Havmiljøet i Roskilde Fjord er værre end hidtil antaget. Det slog havmiljøprofessor Stiig Markager fra Aarhus Universitet (AU) fast ved et debatmøde i Roskilde arrangeret af Enhedslisten, med deltagelse af MF Søren Egge Rasmussen (EL) og Michael Lovendal Kruse fra Danmarks Naturfredningsforening. Her lagde Stiig Markager for og påpegede, at landbruget skal yde en væsentlig større indsats for at rette op på forholdene i Roskilde Fjord.
Markager understregede det ved, at i næsten hele hans tid har han sagt, at Mariager Fjord er den dårligst fungerende fjord i Danmark – men han er nu kommet til den erkendelse, at Roskilde Fjord faktisk er endnu værre.
Du kan læse hele artiklen i Effektivt Landbrug her
Debatten om forureningen i Roskilde Fjord er kompleks og involverer flere faktorer ud over landbrugets påvirkning. Selvom professor Stiig Markager fremhæver landbrugets rolle i næringsstofudledningen, er det vigtigt at anerkende andre væsentlige bidragydere til fjordens tilstand.
Spildevand og fosforbelastning fra Arresø
Landbrugsorganisationen VKST påpeger, at spildevand og især fosforbelastning fra Arresø har en betydelig indvirkning på Roskilde Fjord. Arresø, Danmarks største sø, er stærkt forurenet med fosfor fra tidligere udledninger. Dette resulterer i synlige algeopblomstringer, der strækker sig fra søen ud i fjorden. Derfor argumenterer VKST for, at fokus bør rettes mod at reducere fosforudledningen fra Arresø for at forbedre fjordens miljøtilstand.
Fiskeriets tilstand i Roskilde Fjord
Til trods for udfordringerne med forurening viser undersøgelser tegn på forbedringer i fiskebestandene i Roskilde Fjord:
- Ørredyngel: En undersøgelse fra 2023 viser en markant fremgang i antallet af ørredyngel i vandløbene, der løber til Roskilde Fjord. Dette indikerer en positiv udvikling i fjordens økosystem. (Læs om markant yngelfremgang i vandløbene ved Roskilde Fjord her i Sportsfiskeren.dk)
- Stenrev: I juni 2023 blev tre nye stenrev etableret i fjorden. Disse rev skaber levesteder for fisk som torsk og havørred og forventes at forbedre biodiversiteten og fiskerimulighederne. (læs at Roskilde Fjord har fået tre nye stenrev fra Miljøstyrelsen)
- Pighvarreyngel: I oktober og november 2023 blev 7.000 pighvarreyngel udsat på tre lokaliteter, herunder Roskilde Fjord, med det formål at styrke bestanden til gavn for både biodiversiteten og fiskeriet. (læs Fiskeplejen udsætter 7.000 pighvarreyngel fra lokale stamfisk fra DTU)
Disse initiativer og resultater tyder på, at fiskeriet i Roskilde Fjord oplever en positiv udvikling, hvilket kan indikere en bedre miljøtilstand end tidligere antaget.
Så mens landbruget uden tvivl spiller en rolle i næringsstof-udledningen til Roskilde Fjord, er det afgørende at anerkende og adressere de mangfoldige kilder til forurening, herunder spildevands-udledninger og historiske fosfor-aflejringer fra Arresø. (læs VKST omkring dette emne) Samtidig viser de seneste tiltag og undersøgelser, at fiskeriet i fjorden er i bedring, hvilket indikerer en mere nuanceret miljøtilstand end tidligere fremstillet.
Rådgivningsselskabet VKST har sammen med; Nordsjællands Landboforening, Østdansk Landboforening, Odsherreds Landboforening, Sjællandske Familielandbrug og Landøkonomisk Selskab, lavet et fælles høringssvar til kystvande og vandløb inkl. Roskilde Fjord.
Her skriver de blandt andet: Spildevand udleder en betydelig mængde næringsstoffer til fjorden. Samlet tilføres der omkring 800 ton N og omkring 34 ton P til fjorden, heraf udledes fra renseanlæg og spildevand ca. 150 ton N og 18 ton P jf. data fra den nationale punktkildedatabase PULS.
I oplandet til fjorden findes i alt 994 regnbetingede udløb, hvoraf 799 er separate regnvandsudløb, mens 195 består af overløbsbygværker, hvor der udledes opspæddet spildevand. Det største renseanlæg i oplandet er Bjergmarken renseanlæg i Roskilde Kommune med en godkendt kapacitet på 125.000 PE, som udleder direkte til den indre del af Roskilde Fjord. Bjergmarken renseanlæg udleder hhv. 17 procent og 19 procent af den totale mængde kvælstof og fosfor fra de punktkilder, som er opgjort i den nationale punktkildedatabase PULS.
Debatten om Roskilde Fjords miljøtilstand er vigtig – men den kræver også nuancer og en bredere forståelse for virkelighedens kompleksitet. Det er for letkøbt, når universitetsprofessorer og miljøorganisationer med en ofte ensidig, grøn optik alene peger fingre ad landbruget, uden at inddrage de mange andre kilder til forurening, som eksempelvis de massive udledninger fra spildevand og gamle fosforlagre i Arresø.
Hvis vi virkelig vil gøre noget godt for havmiljøet, må løsningerne bygge på fakta – ikke på forsimplede fortællinger, hvor én erhvervsgruppe får hele skylden. Det kræver, at alle parter bliver hørt, og at politiske beslutninger baseres på helhedsbetragtninger frem for ideologiske automatreaktioner. En god miljøindsats bør være både effektiv samt fair og ikke mindst realistisk.
