Rådet gav i dag sin endelige godkendelse til en fond, der skal hjælpe EU-landene med at tackle de negative konsekvenser af Brexit.
Fonden på fem mia. euro (i 2018-priser) skal støtte de hårdest ramte regioner, sektorer og lokalsamfund med henblik på at dække ekstraomkostninger, kompensere for tab eller modvirke andre negative økonomiske og sociale virkninger, der direkte skyldes Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union.
Zvonko Černač, Sloveniens minister med ansvar for udvikling og EU-samhørighedspolitik, formandskabet for Rådet udtaler i den forbindelse, »den hurtige vedtagelse af reserven indebærer, at hårdt tiltrængte midler snart vil blive stillet til rådighed for de værst ramte europæiske regioner og virksomheder, navnlig SMV’er og deres ansatte. Vores mål er at hjælpe de mest sårbare med at klare sig igennem en vanskelig tilpasningsperiode efter Brexit. Dette viser alle medlemsstaters solidaritet med de hårdest ramte områder.«
Reserven er et særligt enkeltstående kriseinstrument.
Den skal støtte offentlige og private virksomheder, der oplever forstyrrelser i handelsstrømmene, herunder nye udgifter til toldkontrol og administrative procedurer. Da UK’s udtræden af EU har skabt en situation uden fortilfælde, får medlemsstaterne fleksibilitet til at beslutte, hvilke foranstaltninger det er mest hensigtsmæssigt at træffe for at imødegå forskellige negative konsekvenser.
I den forbindelse fastlægges der ved oprettelsen af fonden en ikke udtømmende liste over støtteberettigede foranstaltninger, der spænder fra støtte til SMV’er, regionale og lokale samfund og organisationer, herunder kystfiskeri af mindre omfang, der er afhængige af fiskeri i UK-farvande, samt foranstaltninger til støtte for jobskabelse og reintegration på arbejdsmarkedet af EU-borgere, der vender hjem.
Reserven skal finansiere foranstaltninger indført fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023 med henblik på at dække udgifter, der er afholdt inden overgangsperiodens udløb.
Tildeling
Rådet har besluttet på forhånd foreløbigt at fordele alle reservens ressourcer, som i løbende priser beløber sig til 5,4 mia. euro, under hensyntagen til de negative virkninger af Brexit i hver enkelt medlemsstat. Metoden til beregning af den foreløbige tildeling bestemmes af tre hovedfaktorer.
- Det største beløb på 4,5 mia. euro fordeles i henhold til betydningen af handelen med UK
- 656 mio. euro fordeles baseret på betydningen af fiskeriet i UK’s eksklusive økonomiske zone
- 273 mio. euro fordeles på grundlag af betydningen af de tilstødende forbindelser for de maritime grænseregioner med UK.
For at give medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger hurtigt vil langt størstedelen af midlerne, nemlig 4,3 mia. euro, desuden blive stillet til rådighed som forfinansiering i tre årlige trancher – i 2021, 2022 og 2023. De resterende midler vil blive stillet til rådighed i 2025 efter en gennemgang af udgifterne til støtteberettigede foranstaltninger i de foregående år, hvilket også vil omfatte uudnyttede beløb.
Næste skridt
Rådets godkendelse i dag af Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning, der blev vedtaget på plenarmødet 15. september, er det sidste lovgivningsmæssige skridt og betyder, at Brexit-tilpasningsreserven er blevet vedtaget. Forordningen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende i første halvdel af oktober.
