I dag torsdag den 22. januar 2026 står Folketinget foran en afgørende beslutning, som kan få stor betydning for både dansk hav-natur og for det erhvervsfiskeri, der i generationer har haft sit levebrød i Øresund, Køge Bugt og i Lillebælt.
Efter flere års forhandlinger skal de første marine naturnationalparker i Danmark nu fastlægges. Men det centrale spørgsmål splitter fortsat politikere, miljøorganisationer og erhverv:
Hvad må man – og hvad må man ikke – i en naturnationalpark til havs?
For fiskeriet er svaret alt andet end uden konsekvenser, for hvad er marine naturnationalparker?
Politisk er de marine naturnationalparker tænkt som store beskyttede havområder, hvor målet er at styrke naturen, øge biodiversiteten og opbygge mere viden om livet i havet. Målet er samtidig at forbedre levevilkår for fisk, bunddyr og havpattedyr samt styrke forskning og formidling. Men de bør ikke ende som »lukkede reservater« – men istedet figurerer som »levende havparker«, der signalerer aktivt liv og som rummer både natur og mennesker – så det ikke bliver til »lukkede museer til havs«, men istedet havparker hvor naturbeskyttelse og fiskeriet går hånd i hånd.
(Læs mere om de marine naturnationalparker på Miljøstyrelsens side her)
I Finansloven 2022 blev der afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2022–2025 til to parker – én i Øresund (inkl. Køge Bugt) og én i Lillebælt. Oprindeligt var de primært tænkt som vidensprojekter, men undervejs er spørgsmålet om egentlige restriktioner blevet det store stridspunkt.
Politisk konflikt: Hvor streng skal beskyttelsen være?
Regeringens oplæg har åbnet for, at aktiviteter som råstofindvinding, klapning og havbrug fortsat kan foregå inden for parkernes grænser. Det har mødt kraftig modstand fra grønne organisationer og flere oppositionspartier, som mener, at en naturnationalpark uden klare forbud udvander hele idéen.
Partier som SF mener desuden at betegnelsen »naturnationalpark« bør indebære, at naturen har forrang, og at skadelige aktiviteter ikke kan fortsætte som hidtil.
Men for fiskeriet er billedet langt mere nuanceret
Fiskernes bekymringer: Risiko for lukninger og tab af fiskepladser
Blandt fiskere og fiskeriorganisationer vækker planerne betydelig uro. Netop Køge Bugt, Øresund og Lillebælt er vigtige fiskeområder for både småskala- og erhvervsfiskeri.
En udvidet beskyttelsesstatus kan betyde:
- Forbud mod bestemte redskabstyper
- Lukning af traditionelle fiskepladser
- Øget kontrol og administrative byrder
Mange frygter, at parkerne i praksis bliver fiskerifrie zoner, uden at der foreligger sikker dokumentation for, at det giver bedre fiskebestande.
Samtidig peges der på risikoen for en skæv regulering, hvor fiskeriet begrænses hårdt, mens andre indgreb i havbunden – som klapning og råstofindvinding – fortsat kan finde sted.
Naturgenopretning: Mulig gevinst – men på hvilke vilkår?
Der er politisk besluttet at investere 11,3 mio. kr. i genopretning af hav-natur i de to områder, blandt andet gennem nye stenrev. Mange i fiskeriet støtter disse tiltag, hvis de reelt kan styrke fiskebestandene.
Men der efterlyses klare svar på, om fiskeriet også får adgang til de forbedrede områder – eller om de permanent lukkes.
Afgørelsen torsdag: Naturbeskyttelse og erhverv i balance
Når Folketinget torsdag genoptager forhandlingerne, bliver hovedspørgsmålene:
- Hvilke fiskeriformer skal være tilladt?
- Bliver der tale om fleksible zoner eller reelle lukninger?
- Hvordan inddrages fiskeriet i forvaltningen?
For fiskeriet er det afgørende, at beslutningen bygger på faglig dokumentation, dialog og proportional regulering.
Et valg med store konsekvenser
Beslutningen bliver ikke kun et naturpolitisk signal, men en afgørelse, der kan forme fremtidens adgang til danske farvande.
For fiskerne står meget på spil: arbejdspladser, lokalsamfund og adgangen til havet som produktionsgrundlag.
Udfordringen for politikerne bliver at sikre, at naturbeskyttelse og bæredygtigt fiskeri kan gå hånd i hånd – uden at det ene sker på bekostning af det andet.
I dag torsdag den 22. januar 2026 skrives næste kapitel.
