Redningsaktion sluttede med en dram til forfrosne norske sejlere
Det var Muslingebåden »Frida« der sammen med sandpumperen »Torsten R« i en redningsaktion torsdag morgen, reddede nogle norske sejlere i en Bavaria 38 sejlbåd ind til Løgstør Havn, hvor de efter en kop stærk kaffe og en enkelt dram af havnefogeden, udtrykte tilfredshed med, at det trods alt var dejligt at være norsk i Danmark.

Det skriver Nordjyske.dk omkring en redningsaktion, hvor den lokale sandpumper »Torsten R« havde assisteret en norsk havarist og slæbt ham fra Attrup og gennem Aggersund og ind til kanalhavnen i Løgstør. Men grundet sandpumperens længde på 43 meter, måtte man istedet hidkalde hjælp fra den endnu ikke færdiggjorte DSRD redningsstation i Løgstør. Her havde man endnu ikke egen redningsbåd i vandet, hvorfor man istedet med frivillige fra den nye redningsstation, fik muslingebåden »Frida« til at tage den sidste tørn med de norske sejlere, så de kunne komme helt og sikkert i land i Løgstør.

Den nye redningsstation i Løgstør, åbner egentlig først officielt lørdag den 1. juni, men fik altså allerede tidligt torsdag morgen sin ilddåb. Her kom DSRS (Dansk Sørednings—selskab) i Løgstør nemlig ud på stationens aller første aktion. Dansk Sørednings-selskab bliver den første i Nordjylland under DSRS.

Skriv et svar