Nyt fra Færøerne uge 4

Nyt fra Færøerne uge 4

De færøske partrawlere har et fornuftigt fiskeri af sej for tiden. Trawlerne »Rókur« og »Lerkur« landede efter et fiskeri øst for Færøerne 120.000 pund til Runavík, overvejende sej og trawlerne »Hamranes« og »Breiðanes« fik 260.000 pund med hjem til Hvalba, her var lasten også overvejende sej, som de havde fisket tæt på Færøerne.

Gode torskefangster til Leirvík

Den mindre trawler Olga Maria landede 35,8 tons til Leirvík, hvoraf 24,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,10 kr. Lasten blev efterfølgende solgt på auktion til 544.905,50 kr. De havde fisket i 6 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været godt. Sigatindur landede 31,8 tons, hvoraf 20,3 tons også var torsk, som havde en kilopris på 17,22 kr. Lasten blev vurderet til 479.279,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været fornuftigt og godt. Den mindre trawler Jens Leon landede i sidste uge en last på 30 tons, hvoraf 22 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,55 kr. Lasten blev vurderet til 480.876,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 21,1 tons, overvejende havtaske, som havde en kilopris på 26 kr. Lasten var vurderet til over en halv million, helt nøjagtigt 524.919,80 kr., efter et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne.

Færøske fangster af torsk, kuller, sej og hellefisk

Den mindre trawler Fiskaklettur landede i ugens løb en last på 30 tons til Klaksvík, hvoraf 21,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,58 kr. Lasten blev vurderet til 472.725,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne og fiskeriet blev betegnet som værende rigtig godt for tiden. Lineskibet landede en last i Klaksvík i sidste uge. Hvor meget de havde ved vi ikke, men 13 tons blev solgt på aktionen, for 12.98 pr. kilo, således den samlede pris blev 168.740,00 kr. De havde på denne tur fisket i 8 dage ud for Færøerne, hvor fangsten efterfølgende blev landet til Kósina i Klaksvík.

Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 280,000 pund, overvejende sej. De havde fisket øst ude for Færøerne, og da de var færdige med at lande til Kósina tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Linekutteren Volunteer landede 12,9 tons til Toftir, hvoraf 5,9 tons var kuller, som havde en kilopris på 11,92 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 185.484,00 kr., som de havde fisket i 5 dage øst for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 5,6 tons til Toftir, hvoraf 5,2 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev på auktionen vurderet til 167.600,00 kr. De havde fisket i 4 dage syd for Færøerne, med et godt resultat. Linekutteren Mýlingur landede 22,4 tons i Tórshavn, hvoraf 6,9 tons var kuller, som havde en kilopris på 12,12 kr. Lasten blev på auktionen vurderet til 368.978,00 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne, med et fint resultat. Garnskibet Thor landede 3,4 tons til Tórshavn, overvejende hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev på auktionen vurderet til 100.200,00 kr., som de havde fisket i nogle få timer øst for Færøerne. Den mindre trawler Skálafosur landede 26,5 tons til Toftir, hvoraf 22 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,39 kr. Lasten blev vurderet til 430.579,00 kr., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne, med et godt resultat.

Industrifiskeriet ved Fuglefjord og Ánirnar

Finnur Fríði landede 2600 tons blåhvilling, som de havde fisket syd for Færøerne til Havsbrún i Fuglefjord. De har haft et fint fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Tróndur í Gøtu landede 2800 tons blåhvilling til Havsbrún, som de havde fisket syd for Færøerne. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Christian í Grótinum landede 2000 tons blåhvilling til Havsbrún. De har fisket syd for Færøerne på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Høgaberg landede 900 tons makrel, som de havde fisket vest fra Shetland i EU farvand. De har haft et godt fiskeri, og kvoten efter makrel er nu fisket op. Efter landingen til Pelagos tog de på fiskeri efter lodde ud for Island. Der har den seneste tid været forhandlinger igang mellem Island og Færøerne, efter Islands ensidige opsigelse af en ellers gammel aftale mellem landede. En opsigelse der helt kom bag på de færøske politikere. Krisen som det udviklede sig til, er nu overstået og fartøjerne har igen mulighed for at tage på fiskeri efter lodde ud for Island.

Fagraberg landede i sidste uge en last på 2500 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur og lasten blev landet til Havsbrún i Fuglefjord. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling syd for Færøerne. Jupiter landede 2200 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Fangsten blev landet til Havsbrún i Fuglefjord.

Norðborg landede 1330 tons helfrossen blåhvilling til Ánirnar, som de har fisket syd for Færøerne. Ombord havde de også 200 tons fiskemel, således de alt i alt har haft et rigtigt godt og fornuftigt fiskeri på turen. Efter landingen blev der sat kurs og fart til fiskeriet efter lodde ved Færøerne.

Danske Ruth lander sild i Nordnorge

På tredje tur kunne den danske Ruth lande en last på 1450 tons sild til Måloy. Sild som de havde fanget ved Lofoten i Nordnorge. skipper og besætning var tilfredse med fiskeriet og efter landingen, tog de atter ud til sildefeltet ved Lofoten.

FiskerForum.dk