To veganske aktivister. instruktøren Ali Tabrizi og produceren Kip Andersen, har begge begået en Netflix-film, der med hård kritik af fiskeindustrien prøver at bilde folk ind, at det eneste rigtige, hvis man ønsker at redde Verdens have – er helt at holde op med at spise fisk.
En påstand fremsat af to aktivister og veganere, der på halvanden time har fyldt deres seere med løgne og urigtige påstande, som ifølge danske forskere ingen gang har på jorden – dokumentaren er smækfyldt med fake News og vildfarelser og disse påstande bliver i blandt andet i DR.dk pillet ned af flere forskellige eksperter.
Vi kan med det samme slå fast at Netflix dokumentaren Seaspiracy ikke er en dokumentar-film, der objektivt redegør for havets tilstand – snare tværtimod.
Den meget seete og meget omdiskuterede film er istedet et produkt at en vegansk livsindstilling og overbevisning, som langt fra deles af alle.
-
- Havbiolog Rune Kristiansen fra Kattegatcentret i Grenå siger omkring filmens påstand om, at hvis vi ikke havde hajerne, så ville havet blive til en sump. Det er helt forkert og absolut ikke korrekt, siger havbiologen. Hajerne har selvfølgelig en vigtig funktion i havets økosystem, men hvis de forsvinder, vil det ikke føre til en sump og de forsvinder heller ikke. Faktisk har bestanden det langt bedre end tidligere.
-
- Ligeledes stiller Ken Haste Andersen, der er professor i havets ressourcer ved DTU sig kritisk an, når filmen påstår at bæredygtigt fiskeri ikke findes. DTU professoren henviser til at kvoter i Danmark og EU, netop er til for at sikre, at fiskeriet er bæredygtigt, og at bestandene ikke skrumper. Det er hele filosofien bag vores fiskeriforvaltning, fortæller Ken Haste Andersen videre, for når man fisker, fjerner man nogle fisk, men så længe man ikke fjerner flere, end at bestanden kan reproducere sig selv, så er det bestemt bæredygtigt, understreger han.
-
- MSC-mærket på dåsen er intet værd, er budskabet i filmen, hvilket Ken Haste Andersen bestemt heller ikke er enig i. Han kalder det ligefrem sludder og vrøvl og forklarer det ved, at for at blive MSC-certificeret skal fiskerne gennem en lang og kompliceret certificeringsproces, hvor de skal bevise, at deres fiskeri er bæredygtigt. Her kigges der på fiskeriets påvirkning af naturen, inkl. bifangst, økosystemer mm. Certificeringen sker af en uvildig tredjepart, og der er tale om en non-profit-organisation.
-
- Den samme omgang giver Jes Vollertsen, der er professor og leder for forskningscentret MarinePlastic ved Aalborg Universitet, når man i filmen får at vide, at 46 procent af skraldet i »The Great Pacific Garbage Patch« er fiskenet – absolut nej. Her blander dokumentaren ifølge professoren forskellige data og facts sammen. I det omtalte område er der tale om affald fra u-lande og ikke fiskenet som påstået. Der findes lokale problemer med fiskenet, men på globalt plan er fiskenet ikke den væsentligste kilde til forurening af havene. Det er almindeligt affald, derimod, understreger Jes Vollertsen videre.
-
- Seniorforsker ved DTU Max Hansen stiller sig også kritisk an, når man i filmen får at vide, at der kun er beskidte og usunde fisk i havene. Fisk er ikke fyldt med kemikalier og tungmetaller, forklarer han, som man ellers får indtryk af i filmen. Tværtimod fortæller DTU forskeren, at fisk er sunde, hvilket også bevises gennem befolkningsundersøgelser, at spiser du fisk, lever du længere. Dog skal man selvfølgelig være varsom med rovfisk, fx store mængder tun.
-
- Ken Haste Andersen er igen ved tastaturet, når filmen slår fast at havene stort set vil være tomme i 2048. DTU professoren i havets ressourcer genkender dette skrækscenarie, fra en artikel tilbage fra 2006, men hvor netop dette skrækscenarie siden er blevet tilbagevist af forfatteren selv. Nyere tal viser nemlig at fiskebestanden vokser.
-
- Lars Skou Olsen der er ansvarlig for dyr og anlæg på Den Blå Planet på Amager, er ligeledes kritisk, når filmen henviser til at fisk er afgørende for at holde korallerne i live. Filmens påstand om at der pga. fiskeriet er for få fisk og netop dette skulle være afgørende for koralrev, som derfor vil dø, ikke holder. Hvis fiskene forsvinder, vil der stadig være snegle og krebsdyr, som kan hjælpe korallerne. Derudover så er især vandkvaliteten og temperaturen der er afgørende for korallerne og ikke fisk og fiskeri.
-
- Seniorforsker Morten Frederiksen ved Aarhus Universitet henviser til at filmen igen er helt forkert på den, når det påstås, at hvis man overfisker rovfiskene, så genner de ingen stimer af fisk op til overfladen og derved kommer fuglene til at sulte. Men der er bare ingen evidens for denne påstand, at det skulle være et problem for fuglene. Tværtimod er årsagen til havfugle-arter har det svært, at de tager maddingen til fisken, og at mennesker har taget katte, rotter og mus med til de øer, hvor fuglene yngler.
Så Netflix’s Seaspiracy film fejler på alle områder og det kan ikke anbefales at man ser filmen i den tro at det er en dokumentar-film, for det er det absolut ikke – tværtimod er det et propaganda-film for en vegansk livsindstilling og levevis, der istedet for at fremme sagen med saglige argumenter, tyr til løgnagtigheder og direkte dumsmarte og urigtige sammenligninger samt påstande.
