Det norske fiskeriselskab Hav Line, har levet en noget omtumlet tilværelse, med rederiets nye slagteskib »Norwegian Gannet«.
Men efter Ting-retten i Bergen omstødte det norske Fiskeri-departements forbud mod at fragte laks direkte fra norske opdrætsanlæg og lande dem til lakseterminalen i Hirtshals, udenom de norske fiskeproducenter, har rederiets fokus ændret sig fra retsagen til istedet at handle om fremtidens drift af det norske slagteskib.
Bemanding og organisering
Nu koncentrerer man sig om bemandingen og med at organiserer medarbejderne på »Norwegian Gannet«, med det mål at optimerer driften og drive forretningen videre i forhåbentligt rigtig mange år endnu.
I sidste uge søgte rederiet efter flere produktionsmedarbejdere til arbejdet ombord på »Norwegien Gannet«. Hvilket har fået en kommentar med på vejen af Hav-Lines Carl-Erik Arnesen der forklarer til IntraFish. At man nu er glade for både, at kunne skabe en helt ny type arbejdespladser for fremtiden, men også at ansætte folk i en tid, hvor arbejdsmarkedet er trængt, samt styrke det nordiske samarbejde mellem Norge og Danmark.
Den verserende sag har indtil videre fundet sin afslutning, hvor retten har gjort gældende, at de norske myndigheder tilsyneladende har lagt blokeringer i vejen for Hav Line’s forretningskoncept. Det har ført til dom i sagen indstillet af Hav-Line mod det norske Fiskeridepartement, som nu i to omgange har måtte lide den tort, at tabe sagen. Håbet fra rederiets side, er efter 2 sejre i træk, at en tredje omgang i retten nu skulle være overflødig og helt unødvendig, efter rettens klare afgørelse sidste gang.
Flere nordjyske borgmestre og politikere har under hele retssagen, været meget bekymrede for de norske myndigheders protektionisme af egne fiskerier. Hvor det norske Fiskeridepartement tydeligvis har favoriseret norske indenlandske fiskeindustrier, ved at hindre og senest med et forbud direkte mod leverencer af opdræts-fisk til lakseterminalen i Hirtshals. Egen-regulering af værste skuffe til norsk fordel, syntes at være konklusionen fra dansk side.
Der er gået storpolitik i sagen
Med den danske presses voldsomme sprogbrug i omtalen af sagen, aner man alvoren i konsekvensen af de norske myndigheders beslutning, der kan drage paralleller til Brexit og de strategiske interesser samt overvejelser der ligger her for dansk fiskeri.
For når Norge kan beskytte sin fiskeindustri med protektionisme, og en favorisering af egne indenlandske modtagepladser, kan britiske forhandlere i Brexit, retteligt også kræve samme ret. Fuldstændigt som Norge netop har praktiseret. Derfor langer flere danske politikere ud mod Norge gennem EU-systemet for at få hindret dette norske eksportforbud. For som de siger, hvis Norge ustraffet kan opføre sig som i Hav Line og Norwegian Gannet-sagen, så skaber det stor politisk usikkerhed omkring EU’s fiskerimandat i de videre Brexit-forhandlinger der foregår netop nu.
Modernisering og effektivisering
Historien har lært os, at modernisering og effektivisering siden industrialderens begyndelse, altid – som i altid, har medført flere arbejdspladser og ikke færre. Arbejdet bliver helt sikkert meget anderledes end det vi kender i dag. Men ligefrem støtte til ulønsomme arbejdspladser, syntes ikke at være løsningen på dette problem. Tværtimod vil der i fremtiden vise sig mange forskellige logistik-løsninger, både af hensyn til miljøet og til effektiviteten.
Arnesen siger videre til IntraFish, at norske opdrætsfisk i stadig stigende grad skal konkurrere med nye, enten landbaseret eller havbaseret dambrug, der ligger endnu nærmere de norske hovedaftager-lande af fisk. Derfor bør der tænkes innovativt og nyt, hvis ikke fremtiden skal overhale os indenom. Så branchen bør nok i højere grad tænke nyt og istedet være foran på det teknologiske indenfor opdræt, slutter Arnesen.
