Sådan spørger Fødevarewatch.dk én af med-udviklerne af Naturskånsom-mærket, der blev lanceret for knapt et år siden og man må derfor forvente at nogle forbrugere har bidt sig fast i det nye fiske-mærke.
Det statskontrolleret mærke, viser vej til fisk af høj kvalitet, som der står skrevet på deres hjemmeside og hvor det understreges, at det er fisk fanget vildt, med respekt for naturen af et aktivt kystfiskeri.
Det er der et hav af gode grunde til, skriver man videre på siden og henviser til, at hver en fisk og sten, hvert et skaldyr og sandkorn er de gode grunde til dette fiskeri. Sunde bestande, en levende havbund og biodiversitet er det, der kendetegner det hav, vi danskere drages mod og værner om. Med andre ord, havet der omgiver os er et komplekst og vigtigt økosystem, vi skal beskytte. Derfor er naturskånsomme fiskeri vigtigt og derfor er det nye mærke NaturSkånsom vigtigt, påpeger man på hjemmesiden.
Kravene bag mærket
- Skånsomme fangstmetoder – Fisken skal være fanget med skånsomme redskaber
- Sunde bestande – Ingen fiskearter i ordningen må være truet, og alle fisk i ordningen skal være fanget fra sunde bestande.
- Mindre fartøjer – Fartøjet fisken fanges fra må ikke være længere end 17 meter.
- Kystnært – 80 % af fartøjets fangstrejser i et kalenderår er ikke længere end 48 timer.
- Kvalitet – Fiskerne skal have gennemført et kvalitetskursus, der f.eks. indeholder uddannelse i fødevarehåndtering.
Til Fødevarewatch.dk siger én af udviklerne, direktør i sushikæden Letz Sushi, Anders Barsøe, at der er opbakning til mærket i restaurationsbranchen, men forbrugernes kendskab til mærket stadig er begrænset. Desuden er der også brug for, at flere fiskere tilslutter sig ordningen. (12 skibe er pt meldt til under ordningen – flere er på vej).
Ifølge Anders Barsøe har Naturskånsom-mærket i løbet af sit første leveår fået medvind af den omdiskuterede og kontroversielle Netflix-dokumentar »Seaspiracy«.
Læs artiklen i Fiskerforum.dk omkring de to veganske aktivister – instruktøren Ali Tabrizi og produceren Kip Andersen, der efterfølgende fik hård kritik af filmen, for at fylde deres seere med løgne og urigtige påstande om fiskeriet og som undervejs ønskede at man helt skulle holde op med at spise fisk. Så det var der ikke meget reklame-værdi i for fiskeriet.
Mht. succeskriteriet omkring mærket Naturskånsom, så medgiver Anders Barsøe i fødevarewatch-artiklen, at danskerne stadig ikke kender nok til mærket her godt et år efter lanceringen. Problemet ligger i hans øjne i detailhandlen, hvor markedet, som det er indrettet nu, ikke ligefrem fordrer detailkæderne at tage mærket til sig, understreger han.
Her rammer Anders Barsøe noget helt centralt – fordi detailhandlen har brug for en langt højere samt mere stabil og forsyningssikker volumen og tilgang af fisk, end det mærkningen »Naturskånsom« kan tilbyde og mønstre for nuværende. Forsyningerne er simpelthen for små, til at kunne dække markedet. Havde mærkningsordningen været mere kendt og marginalt mere populært, så var det druknet og kvalt i egen succes.
Mærket omhandler som bekendt ikke trawlfanget fisk, men udelukkende fisk fanget med passive redskaber. Og her er fordelingen i Danmark således at trawlfiskeriet er 50 gange større end fiskeri med garn og kroge. Sidste år landede man knapt 3.000 tons fisk fra de indre danske farvande i dette fiskeri. Så selvom alle danske garnbåde blev tilmeldt ordningen, så ville man end ikke kunne løfte opgaven med at forsyne danskerne med frisk-fanget fisk dagligt.
I følge statistikken, så spiser hver dansker ca. 22 kg fisk i gennemsnit om året. Så »naturskånsom-mærket« fisk kan hverken helt eller halvt dække danskernes behov for fisk.
