Af redaktionen FiskerForum.dk
Beslutningen om at nedlægge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udstiller en skræmmende mangel på realpolitisk snusfornuft i en tid, hvor internationale kriser raser, og den nationale forsyningssikkerhed burde prioriteres over alt andet.
I stedet for at styrke kontrollen over befolkningens mad på bordet, spreder rødkløverregeringen nu fødevareområdet ud over hele fem forskellige resortområder. For de danske fiskere og resten af fødevareerhvervet betyder det et farvel til det nødvendige helhedssyn og goddag til en bureaukratisk spændetrøje, der risikerer at sende endnu mere af markedet direkte i armene på statsstøttede russiske dumping-fisk.
Det var tæt på at ende som en kollektiv svælg-ulykke i den danske fiskerisektor, da den nye ministerliste for nylig blev præsenteret. For hvor der før sad en minister med det samlede ansvar for at sikre, at der rent faktisk bliver fanget og landet mad til danskerne, er fødevare- og fiskeriministeriet nu blevet endegyldigt udraderet.
Fiskeerhvervet er i stedet blevet skåret midt over. Fremover skal branchen navigere i et politisk minefelt mellem både et miljø- og et erhvervsministerium.
Det komplicerer tingene
Denne administrative massakrering vækker dyb bekymring hos brancheforeningen Danish Seafood Association, hvor direktør Poul Melgaard Jensen ikke lægger skjul på, at opdelingen kommer til at trække tænder ud. De største udfordringer, som erhvervet i forvejen kæmper med på det globale marked, er nu blevet splittet op på to stole, hvilket gør en i forvejen presset hverdag unødigt besværlig. Det skriver Fodevarewatch.dk blandt andet om.
Det er slut med at gå til én enkelt minister, som forstår hele værdikæden fra kutter til eksportmarked. I stedet har regeringen taget et ideologisk og politisk opgør med at se fiskeerhvervet som en samlet økonomisk og strategisk enhed.
Det bliver en næsten uoverkommelig opgave for et globalt erhverv, der er fuldstændig afhængigt af smidig import og eksport. Myndighedsopgaverne spredes for vinden, og fiskerne efterlades i et bureaukratisk tomrum, hvor den højre hånd ikke aner, hvad den venstre foretager sig.
Naturfredningsforeningens eks-præsident skal styre kutterne
Selve magtfordelingen i det nye system vidner om en regering, der fuldstændig har tabt jordforbindelsen i forhold til forsyningssikkerheden. Den person, der fremover har det primære ansvar for fiskeriet og dets regler, er den nyudnævnte miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF). Hun er hentet direkte udefra og er bedst kendt som den mangeårige, kompromisløse præsident for Danmarks Naturfredningsforening – en organisation, der historisk har kæmpet indædt for at begrænse og lukke de erhvervsdrivende trawleres adgang til havet.
Når reglerne og kontrollen er placeret hos en erklæret miljøideolog, skal branchen i stedet rette blikket mod erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R), når det gælder de overordnede rammevilkår og selve forsyningssikkerheden.
Forsyningssikkerheden ofret på det grønne alter
At splitte ansvaret for fødevaresundhed, kontrol og produktion ud på fem ministerier midt i en tid, hvor Europa reelt står i en kold krig med Rusland, vidner om en farlig, særnational naivitet. Mens USA reagerer på den geopolitiske virkelighed ved at beskytte deres egne kystsamfund og lukke grænsen fuldstændigt for russisk fisk, vælger den danske regering at svække vores egne producenter med administrative barrierer, vejafgifter og CO2-trusler.
Når rødkløverregeringen omdanner de danske farvande til bureaukratiske kamppladser og tvinger fiskerne til at løbe spidsrod mellem fem forskellige ministerkontorer, styrker det ikke havmiljøet. Det svækker derimod de danske virksomheders konkurrenceevne mod de asiatiske stormagter. Resultatet er til at tage og føle på: Mens den danske fiskerisektor drukner i komplekse ministerregler, forbliver døren til det europæiske marked reelt pivåben for billige, russiske hvidfisk.
