms langs Vejle Å, betjener primært den vestlige del af oplandet.
Det udleder sit rensede spildevand til åsystemet, som siden løber ud i den inderste del af fjorden.
Selvom Haraldskær er mindre end hovedanlægget, kan det stadig påvirke de kemiske og biologiske forhold i fjordens øvre dele, især i perioder med kraftig vandføring eller kombinerede udløb – hvor regnvand og spildevand løber sammen.
Markant fald i overløb – men tallene bør tages med forbehold
Ifølge Vejle Spildevands egen rapport faldt overløbsudledningen fra det største udløb i kommunen fra omkring 213.000 kubikmeter i 2022 til blot 47.000 kubikmeter i 2023 – et fald på næsten 80 procent, selv om 2023 var et år med usædvanligt meget nedbør.
Forklaringen tilskrives en ny renselinje og fordoblet kapacitet på renseanlægget, men forskellen mellem årene er så markant, at tallene bør tolkes med en vis forsigtighed.
Det fremgår ikke tydeligt, om ændrede målemetoder eller flyttede udløb kan have påvirket opgørelsen.
Samtidig har beboere langs Ibæk Strandvej rapporteret om lokale slamaflejringer, som mistænkes at stamme fra spildevandssystemet – en sag, der stadig undersøges nærmere.
Vandudskiftning og miljø i Vejle Fjord
Vejle Fjord er et 22 kilometer langt, delvist lukket fjordområde på Jyllands østkyst, hvor ferskvand fra Vejle Å møder det saltholdige vand fra Kattegat.
Den naturlige cirkulation betyder, at let, ferskt overfladevand strømmer ud, mens tungere saltvand bevæger sig ind langs bunden.
I de indre dele af fjorden, omkring Vejle Havn og åudløbet, er vandudskiftningen begrænset. Her ophobes næringsstoffer og organisk materiale, mens de ydre dele mod Kattegat har bedre iltforhold og hurtigere udskiftning.
Når vandet står stille i varme perioder, kan fjorden dog opleve iltfattige bundforhold og algeopblomstringer, især hvor spildevand og landbrugsafstrømning mødes.
Nye kemiske analyser viser, at fjorden fortsat påvirkes af kommunale renseanlæg, overløb og landbrug.
Der er fundet spor af PFAS, lægemiddelrester og mikroplast, og bundprøver afslører mikroorganismer, der trives under lav-ilt-forhold – et tegn på, at fjordens sedimenter i perioder fungerer som en kilde til næringsstoffer, ikke kun som et filter.
Kort sagt: selv renset spildevand kan få lokal og midlertidig betydning for fjordens økologi, især i stille sommermåneder med ringe vandudskiftning.
Næringsstoffer presser fortsat fjorden
Nye beregninger for 2023 viser, at Vejle Fjord modtog omkring 160 ton kvælstof og 8 ton fosfor fra oplandet – fordelt mellem renseanlæg, landbrug, regnafstrømning og atmosfærisk nedfald.
Omtrent halvdelen af næringsstofferne stammer fra kommunale spildevandsanlæg, mens resten kommer fra landbrugsarealer og byernes overfladevand.
De højeste kvælstofkoncentrationer blev målt i vinter og forår, hvor tilførslen af ferskvand fra Vejle Å er størst.
Om sommeren falder kvælstofniveauet, men til gengæld ses stigende fosforindhold i fjordens bundvand – et tegn på, at sedimentet frigiver næringsstoffer, når ilten slipper op.
Modeller viser, at fjordens indre dele fungerer som en næringsstof-fælde, hvor fosfor og organisk materiale ophobes, mens de ydre dele mod Kattegat i højere grad fører overskuddet videre ud.
Denne ubalance betyder, at selv små udledninger i stille sommerperioder kan udløse lokalt iltsvind og kraftigere algevækst.
Miljøet i fjorden er stadig sårbart
Selv om de tekniske forbedringer på renseanlæggene har reduceret overløb og forbedret vandkvaliteten på kort sigt, viser de seneste kemiske og biologiske målinger, at Vejle Fjord fortsat er sårbar over for udledninger af spildevand.
Fjorden fungerer som et delvist lukket system, hvor vandet bliver længe i de indre dele. Det betyder, at selv små udledninger kan få lokale og målbare miljøeffekter, fordi næringsstoffer og forureninger ophobes over tid.
De molekylære og kemiske analyser peger på, at kvaliteten af det rensede spildevand stadig spiller en afgørende rolle for fjordens tilstand.
Hvis der skal ske reelle og varige forbedringer, kræver det en samlet indsats, hvor teknisk rensning, kontrol af diffuse kilder og løbende overvågning af mikroforureninger går hånd i hånd.
FAKTA: Fjordens kemiske fingeraftryk afslører fortsat pres fra spildevand
- Vejle Fjord modtog i 2023 omkring 160 ton kvælstof og 8 ton fosfor fra både renseanlæg, landbrug og overfladeafstrømning.
- Halvdelen af næringsstofferne stammer fra kommunale spildevandsanlæg – især Vejle Centralrenseanlæg.
- Kemiske analyser viser spor af PFAS, lægemiddelrester og mikroplast, selv efter rensning.
- Sedimentprøver afslører iltfattige forhold og aktivt mikrobielt nedbrydning, hvilket peger på risiko for intern fosforfrigivelse.
- Fjordens indre dele fungerer som næringsstof-fælde, mens de ydre dele eksporterer overskuddet mod Kattegat.
- Selv moderate udledninger i stille sommerperioder kan udløse lokalt iltsvind og algeopblomstringer.
Tekniske forbedringer på renseanlæggene har reduceret overløb, men fjorden er fortsat sårbar, og spildevandets kemiske sammensætning har stadig målbar indflydelse på miljøtilstanden.




















