Efter mere end 60 års deltagelse har Rusland nu formelt trukket sig ud af Det Internationale Havforskningsråd (ICES). Beslutningen kommer i kølvandet på en langvarig suspension – og kan få betydning for fremtidens fiskeriforskning og bestandsvurderinger.
Rusland er fra den 9. december 2025 ikke længere medlem af Det Internationale Havforskningsråd (ICES). Det bekræfter organisationen i en officiel udmelding. Tilbagetrækningen sker præcis ét år efter, at Danmark – som værtsland for ICES – modtog Ruslands skriftlige opsigelse af medlemskabet.
Dermed sætter Rusland punktum for et samarbejde, der går tilbage til ICES’ grundlæggelse i 1964, hvor landet var blandt de centrale deltagere i arbejdet med at styrke viden om havets økosystemer og sikre bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer.
Fra suspension til fuldt exit
Ruslands udtræden følger en periode med betydelige spændinger. Den 30. marts 2022 valgte ICES at suspendere alle russiske forskere og repræsentanter på grund af landets invasion af Ukraine. Suspensionen omfattede deltagelse i både arbejdsgrupper, dataudveksling og rådgivningsprocesser.
Beslutningen blev mødt med kraftig russisk kritik, hvor embedsmænd anklagede ICES for politisering og for at underminere det videnskabelige samarbejde. I oktober 2024 vedtog den russiske Duma en lov, der formelt ophævede landets forpligtelser under ICES-konventionen – og dermed banede vejen for den endelige udmeldelse i 2025.
ICES: Vi fortsætter arbejdet uden Rusland
ICES understreger, at organisationen fortsætter sit arbejde uændret – nu med 19 medlemslande i stedet for 20. Alle tidligere vilkår for den russiske suspension forbliver gældende.
»Rusland har spillet en vigtig rolle gennem ICES’ historie, men de tilbageværende lande vil fortsat samarbejde om at fremme videnskabelig forståelse og levere ekspertbaseret rådgivning til bæredygtig havforvaltning,« lyder det fra ICES’ ledelse.
Med hovedsæde i København fungerer ICES som en central videnskabelig rådgiver for blandt andre EU, Norge, Island, Færøerne, Storbritannien, USA og Canada. Organisationen leverer hvert år bestandsvurderinger og rådgivning, der danner grundlag for internationale kvoteforhandlinger.
Konsekvenser: Risiko for datamangel i nordlige bestande
Flere forskere peger på, at Ruslands fravær kan få konkrete konsekvenser, især i Arktis og Barentshavet, hvor russiske forskningsskibe historisk har bidraget med afgørende datamateriale. Disse data har blandt andet været centrale i vurderinger af torsk, rødfisk og dybhavsarter.
Uden russisk deltagelse kan det blive vanskeligere for ICES at udarbejde komplette bestandsopgørelser, hvilket kan skabe usikkerhed i kvotefastsættelsen – særligt i områder, hvor fiskebestandene bevæger sig på tværs af russisk og internationalt farvand.
Rusland: »Suspensionen gjorde samarbejdet meningsløst«
Fra russisk side har begrundelsen været klar: suspensionen i 2022 gjorde det umuligt at opretholde et reelt fagligt samarbejde. Russiske embedsmænd har både før og efter exit fastholdt, at ICES lod sig påvirke politisk efter invasionen af Ukraine.
Udtrædelsen ses derfor både som et politisk signal og en konsekvens af en samarbejdssituation, der længe havde været fastlåst.
Hvad betyder det for fiskeriet fremover?
På kort sigt ændrer Ruslands exit ikke ICES’ rolle i internationale fiskeriforhandlinger. Organisationen fortsætter sit arbejde med:
- bestandsvurderinger
- rådgivning til fiskerimyndigheder
- forskning i havmiljø og økosystemer
Men på længere sigt kan manglen på russiske data og videnskabeligt input få betydning for nøjagtigheden af flere af de vurderinger, som verdens fiskeriforvaltninger bygger på.
Med Ruslands udtræden afsluttes et samarbejde, der har formet den moderne forståelse af havets ressourcer – men også åbner en ny æra for ICES’ arbejde uden en af de historisk tungeste aktører ved bordet.
