I samarbejde mellem norske og indiske forskere fører Norge nærmere mere effektive vacciner for laks, torsk og hellefisk. Samtidig bidrager norske forskere med at øge fødevareproduktionen i en af verdens mest folkerige lande.
Siden 2009 har norske og indiske forskningsmiljøer drevet intensiv forskning på jagt efter nye og bedre vacciner mod bakterier og virusinfektioner hos rejer og fisk.
Selv om norsk fiskeopdræt er meget forskelligt fra indisk, komplementere indisk forskningsmiljø de norske kompetencer.
Projektet omfatter studier af eksotiske arter i opdræt – som for eksempel Hellefisk ved Havforskningsinstitutet, torsk ved institutionerne i Tromsø og rejer ved Universitet i Nordland. Disse arter kan være værter for sygdomsfremkaldende bakterier og virus beslægtet med dem som er udbredt i indisk opdræt.
Professor Indrani Karunasagar ved College of Fisheries Research i Magalore koordinerer seks indiske forskningsinstitutter i projektet. Trods åbenbare forskelle, finder forskerne ligheder mellem akvakulturer i begge lande.
Indiske opdræt benytter arter som pangasisus, karper og asiatiske hav aborrer og kæmper med andre sygdomme end dem i Norge. Men udfordringerne er de samme med hensyn til bakterier og virusinfektioner.
De norske erfaringer om effektiv vacciner for atlantiske laks er verdenskendte. Samtidig har indiske forskere bidraget med at finde proteiner, som nu testes i vacciner på torsk og laks, siger Karunasagar.
For nyligt præsenterede forskerne deres opdagelser og erfaringer under et møde i Tromsø. Roy Ambli Dalmo ved Universitet i Tromsø leder forsknings samarbejdet fra norsk side.
Tidligere i projektet har vi i høj grad baseret vores forskning på egne resultater. Det er egentlig først nu, at det virkelige samarbejde starter, siger Dalmo og peger på videre analyser, prøvning af testresultater og udveksling af prøveresultater.
Roy Ambli Dalmo mener projektet som vaccinesamarbejdet med Indien, bidrage til finansieringen af den vigtige forskning i Norge. Han frygter også hvis bevillingerne til forskningen i fiskesundhed reduceres fremadrettet.
De sidste års satsning på fiskesundhed, har gjort at Norge har fået tilknyttet over 100 dygtige forskere til projektet. Det er vigtigt at denne kernegruppe af forskere bibeholdes i tilfælde af nye udbrud af sygdomme i havbrugene, siger Dalmo.
Han ønsker en langsigtet plan for vacciner i Norge, som en beredskabsplan for området.
For vaccine selvskaberne er det vigtigt at der drives god grundforskning indenfor dette område. Denne forskning kan give gennembrud for teknologier, som kan bidrage til at udvikle nye og lønsomme opdræts arter, både i Norge og i andre dele af verden, siger brudeseth.
