Danmarks største fiskefartøj, HG 264 »Ruth« fra Hirtshals, har landet tre ud af fire fangster til Pelagic i Kollefjord på Færøerne. I januar måned har det store danske trawl / notfartøj landet for sammenlagt 50 millioner kroner makrel. Et resultat som både rederi og besætning er yderst tilfredse med.
Makrel og blåhvilling landes i Fuglefjord og Tvøroyri
Norðingur fra Klaksvík landede 2000 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord. De har fisket ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. Tróndur í Gøtu kom til Fuglefjord med 2600 tons blåhvilling, som de også har fisket ud for Færøerne. De har haft godt fiskeri denne tur, og de landede ligeledes fangsten til Havsbrún i Fuglefjord. Jupiter landede 900 tons makrel, som de har fisket i EU farvand til Varðin Pelagic på Tvøroyri. De har haft et godt fiskeri. Finnur Fríði landede 1450 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De har haft godt fiskeri, og fangsten blev ligeledes landet til Varðin Pelagic på Tvøroyri. De måtte dog vente til Jupiter var færdig med at lande.
Landinger til Tórshavn
Garnskibet Thor fra Hósvík, landede 7,8 tons, hvoraf 6,1 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten blev vurderet til 220.350,00 kr. De har fisket nord for Færøerne i 5 dage og der var tilfredshed med fiskeriet. Lineskibet sandshavið landede 35,3 tons efter et fiskeri på 9 dage øst for Færøerne, heraf var 15,4 tons lange, som de fik 13,40 kr./kg for. Lasten blev efterfølgende vurderet til 438.242,73 kr.
Landinger til Klaksvík
Lineskibet Núpur fra Klaksvík har landet en fangst på 16,2 tons til Kósina i KLaksvík. Det var overvejende 8,5 tons torsk, som opnåede en kilopris på 16,99 kr. Lasten var vurderet til 244.368,00 kr., som de havde fisket i 6 dag nord for Færøerne og fiskeriet har været rigtigt fint. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 260.000 pund, overvejende sej. Fangsten blev fisket ud for Færøerne og landet til Kósina i Klaksvík. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Torskelandinger til Eiði og Leirvík
Linekutteren Volunteer landede i ugens løb en last med torsk, som havde en kilopris på 15 kr. Lasten blev vurdere til 243.700,00 kr., som de havde fisket i 5 dage nord og vest for Færøerne. Den mindre trawler Hansa Maria landede 7 tons i Leirvík. Det var overvejende 4,3 tons torsk, som havde en kilopris på 16,60 kr. Lasten blev vurderet til 100.936,00 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 5 dage nord for Færøerne.
Landinger til Toftir
Garnskibet Oknin landede 9,6 tons, efter et fiskeri på 5 dage. Lasten bestod overvejende af 8 tons hellefisk, som opnåede en kilopris på 31 kr. Lasten blev vurderet til 278.082,00 kr.
FiskerForum.dk