FN’s Ocean Decade mellem 2021 og 2030

FN har udpeget 2021 til 2030 som det årti, hvor forskning og samarbejde omkring verdens havområder skal bidrage mere til den bæredygtige samfundsudvikling.

Følg med her på hjemmesiden, når rigsfællesskabets videnskabsfolk og andre med interesse i havet arbejder med forskningen vi behøver, for det hav vi ønsker. Siden er et samarbejdsprojekt mellem Polarfronten/Det Grønlandske Selskab og DTU-Aqua.

FN’s årti for havforskning

Med ’Decade of Ocean Science for Sustainable Development’ har FN formuleret en række mål under overskriften »The Science We Need for the Ocean We Want«:

• Et rent hav, hvor forureningskilder identificeres, reduceres eller fjernes
• Et sundt og modstandsdygtigt hav, hvor marine økosystemer forstås, beskyttes og styres
• Et produktivt hav, der understøtter bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig havøkonomi
• Et forudsigeligt hav, hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende havforhold
• Et sikkert hav, hvor liv og levebrød og deres integritet er beskyttet mod havrelaterede farer
• Et tilgængeligt hav med åben og retfærdig adgang til data, information, teknologi og innovation
• Et inspirerende og engagerende hav, hvor samfundet forstår og værdsætter havet i forhold til menneskeligt velvære, bæredygtig udvikling og kulturel integritet hos oprindelige folk, der er afhængige af havet og kysthavet.

Hvad kan videnskaben gøre for, at vi får det hav, vi ønsker?

Hvad er det for et hav, vi ønsker nu og i fremtiden? Og hvad kan videnskaben gøre for, at vi får det hav, vi ønsker? Det er den overordnede opgave, som FN’s globale Ocean Decade (havdekade, årti) 2021-2030 skal forsøge at finde svar og løsninger på.

Opgaven er stor. Verden står over for nogle store udfordringer – fra globale klima- og biodiversitets-kriser og regionale trusler som tsunamier til lokale kollaps af fiskerier. Bæredygtig udvikling omfatter ikke kun miljø, men også økonomi, samfund, politik og jura

Videnskaben kan i samarbejde med erhvervsliv, NGO’er, fonde, skoler, universiteter, lokale borgergrupper og engagerede folk levere nogle af løsningerne. Dernæst er det op til politikere og embedsmænd at få løsningerne i brug i praksis.

Der er pres på vores planet
Opgaven bliver ikke mindre af, at verden i 2050 skal brødføde 9,7 milliarder mennesker – to milliarder mere end i 2020. Derfor er vi nødt til at kigge mod havet. Der skal udvikles nye forretningsmodeller for en bæredygtig »blå økonomi«, baseret på en bedre udnyttelse af havets ressourcer. Dette er også en del af FN’s Ocean Decade, såvel som at alle FN’s 17 Verdensmål ligger som et fundament for arbejdet i dekaden.

Hvilken viden mangler vi om havet – dét spørgsmål har Oceandecade.dk stillet til Colin Stedmon der er ph.d. og professor i kemisk oceanografi ved DTU Aqua.

De spørger blandt andet om:

• Hvorfor et øget fokus på havet? – FN’s årti for havforskning er en understregning af, at menneskeheden er afhængig af havet, som vi bruger både som transportvej, til turisme og rekreation og som en kilde til både energi og fødevarer, og at det er afgørende, at vi sikrer en bæredygtig udvikling også her. Selv de, der bor langt fra havet, er afhængige af det, da det spiller en stor rolle i vores klima- og vejrudvikling, for klarer Colin Stedmon.
• Er havet blevet overset som forskningsområde? – Nej, det synes jeg ikke. Men vi er bagud med at danne os et billede af det globale system. Selvom satellitter har bidraget med utrolig meget, så måler de kun de øverste meter af havet, og da havet i gennemsnit er fire kilometer dybt, så rækker det ikke med satellitmålinger. Udfordringen er, at vand er et svært medie at arbejde med; det er svært at se igennem, og det er svært at måle igennem, da mange signaler fra f.eks. sonder ikke kan gå gennem vand. Havet kan være et barskt miljø, og i dybet er trykket meget højt. Tilsammen sætter det store krav til de teknologiske løsninger, vi har brug for. Mennesket har kortlagt Månens overflade, men vi har kortlagt meget lidt af Jordens havbund. Vi har haft mennesker på Månen, men ingen har stået på bunden af havet på det dybeste sted. Ligesom rumteknologien har banet vejen for brugbare løsninger i hverdagen på Jorden, er jeg ret sikker på, at også teknologisk innovation til udforskning af havet vil kunne overføres til andre formål, f.eks. industrielle processer, hvor man har brug for sensorer, der skal klare barske forhold, understreger professoren fra DTU videre.
• Hvilken viden mangler især? – Jo længere vi kommer ud på det åbne hav, jo mindre ved vi. Vi har ret god viden om de kystnære områder – i hvert fald i vores del af verden, for de er let tilgængelige, og vi kan sejle ud nærmest dagligt og lave målinger og observationer. Så vi har rimelig godt styr på processerne i disse områder og menneskets påvirkning her. Men på det åbne hav mangler vi fundamental forståelse af processerne i havet, både hvad angår fysik, kemi og biologi. Vi forstår heller ikke til fulde, hvordan havet spiller sammen med klima og vejr, og hvordan klimaforandringerne påvirker vandets kredsløb, vandets egenskaber samt havstrømme og havcirkulation. Det er ikke fuldstændig ukendt, men der er mange usikkerheder i vores forståelse af disse ting, pointerer han.
• Hvorfor er mere viden vigtigt? – Med en dybere forståelse af havet kan vi bedre forberede os på bl.a. følgevirkningerne af klimaforandringerne, der bl.a. fører til ændringer i havstrømmene på grund af opvarmning og øget tilførsel af smeltevand, formindskelse af havets evne til at optage CO2 og lagre kulstof, ændringer i havets biodiversitet og meget andet. Vi bliver bedre til at forudsige hændelser og undgå at stå i uforudsete situationer, hvad enten det handler om ekstremt vejr, flodbølger, fejlslagen høst eller fiskebestande, der flytter sig. Vi vil gå fra at respondere på kriser, vi ikke så komme, til at kunne navigere i dem. Vi får mulighed for en smidigere tilpasning, og vi kan undgå konflikter imellem landene. Mere viden vil også sikre, at vores udnyttelse af havet bliver mere bæredygtig, ligesom vi bedre kan følge fiskebestande, der er begyndt at flytte sig på grund af klimaforandringerne. Fiskene er jo ligeglade med, hvilke kvoteaftaler vi har lavet på landjorden, fortæller Colin Stedmon.
• Hvad kan Danmark bidrage med i havets årti? – Vi har et stærkt havforskningsmiljø i Danmark og kan fortsætte med vores gode arbejde og samarbejde, årti eller ej. Men FN’s årti for havforskning kræver mere end havforskere. Når man ser på FN’s mål for årtiet og den forskning, der er brug for, så er det tydeligt, at mange fagmiljøer kan spille en rolle i årtiet. Vi er gode til at samarbejde tværfagligt i Danmark, og her tænker jeg, at vi kan bidrage særligt til årtiet, siger Colin Stedmon til sidst.