Nyt klimamål kan få stor betydning for dansk fiskeri og den maritime omstilling
EU er blevet enige om et nyt og markant klimamål: Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 90 procent inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauet. Aftalen er indgået mellem EU-Ministerrådet og Europa-Parlamentet og ses som et afgørende skridt mod målet om klimaneutralitet i 2050.
»Europa har samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken,« siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M), som for tiden leder EU-Ministerrådets arbejde. Han kalder aftalen et historisk skridt og fremhæver, at reduktionerne »skal ske i EU og på en måde, der beskytter både sikkerhed og konkurrenceevne«.
Kun fem procent af reduktionerne må dækkes af CO₂-kreditter – et værktøj, som ofte møder kritik, fordi lande kan købe sig til reduktioner i stedet for at gennemføre dem selv.
Selv om målet er blevet politisk vedtaget, mangler den formelle godkendelse fra både Parlamentet og medlemslandene. Det forventes dog kun at være en formalitet.
Læs hele artiklen her på Policywatch.dk (EU vil reducere drivhusgasser med 90 procent inden 2040)
Hvad betyder 90 %-reduktionsmålet for klimagasser for fiskeriet?
Det nye mål får direkte betydning for europæisk fiskeri, der i dag er dybt afhængigt af fossile brændstoffer, især marinediesel. Her er de vigtigste konsekvenser:
1. Markant pres for hurtigere flådefornyelse
- Fiskeriflåden står over for en af de største moderniseringsopgaver i nyere tid.
- Flere fartøjer er 20–40 år gamle
- De er bygget til diesel – ikke til alternative brændstoffer
- Nye krav kan gøre ældre fartøjer økonomisk umulige at drive
Et 90 %-mål betyder, at fiskeriet skal overveje:
- hybridmotorer
- metanol- eller ammoniakdrift
- brint- eller batteriløsninger til kystfiskeriet
- bedre energieffektivitet i fangstmetoder (selektivitet, redskabsmodstand, slæbehastighed)
- Men teknologien er stadig umoden – og dyr.
2. Risiko for højere driftsomkostninger
Hvis fossile brændstoffer beskattes hårdere eller reguleres strammere, kan:
- driftsomkostningerne eksplodere,
- afkastet falde markant,
- og mindre fartøjer få svært ved at overleve.
Det rammer især:
- kystfiskeriet
- ældre fartøjer uden mulighed for ombygning
- fiskere i yderområder med få alternative indtægtsmuligheder
- En EU-omstilling uden klare hjælpeordninger kan føre til strukturændringer og yderligere centralisering i fiskeriet.
3. Nye støttemuligheder – men også krav
EU’s fiskerifonde (EMFAF) vil med stor sandsynlighed blive justeret, så der gives:
- støtte til nye motorer
- støtte til brændstofeffektivisering
- støtte til ombygning eller udskiftning af fartøjer
- støtte til grønne demonstrationstogter
Men samtidig kan der komme krav om:
- dokumentation af brændstofbesparelser
- emissionsmåling ombord
- energieffektivitetsstandarder for fangstmetoder
- zoner med »zero-emission«-regler
Der er derfor risiko for øget bureaukrati, som fiskeriet allerede kæmper med i forvejen.
4. Konkurrencepres fra tredjelande
Når EU går foran – mens nationer som Kina og Rusland fastholder fossile brændstoffer – kan EU-fiskere ende i en unfair konkurrence:
- EU-flåder får højere omkostninger
- tredjelandes flåder kan fiske billigere uden samme regler
- importeret fisk kan presse europæiske priser
Dette er en af de mest centrale bekymringer i fiskeripolitik, og som endnu ikke er løst i EU’s klimaudspil. EU: »Vi skal gå forrest – også hvis andre ikke gør det«
På trods af usikkerhed fremhæver EU’s ledelse, at Europa skal definere fremtidens standarder.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver: »En pragmatisk og fleksibel plan for at gøre omstillingen til vores konkurrencefordel.«
Men i fiskeriet spørger mange, om ambitionerne i virkeligheden risikerer at blive en konkurrenceulempe, hvis ikke EU samtidig beskytter sin egen produktion mod billig import fra ikke-omstillede lande.
Konklusion: Et historisk mål – og en historisk udfordring for fiskeriet
EU’s nye 2040-mål sender et klart signal om, at den grønne omstilling vil ske hurtigt – meget hurtigt. For fiskeriet betyder det:
- flere krav
- højere omkostninger
- behov for hurtig teknologisk omstilling
- risiko for konkurrencepres fra udlandet
- men også nye muligheder for støtte og innovation
Fiskeriet står dermed midt i en transformation, der kan blive lige så omfattende som indførelsen af kvoter i 1980’erne.
EU’s kurs er sat – Nu begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan Europas fiskere kan følge med.
