Denne påstand var under beskydning i det nordjyske, i forbindelse med Danmarks Havplan og kommunalvalget, hvor det flittigt blev debateret, i de nordjyske lokalmedier, om muslingeopdræt i Limfjorden nu også var forsvarligt og en gevinst for vandmiljøet.
Dansk Akvakultur har i den forbindelse bidraget med et debatindlæg bragt i Nordjyske Stiftstidende. Indlægget gik i rette med misinformation om muslingers påvirkning af fauna og vandmiljø i Limfjorden.
Læs her: Gevinst for vandmiljøet
Under overskriften »Muslingeopdræt er langt fra forsvarligt« bragte Nordjyske Stiftstidende den 5. november et debatindlæg, der går i kødet på muslingeopdræt. Indlægget er skrevet af Alice Brohus Skriver Amtoft, der mener, at man bekæmper ondt med ondt, når man bruger muslingeopdræt til at rense vandet for landbrugets udledninger.
Det er helt legitimt, når Amtoft argumenterer for, at muslingerne ikke skal bruges til at kompensere for landbrugets kvælstofudledninger. Hvorvidt miljøgevinsten ved muslingeopdræt skal komme særlige dele af samfundet til gode, er et rent politisk spørgsmål. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er muslingeopdræt overordnet set en gevinst for vandmiljøet i Limfjorden.
Muslingerne fjerner næringsstoffer fra vandet. De giver klarere vand og gavner biodiversiteten. Muslingerne hverken fodres eller medicineres, og de fleste muslingeopdræt i Danmark er certificeret som økologisk produktion. Læg hertil, at muslinger er sunde og noget af det mest klimavenlige, man kan spise. Det afgørende for de positive miljøeffekter er, at muslingeopdrættene placeres hensigtsmæssigt.
Amtoft er bl.a. bekymret for, om muslingeopdræt skaber konkurrence om føden i forhold til de vilde muslinger og andet dyreliv. Til det kan bemærkes, at hovedårsagen til Limfjordens aktuelle miljøtilstand er, at der er for meget føde i vandet. Det er et resultat af alle de næringssalte, som gennem tiderne er blevet udledt til fjorden. Muslingeopdræt, og for den sags skyld også tangdyrkning, er helt unikke fødevareproduktioner, fordi de kan medvirke til at bringe fjorden tættere på et naturligt fødeniveau, hvor flere fiske- og plantearter igen kan vende tilbage til fjorden.
Tilmed har muslingeopdræt en næsten øjeblikkelig positiv effekt på biodiversiteten. Muslingerne giver klarere vand ved at filtrere nemlig tusindvis af kubikmeter havvand for plankton. Dermed kan sollyset igen kan nå planterne på havbunden.
Der er desuden ingen dokumentation for, at muslingeopdræt forurener med mikroplast, som Amtoft anfører. Mikroplast i havet er et emne som Dansk Akvakultur er meget opmærksom på, for vi er afhængige af et sundt havmiljø, for at kunne producere sunde produkter.
De opdrættede muslinger skal heller ikke primært bruges til grisefoder, som man kan læse i Amtofts indlæg, men til menneskeføde. Det er kun den del af muslingerne, der eksempelvis pga. størrelse ikke kan gå direkte til forbrugerens spisebord, som i stedet finder anvendelse som dyrefoder. Dermed går ingen muslinger til spilde.
I sit indlæg anfører Amtoft endvidere, at tilladelser til muslingeopdræt er blevet givet på stribe
Det er dog sådan, at der pt. er et stop for behandling af ansøgninger. Det forventes, at de mange ansøgninger først behandles, når der er lavet en plan for placering muslingeanlæg under behørigt hensyn til natur, miljø, andre brugere mm., hvilket skal ske på baggrund af de udpegede udviklingszoner til muslingeopdræt i havplanen. Inden der gives tilladelse til etablering af et muslingeanlæg, skal der laves en vurdering af påvirkningerne på miljø og natur.
Det er væsentligt, at lokale interesser i højere grad involveres tidligt i processen for placering af muslingeopdræt.
Dansk Akvakultur ønsker at bidrage til en åben og saglig dialog om muslingeopdræt såvel nationalt som lokalt, og der skal derfor lyde en stående invitation til Amtoft om at besøge et muslingeanlæg og få en snak om muslingers miljøeffekt og placering af anlæg.
debatindlæg: Dansk Akvakultur
