Leder af redaktionen FiskerForum.dk
Mens krig, kriser og geopolitisk uro hærger omverdenen, demonstrerer Rødkløverregeringens mest skrivebordsfjendske fløj en bemærkelsesværdig trang til at save den gren over, vi selv sidder på. I den grønne omstillings hellige navn nedlægges dansk egenproduktion af både energi og fødevarer over en bred kam – alt imens virkeligheden, økonomien og forsyningssikkerheden efterlades i grøftekanten.
Der tegner sig et stadigt tydeligere og mere foruroligende mønster i den førte politik. En ideologisk betinget modvilje mod national egenproduktion ser ud til at have grebet magten. I stedet for at gå i konstruktiv dialog med de berørte erhverv om afbalancerede, realistiske og langsigtede løsninger, vælges den mest kortsynede tilgang: Luk og sluk.
Det er en skrivebordsmentalitet drevet af storbyens politiske eliter, som tilsyneladende lever i den illusion, at strøm, varme og mad på bordet er noget, der bare dumper ned fra himlen – eller at vi i »den grønne sags tjeneste« blot kan importere os ud af problemerne. Men når vi lukker for vores egne ressourcer og i stedet importerer olie, gas, fisk og råvarer fra fjerne lande med høje transportomkostninger til følge, krakelerer klimaindsatsen fuldstændigt.
Manglede talforståelse i Nordsøen
Et skræmmende eksempel på denne tilgang ses lige nu i debatten om udvindingen af olie og gas i Nordsøen. Klimaminister Samira Nawa (R) anklages nu direkte af Dansk Industri og TotalEnergies for at benytte stærkt misvisende tal i debatten.
For at bremse en forlængelse af licenserne fra 2042 til 2050 – en forlængelse, der ellers kunne sikre europæisk energiuafhængighed og et milliardbeløb til statskassen – opererer ministeriet med et skøn om en ekstra CO₂-udledning på over 5 mio. ton. Nye opgørelser fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC) peger dog på et reelt tal på under det halve: blot 1,4 til 2,2 mio. ton.
Som TotalEnergies’ direktør Martin Rune Pedersen tørt bemærker, forsvinder den globale klimabelastning ikke ved, at vi vælger at importere gassen langvejs fra – tværtimod øges den samlede belastning betydeligt på grund af den lange transport. Men i dogmatikken ser dette regnestykke ud til at være underordnet.
Frontalt angreb på kystsamfund og landbrug
Den samme nedlukningsstrategi rammer fødevareerhvervene med fuld kraft:
- Muslingefiskeriet i Limfjorden: Restriktioner og uoverkommelige kontrolkrav truer med at kaste en af landets mest CO₂-venlige proteinkilder på porten.
- Hesterejerne ved Rømø: Vadehavets og Rømøs traditionsrige fiskeri kvæles af konstant politisk og administrativt pres.
- Trawlforbud i indre farvande: Et firkantet tæppeforbud mod mindre trawlere rammer de små kystfiskere hårdt uden hensyn til deres reelle miljøaftryk eller deres socioøkonomiske betydning for lokalhavnene.
- Kvælningen af det nære kystfiskeri: De stadigt mere vidtgående restriktioner og forbud mod både ålefiskeriet og det traditionelle stenbiderfiskeri tager det sidste spinkle livsgrundlag fra de små lokale kystfiskere, som i generationer har holdt de mindre havne levende.
- Den grønne trepart og drikkevand: Landbruget mødes ligeledes af tunge restriktioner og afgifter, der truer produktionen, mens de reelle løsninger for kystsamfund og erhverv overses.
Arla-direktør efterlyser kriseplan: »Seriøsiteten er ikke gået op for os«
Når vi afvikler vores egen fødevareproduktion, kaster vi samtidig vores kriseberedskab over bord. Senest har adm. direktør i Arla Danmark, Henrik Lilballe, over for Jyllands-Posten rettet en kras kritik mod myndighederne:
»Ingen ved, hvem der får strømmen, vandet eller dieselen, når først krisen er her. Det er der ikke planer for. Det har vi prøvet at råbe op om, men det er, som om seriøsiteten ikke er gået op for os endnu.«
Mens erhvervslivet efterlyser konkrete handlinger nu og her, er svaret fra regeringen, at fødevareforvaltningen i en krisesituation først forventes indtænkt i en national fødevarestrategi i 2027.
En direkte trussel mod nationens overlevelse
Hos FiskerForum.dk er opfattelsen af den politiske kurs krystalklar og uden indpakning:
Det, vi oplever fra regeringens mest ideologiske fløj, er intet mindre end hasardspil med Danmarks overlevelsesevne. Hvis vi overlader vores fødevare- og energiforsyning til import på grund af politisk nærsynethed, står vi fuldstændig afskærmet og hjælpeløse den dag, krisen eller krigen rammer Europa.
Man kan ikke spise politiske skåltaler eller bekæmpe kriser med tomme butikshylder. Det er på tide, at Christiansborg vågner op, indstiller angrebet på vores primære erhverv og indser, at national egenproduktion er hjørnestenen i ethvert reelt beredskab.
Leder af redaktionen FiskerForum.dk
