Den nye fiskeripakke forbyder bundtrawl i Kattegat med henvisning til havmiljøet, men samtidig gives der tilladelse til råstofindvinding i de samme områder. For fiskerne fremstår beslutningen både ulogisk og helt urimelig – de betaler prisen, mens andre indgreb i havbunden åbenbart for lov at fortsætte upåagtet.
Det har fået fiskeriforeningerne på Djursland, til at reagere, med et åbent brev til politikerne.
Fiskeriforeningerne skriver: Den nye fiskeripakke lukker for bundtrawl i Kattegat. Fiskerne betaler prisen for det pres der er på havet fra alle sider, mens andre aktører upåagtet får tilladelse til at fortsætte.
Senest er der givet tilladelse til råstofindvinding i det område hvor vi fisker, og som skal lukkes ned for bundtrawl. Det giver slet ingen mening.
Her er de væsentligste skader og konsekvenser ved råstofindvinding i Danmark:
Skader på havmiljøet (Sandsugning):
- Ødelæggelse af havbunden:
Indvinding af sand og ral (ral- og sandsugning) fjerner de øverste lag af havbunden, hvilket ødelægger levesteder for bundfaunaen (dyr og planter). - Spredning af slam (sediment):
Når der suges sand, frigives store mængder fint materiale, som danner skyer af slam (plumes). Dette kan kvæle bundvegetation og havdyr over store afstande fra selve sugeområdet. - Forstyrrelse af havets tilstand:
Det pressede havmiljø påvirkes negativt af de fysiske indgreb. - Kystnær indvinding:
Sker der indvinding nær kysten, kan det potentielt påvirke kystdynamikken.
Med den nye fiskeripakke vil det betyde for vores område, at vi afvikler turismen og erhvervslivet. Selvom fiskeriet gennemgår en strukturel udvikling med færre, men større fartøjer, er kutterne i havnene fortsat afgørende for opretholdelsen af kystbyernes liv og økonomi.
Her er de primære betydninger af kuttere i havnene:
- Turisme og stemning:
Aktive fiskekuttere er en “guldgrube” for dansk turisme, da de tiltrækker turister og skaber en autentisk maritim stemning. Forskning viser en positiv sammenhæng mellem antallet af aktive fartøjer og antallet af hotelovernatninger i kystområder. - Økonomisk hjørnesten:
Selvom antallet af kuttere er faldet fra tæt på 1100 i 2006 til 616 i 2013, er fiskeriet stadig en vigtig industri, der sikrer arbejdspladser i havnebyer, forarbejdningsvirksomheder og følgeerhverv. - Kulturel identitet:
Kutterne repræsenterer en historisk arv og er visuelle vartegn for kystbyer som Bønnerup, Grenaa og Ebeltoft. De karakteristiske lyseblå farver på mange kuttere stammer fra efterkrigstidens zink-hvide marinemaling. - Aktivitet og liv i havnen:
Kuttere bringer frisk fangst til havnen, hvilket opretholder fiskeauktioner og lokale fiskeforretninger, hvilket er afgørende for at opretholde liv i mindre havnebyer.
Vi har sendt et oplæg til dialog til samtlige Fiskeriordførere, Miljøministeren og Fiskeriministeren, men den eneste der er vendt tilbage på vores henvendelse, er Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Fiskerne ønsker dialog. Vi ønsker en dialog om hvordan der kan blive plads til os på havet, og en dialog om hvorvidt man i dansk politik ønsker en egentlig afvikling af fiskeriet, eller man ønsker at bevare en dansk kulturarv.
brevet er afsendt af Bønnerup Fiskeriforening, Grenaa Fiskeriforening og Ebeltoft Fiskeriforening.
