Mandag den 11. november 2024 kunne Norge og EU sætte to streger under en enige om nogle vigtige spørgsmål omkring forvaltning og kvoter i fiskeriet, som for begges side har været uafklarede siden Brexit.
Det drejer sig om norsk suverænitet og fiskeriprincipper, som Norge lægger stor vægt på, for at sikre sin suverænitet og kontrollen med egne fiskeressourcer. Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide udtaler, at aftalen viser EU’s respekt for Norges fiskeripolitik og vigtige forvaltningsprincipper.
I fiskeriaftalen forpligter EU sig til, at al torsk fanget af EU-fartøjer i Svalbards fiskerizone og ›Smutthullet‹ (et område i Barentshavet) skal holdes indenfor den kvote som Norge fastsætter. Dette betyder en styrket kontrol over torskebestanden, hvilket er vigtigt for bæredygtigheden i området. EU støtter også Norges forslag om at fastsætte en særlig kvote for de internationale farvande i Norskehavet.
Nye Kvoter efter Brexit
Før Brexit-aftalen tildelte Norge en kvote til EU, men denne blev reduceret, da Storbritannien forlod EU. Norge og EU har været uenige om kvotens størrelse, men den nye aftale fastsætter en kvote på 9.217 tons til EU for 2025, hvilket svarer til det fiskeri, som EU-lande havde i området før Brexit. Den norske kvote påvirkes ikke af denne aftale.
Den norske fiskeri- og havminister Marianne Sivertsen Næss påpeger, at aftalen sikrer, at EU-fartøjers fangst af torsk også i ›Smutthullet‹ vil blive trukket fra den kvote, Norge har sat. Dette skaber forudsigelighed og kontrol over fiskeriet i området.
Aftalen mellem Norge og EU bekræftes gennem brevveksling efter en række møder mellem Norges udenrigsminister og en EU-kommissær.
Lidt baggrundshistorie
Da Storbritannien forlod EU’s fiskeripolitik, blev Norge nødt til at fastsætte separate kvoter for EU- og britiske fartøjer i Svalbard-området. Der har siden været uenighed mellem Norge og EU om kvoternes størrelse. Samtidig har Norge arbejdet for at sikre bæredygtig fiskeriforvaltning i de nordlige områder, så alle lande følger kyststatens bæredygtighedsprincipper.
Denne aftale bygger på en politisk forståelse fra 2022 og sikrer, at EU’s kvote holdes indenfor den samlede tredjeland-kvote, uden at påvirke de kvoter, der er tildelt norske fiskere.
Enigheder mellem Norge og EU
- Bæredygtig Fiskeriforvaltning: Begge parter er enige om at arbejde sammen om en mere bæredygtig forvaltning af fiskebestandene i områderne omkring Norge, herunder Svalbard.
- Fastsættelse af Kvoter: Norge har fastsat en specifik kvote for EU på 2,8274 % af referansekvoten for torsk i fiskevernsonen ved Svalbard, som EU vil holde sig indenfor. Det sikrer, at EU-fartøjer kun fisker den tilladte mængde.
- Støtte til Fiskeriregler: EU støtter Norges ret til at bestemme fiskeriregler og kvoter i egne farvande. Aftalen giver også EU’s støtte til fastsættelsen af en fælles kvote i internationale farvande i Norskehavet.
Uenigheder mellem Norge og EU
- Brug af Opsamlingspose i Smutthullet: Norge og EU er stadig uenige om brugen af opsamlingspose i rekefiskeriet i Smutthullet i Barentshavet. Norge ønsker et forbud mod denne pose, fordi den fører til uønsket bifangst af torsk, blåkveite og hyse.
- EU’s og Islands Forbehold mod Forbuddet: Selvom Norge i 2022 fik indført et forbud i Den nordøstatlantiske fiskerikommission (NEAFC), har EU og Island stadig reserveret sig mod forbuddet, hvilket betyder, at det ikke er bindende for dem.
Kort sagt, Norge og EU arbejder sammen om kvotefastsættelse og bæredygtighed, men er uenige om specifikke fangstmetoder, som Norge mener skader fiskebestandene.
