Altinget.dk har i et interview med partiformand Martin Lidegaard fra de Radikale, fået slået de radikale prioriteter fast inden forhandligerne om en ny fiskeriaftale går igang.
De Radikale er lodret imod at lade fiskerne slippe for CO2-afgift frem til 2030 og afviser regeringens argumenter. Fem fiskearter skal forbeholdes lystfiskere, og så har partiet en vision om dansk fiskeri uden bundslæbende redskaber.
Du kan læse det for nogen, »nedslående interview« omkring vores fødevareerhverv, »fiskeriet og landbruget«, her på Altinget »Radikale vil udfase trawlfiskeri, fastholde CO2-afgiften og slå et slag for lystfiskerne.«
Det Radikale Venstre bryster sig ellers af at være et parti, der forsvarer de undertrykte og kæmper for mangfoldighed, ligeværd og retfærdighed. Deres principprogram lover at beskytte enhver, der behandles uretfærdigt og nedværdigende – uanset sociale status eller overbevisning.
Men hvor er denne beskyttelse, når det gælder danske fiskere og landmænd? Hvor er sympatien, når erhverv, der har eksisteret i generationer, tvangslukkes af ideologiske hensyn, uden at tage hensyn til konsekvenserne? Hvor er mangfoldigheden, når anderledes tænkende – dem, der vælger at leve af havet eller jorden – mødes med økonomisk ruin i klimaets navn?
»I klimaets hellige navn, ignorerer de Radikale Fiskerikommissionens anbefalinger og med en overimplementering raserer man hele erhverv,« kan af nogen måske bedst beskrives som de Radikales form for logik – en »ideologisk dogmatisme« eller »dogmatisk rationalitet«, hvor en ideologi eller en politisk overbevisning bruges som en urokkelig sandhed, der fuldstændigt overtrumfer fakta, faglige anbefalinger og konsekvensanalyser.
Fiskerikommissionen har gentagne gange anbefalet en mere balanceret tilgang til regulering af dansk fiskeri. Men i stedet for at følge de faglige anbefalinger vælger Radikale Venstre og SVM-Regeringen at overimplementere, så det danske fiskeri presses i knæ. Tvangsnedlukninger og urimelige restriktioner rammer danske fiskere hårdere end nødvendigt – mens udenlandske fiskere fortsat kan operere frit i de selv samme farvande.
Hvordan giver det mening at lukke danske fiskere ude af egne farvande, når de udenlandske blot fortsætter fiskeriet? Det er ikke en reduktion af miljøbelastningen – det er istedet en eksport af problemet.
Dansk landbrug står også for skud – mens fødevareforsyningen bliver mere sårbar
Det samme gælder landbruget. Mens kriser og internationale konflikter understreger vigtigheden af fødevareforsyning og selvforsyning, vælger Radikale Venstre at tvinge dansk landbrug i knæ med ensidige klimaafgifter og begrænsninger, der ikke gælder for udenlandske konkurrenter. Resultatet? Danske landmænd må lukke, mens produktionen blot flytter til lande med større CO2-aftryk og ringere dyrevelfærd.
Hvordan hænger det sammen med partiets løfte om at forsvare dem, der behandles uretfærdigt? Hvordan kan Radikale Venstre hævde at respektere »enhver« – når de selv med hård hånd lukker dansk fiskeri og landbrug ned uden alternativer?
Når ideologi trumfer sund fornuft
Det Radikale Venstre hævder at kæmpe for frihed, men i praksis tvinger de fiskere og landmænd ud af deres erhverv. De taler om at beskytte de svage, men skaber nye ofre – dem, der mister deres levebrød. De påstår at værne om mangfoldighed, men straffer dem, der tænker anderledes.
Danmark har brug for en politik, der balancerer klimaansvar med virkeligheden. En politik, hvor vi ikke blot lukker danske erhverv for at importere de samme varer fra udlandet med en større miljøbelastning. Hvis vi virkelig ønsker bæredygtighed, bør vi beskytte og udvikle vores eget fiskeri og landbrug – ikke afvikle det i ideologiens hellige navn.
Hvornår vil Radikale Venstre begynde at tage deres egne principper alvorligt?




















