Nye beregninger fra internationale havforskere viser, at der dør langt flere makreller af naturlige årsager end tidligere antaget. Det kan få betydning for, hvor meget fiskerne må fange i fremtiden.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no (læs her)
Det internationale havforskningsråd, ICES, har netop lavet en grundig revision af metoderne til at beregne fiskebestandene i Nordatlanten. Det gælder blandt andet den populære makrel og den norske vårgydende sild, som begge er vigtige for fiskeriet i Nordatlanten.
Makrel-bestanden tidligere undervurderet – men gytebestanden falder
Ifølge den nye rapport har bestanden af makrel tidligere været undervurderet med op til 60 procent. Men selv om det historiske billede ændrer sig, viser tallene stadig, at bestanden af gydemodne makreller (gydebestanden) er faldet markant de seneste år.
»Det er vigtigt at forstå, at selv om bestanden tidligere har været større end troet, er nedgangen i gydebestanden meget tydelig i nyere tid,« siger havforsker og makrel-ekspert Are Salthaug.
Han peger på, at der var stor tilvækst (rekruttering) af makrel fra 2007 til 2016 – især i 2012 og 2013. Men siden da er antallet af nye makreller faldet, og hvis fangsten ikke sættes ned, vil bestanden fortsætte med at falde.
Ændringer i dødelighed: De unge makreller dør hurtigst
En af de vigtigste ændringer i den nye metode handler om naturlig dødelighed – altså hvor mange fisk, der dør af naturlige årsager som sygdom eller rovdyr, og ikke af fiskeri.
Tidligere regnede man med, at dødeligheden var ens for alle aldre og lå på 14 procent om året. Nu viser nye forskningsresultater, at unge makreller dør i højere grad end ældre. Og samlet set er dødeligheden højere end før antaget.
»Unge fisk er mere udsatte, og derfor er den nye beregning mere realistisk,« forklarer Salthaug.
Samtidig viser tallene, at fiskeriet måske har været mindre belastende for bestanden end man troede – dødeligheden fra fiskeri er nemlig blevet nedjusteret med 26 procent i gennemsnit.
Kun små ændringer for silden
Den norske vårgytende sild (nvg-sild) er også blevet vurderet med den nye metode. Her viser beregningerne kun små justeringer.
»Der er nogle ændringer i udviklingen af gydebestanden og dødeligheden, men ikke i selve størrelsen af bestanden,« siger havforsker Erling Kåre Stenevik, som har ansvar for sildebestanden.
Ingen nye kvoter for i år
Selv om forskerne har ændret metoderne, kommer der ikke nye anbefalinger for fiskekvoter i 2025.
»En metoderevision handler primært om at få bedre styr på fortiden, ikke at ændre kvoter her og nu,« siger Salthaug.
De næste officielle kvoter for makrel og sild bliver først offentliggjort 30. september og vil gælde for 2026.
