Der er aftalt opretholdelse af flere toldfrie kvoter for væsentlige fiske-produkter, og samtidig åbner EU nye kvoter for forarbejdet laks, røget laks og frosne, pillede rejer. Dog er det ikke blevet til en aftale om makrelprodukter.
EU repræsenterer det primære marked for norsk fisk og skaldyr, og de udvidede toldfrie kvoter skaber større eksportmuligheder for både fiskeri- og akvakulturindustrien.
Fiskeri- og havminister Cecilie Myrseth (AP) siger i en pressemeddelelse efter aftalen med EU, »Fisk og skaldyr udgør en af vores vigtigste eksportsektorer, og med denne aftale har vi opnået forbedringer i handelsvilkårene for vitale skaldyrsprodukter, der bearbejdes i Norge.«
Toldfri import-kvoter
Parallel med forhandlingerne om nye EØS-midler har Norge og EU revideret den tidligere fiskeriprotokol fra 2014 til 2021. Den nye aftale strækker sig fra 2021 til 2028 og indebærer, at flere toldfrie importkvoter for norsk fisk og skaldyr fortsætter på samme eller et endnu højere niveau. Dette omfatter blandt andet marineret sild, frosne sildfileter og frosne, pillede rejer. Kvoten for marineret sild øges fra 11.400 til 28.000 tons om året.
EU planlægger også at oprette nye kvoter for forarbejdet laks, røget laks, frosne pillede rejer og visse fiskearter med lav told.
Men ingen aftale om makrel
Der blev ikke opnået enighed mellem Norge og EU om at fortsætte med toldfrie importkvoter for makrel. Dog har Norge stadig en betydelig permanent kvote for hel-frossen makrel, og der er også toldfri eksport til EU-markedet fra den 15. februar til den 15. juni.
»Norge ønskede at opretholde markedsbetingelserne for norsk makrel til EU, men EU var ikke villig til det. Det blev begrundet i uenighed om forvaltningen af makrel. Fra norsk side har vi været fast besluttede på at opretholde skellet mellem markedsadgang og forvaltning, da det er to helt separate emner,« siger fiskeri- og havminister Cecilie Myrseth.
»Ikke hensigtsmæssigt«
Der blev argumenteret fra norsk side for, at det ikke er hensigtsmæssigt at blande forhandlingerne om markedsadgang og spørgsmål om ressourcestyring. Ressourcestyring er en dynamisk proces, hvor hensyn skal tages til biologiske forhold og årlige svingninger.
Mængden af de toldfrie kvoter, der skulle have været tildelt fra 1. maj 2021, fordeles over den resterende periode fra ikrafttræden, hvilket resulterer i, at den faktiske størrelse af kvoterne er højere end de årlige mængder, der er forhandlet. Hvis de toldfrie importkvoter ikke er fuldt udnyttet inden den 30. april 2028, kan den resterende mængde eksporteres i op til to år efter aftaleperiodens udløb, dvs. indtil den 30. april 2030.
Godkendelsesprocedurer på EU-siden betyder, at der vil gå noget tid, før de toldfrie kvoter træder i kraft.
»Udskydelse af muligheden for at bruge kvoterne indtil ind i 2024 udgør en udfordring for den del af industrien, der producerer og eksporterer halvfabrikata af sild. Tolden når op på 20 procent for sådanne produkter, hvilket er meget udfordrende og kan påvirke et betydeligt antal arbejdspladser.«
»Vi har været meget tydelige over for EU – Den norske industri skal have adgang til de toldfrie kvoter så hurtigt som muligt inden 2024. Vi har fået løfter om, at EU-Kommissionen vil gøre sit bedste for hurtig behandling, men vi har ikke kontrol over timingen,« siger fiskeri- og havminister Cecilie Myrseth.
Aftalen med EU betyder også, at ordningen med transit for EU-fartøjers fangster gennem Norge fortsætter.
Måske skulle EU have koblet den øgede adgang for norske fiskeprodukter til EU, sammen med en aftale om netop Eu-fiskefartøjers adgang til Norsk fiskerizone, selvom det er nordmændene inderligt imod. Men de bruger jo selv dette presmiddel, til at opnå fordele på egne vegne – så hvorfor ikke give igen af samme mønt. Det er på tide, at gøre nordmændene opmærksomme på, at det ikke er holdbart for dansk og europæisk fiskeri, hvert år at skal vente på, at adgangen til norsk zone bliver åbnet.
