Hvorfor er norske laks med skrammer blevet en politisk varm kartoffel – og hvorfor kræver flere nu forbuddet fjernet?
I Norge fylder debatten om prodfisk (produceret fisk med mindre skader) stadig mere. Det gælder laks med små sår, misfarvninger, skævt hoved eller andre mindre fejl, som gør, at fisken ikke kan sælges som topkvalitet – men stadig er fuldt egnet til menneskeføde.
En diskussion som IntraFish har taget op i artiklen »Prodfiskforbodet er utgått på dato« – læse den her.
Prodfisk udgør omkring 5–8 procent af den samlede norske lakseproduktion i et normalt år, svarende til 30.000–50.000 tons fisk. (læs opgørelsen her i IntraFish) og (Matttilsynet prodfish i kyst.no) I opdræt, hvor man producerer tæt på 1,5 millioner tons laks, er det en væsentlig del af værdikæden.
Men modsat almindelig laks må prodfisken ikke eksporteres som hel fisk, ifølge et gammelt norsk eksportforbud, der skal forhindre dårlig kvalitet i at nå ud på verdensmarkedet og skade »Brand Norway« (Norways Produktionfish – weareaquaculture)
Problemet? Forbuddet virker ikke længere – og skaber kun nye problemer
Ifølge flere aktører i branchen – blandt andet Firda Seafood Group – har forbuddet i praksis været med til at:
1. Skabe et sort marked for prodfisk
Når værdifuld fisk ikke må eksporteres, men samtidig har en reel handelsværdi internationalt, opstår der smuthuller og ulovlig handel. Det betyder, at myndighederne bruger dyre ressourcer på at kontrollere noget, som branchen selv mener kunne håndteres åbent og lovligt.
2. Give norske opdrættere kunstigt lave priser
Prodfisken kan kun sælges til nogle få norske forædlingsfabrikker, hvilket presser prisen ned. Det fungerer reelt som en skjult støtteordning til norske filetanlæg – men holder samtidig kvaliteten og ambitionerne nede, fordi der ikke er konkurrence.
3. Skabe et kvalitetsproblem i Norge – ikke udenfor
Selvom eksportforbuddet skal beskytte Norges omdømme, dukker der alligevel hel prodfisk op i norske supermarkeder. Det underminerer formålet: Hvis forbuddet ikke virker i hjemlandet, hvorfor skulle det virke internationalt?
4. Straffe producenterne frem for at reducere mængden af prodfisk
Det egentlige mål – færre skadede fisk – bliver ikke løst af at lægge låg på markedet. Det kræver bedre fiskevelfærd, bedre håndtering, bedre teknologi og lavere dødelighed i opdrættet.
Hvad er egentlig farligt ved prodfisk?
Intet.
Prodfisk er fuldt egnet til menneskeføde. Skaderne er kosmetiske, ikke sundhedsmæssige. Derfor mener mange, at forbuddet bygger på en fagligt ubegrundet mistillid til de internationale kunder – som i øvrigt i årtier har købt norsk laks i gigantiske mængder uden at klage over kvaliteten.
Hvad kunne en løsning være?
Flere i branchen peger på:
1. Fjern eksportforbuddet – og før kontrol i stedet
Giv eksportører mulighed for at sælge prodfisken lovligt, men stil krav til dokumentation, sortering og kvalitet.
2. Indfør et særskilt kvalitetsmærke
Så kunderne kan se forskel på topkvalitet og prodfisk – helt åbent og transparent.
3. Flyt fokus til årsagerne, ikke symptomerne
Hvis målet er færre skader, skal man arbejde med:
- bedre opdrætsudstyr
- færre håndteringer
- bedre fiskevelfærd
- mindre trængsel
- mere automatiseret sortering
Det er industrien allerede i gang med – men et forældet forbud hjælper ikke udviklingen.
Hvorfor er debatten vigtig for danske læsere?
Dansk fiskeri og danske fiskeindustrier er en stor aftager af norsk laks. Et ændret prodfisk-regime i Norge kan påvirke:
- priserne på råvaren
- konkurrenceforholdene for danske filetfabrikker
- udbuddet af laks i hele EU
- markedsstrukturen i Nordsøregionen
Derfor følger mange danske aktører – fra fiskeauktioner til eksportører og detailkæder – nøje med, når Norge diskuterer prodfisk.
