Sælerne er et emne der optager mange i øjeblikket, men der er forskellige tilgange til sælerne og alle har vi en egen holdning til dem.
I udsendelsen på DR P1 ”Død over sælen”, kommer værterne indover problemstillingen med sæler i de danske farvande og de forskellige holdninger vi har til dem. Men også indover konsekvenserne af, at ”holde hånden” over dem og hvad det medførte af ulyksagligheder for et grønlandsk samfund, hvor man i situationen betragtet, kan drage en lige parallel til et fiskersamfund på Bornholm.
Kærligheden til sælerne er i bund og grund problemet
For folks almindelige holdning til sæler, sætter dagsordnen for hvordan vi agerer. Et paradoks, der viste sig for den grønlandske Inuit befolkning, fordi dyreværnsgrupper havde overbevist EU politikerne om, at forbyde sæljagt, trods en viden om, at et helt folkeslag var dybt afhængige af jagten og salget af sælernes skind. En jagt på sæler, hvor hele dyret bliver brugt som føde og varme klæder, og en jagt der i omfang og mængde, må betegnes som værende bæredygtigt jaget.
Konsekvensen af forbuddet mod salg af sælskind, kan aflæses i antallet af sæler ved Grønland, før var der omkring 2 mio. grønlands sæler, nu er tallet steget til 10 mio. sæler. Disse sæler spiser, ifølge Aaju Peter der er grønlandsk inuit , over 10 mio. tons laks og torsk om året. Hvilket har lagt fiskeri og jagt erhvervet helt ned.
Aaju Peters siger videre i indslaget, at folk helt har mistet forbindelsen til hvorledes vores fødevare bliver til. Dyr slås ihjel for at blive til menneskeføde, det sker hver dag, men udenfor medie-opmærksomheden, så når folk bliver spurgt om hvor kalvekødet kommer fra, er svaret mange gange fra supermarkedet.
Aaju Peters ved hvad hun taler om, for 30 år siden var det Brigit Bardot der lagde sælerhvervet ned i Grønland og i 2009 forbød tyske og hollandske politikere salg af sælskin, efterladende en forarmet og fattig fangerbefolkning tilbage, uforstående overfor den folkelige opstand.
Sælerne spiser ligeså meget som over hundrede kystfiskere fanger om året.
Sælerne tager godt for sig og de går ind og konkurrere direkte med det naturskånsomme fiskeri, som garnfiskeriet, kroge og ruser samt bundgarnsfiskeriet. Det er ærgerligt at det netop er dette fiskeri det går ud over, da det er det skånsomme og mindst energiforbrugende fiskeri vi har, siger sælforsker Thyge Jensen ved Søfartsmuseet i Esbjerg.
Fiskernes ønske – hellere end død sæl end en fredet.
Fisker Claus Stenmann Hansen ser hellere sælen død end fredet. For i Østersøen æder flere og flere sæler, af de fisk der har været hans levevej i årtier.
Fiskerne møder sælerne på en anden måde, som når fiskerne trækker og slæber eller hiver garn og kroge op af vandet, så har sælerne mange gange allerede været der. Skambidte fisk, der er flået og flænset i stykker, så fisken fuldstændig er usælgelig og uspiselig. Dagligt forekommende, hvor det er over halvdelen af fangsten der er gjort værdiløs.
Fiskerne har en forretningsmæssigt tilgang til sælerne, hvor også det nye tilbud til kunderne om frisk fanget fisk på kajen, er i farezonen. Et tilbud der på hjemmesiden HavFriskFisk.dk, som Claus Stenmann Hansen har bygget op sammen med FiskerForum, også nu rammes af de glubske sæler. Færre fisk ved kajen giver automatisk færre kunder, og færre kunder giver mindre indtjening. Fiskeren fra Svaneke har nu sat sine kvoter og båd til salg, for som han siger i radioen, har han over de sidste 3 år mistet små 100.000 kr hvert år – det holder man ikke til evigt.
Hvordan løser man problemet med sælerne
På spørgsmålet svarer fiskeren fra Svaneke, man sikre sig først og fremmest, at fiskerne kommer ordentlig ud af erhvervet, for der er ikke plads til både fiskere og så mange sæler der er forøjeblikket. Så skal der tages nogle drastiske beslutninger om jagt – eller sælgarn. Sælgarn som man kender det fra Grønland, så kan det kontrolleres, hvor mange sæler der bliver ilandbragt.
Claus Stenmann Hansens udsagn – hellere en død sæl end en fredet..
At skyde nogle få hundrede sæler hjælper ikke noget, vi taler om flere tusinde i stedet for, hvis det skal gavne noget, men der er også rigeligt at tage af, ca. 40.000 stykker, fortæller Claus Stenmann Hansen videre. Grå og spættede sæler spiser mellem 130 til 200 tons om dagen i Østersøen – svarende til hvad små 130 både af R200 Comentens størrelse, fanger om året.
Thyge Jensens spådom
En sæl Epidemi igen, som vi ser det med ca. fjorten års mellemrum og hvor over halvdelen af alle sælerne dør, vil vi igen se, enten i år eller også til næste år. Sidste epidemi var tilbage i 1988 og i 2002, hvor sælerne blev ramt af en virus der fik dem til at dø og rådne op i tusindvis, langs de danske strande.
Genhør udsendelsen på DR P1 om ”død over sælen” her
