af FiskerForum redaktionen
Esbjerg Havn kapper værdiafgiften for at lokke industrifiskerne tilbage til Nordsøens gamle hovedstad. Målet er at sikre råvarer til verdens mest avancerede fiskemelsfabrik og genoplive havnens stolte fiskerihistorie, der trækker tråde helt tilbage til 1868.
Efter årtiers forvandling fra Danmarks største fiskerihavn til et internationalt knudepunkt for offshore-energi og transport, søger Esbjerg Havn nu tilbage til sine rødder fra 1868 for at genoplive industrifiskeriet. Med over 200 virksomheder og 10.000 arbejdspladser er den vestjyske gigant i dag en skandinavisk port til resten af verden, men nu er en savnet duft af hav og råvarer på vej tilbage i havnebassinet: Industrifisken er vendt hjem.
Der bliver igen landet industrifisk i Esbjerg. Det offensive udspil er kulminationen på en ny strategi fra havnens ledelse, der aktivt vil række hånden ud for at hjælpe en presset fiskeribranche.
Dropper afgift i samarbejdets tegn
For at gøre Esbjerg attraktiv som landingshavn og lokke fiskerne tilbage til den gamle hovedstad har Esbjerg Havn besluttet at fjerne den traditionelle værdiafgift, som fiskerne normalt betaler for at lande deres fangst. Hen over sommeren erstattes den i stedet af en fast, markant lavere takst.
»Det har vi gjort for at kunne samarbejde med fiskerne her i Nordsøen. Det er derfor ikke noget, vi tjener mange penge på, men vi er med til at forny fiskeriet. Samtidig betyder det, at fiskene kan landes tæt på, så de ikke skal transporteres over lange afstande,« forklarer havnedirektør Dennis Jul Pedersen.
Havnen afventer i øjeblikket de sidste myndighedsgodkendelser, hvorefter det bliver muligt at øge landingsvolumen markant.
Slut med lastbiler: Kampen for TripleNine
Strategien handler i høj grad om at beskytte og bevare de eksisterende aktører på havnen. Det offensive udspil bærer allerede frugt og mindsker fremover den logistiske omvej for havnens egen TripleNine Esbjerg A/S – en af verdens mest avancerede fabrikker for fiskemel og fiskeolie.
Selvom fabrikken ligger solidt placeret på Esbjerg Havn, har man hidtil måttet hente store mængder af sine råvarer i lastbiler, der har måttet køre den lange vej fra Thyborøn og Hvide Sande. Denne unødige transportvej skal minimeres, da fiskemelsfabrikken udgør en central dansk styrkeposition, som havnedirektøren vil holde på esbjergensiske hænder.
Samtidig ruster Esbjerg sig til fremtiden ved at kigge mod Bruxelles. EU har i øjeblikket et massivt fokus på den såkaldte »blå økonomi«, og ved igen at markere sig som fiskerihavn står Esbjerg stærkt i kampen om EU’s massive puljer, hvor der kan søges om støtte til projekter for op mod to milliarder euro.
Fra krigsbytte til fiskeriets storhedstid
At Esbjerg overhovedet eksisterer som havn, skyldes historiske dønninger. Efter nederlaget til Preussen i 1864 mistede Danmark den vigtige Altona Havn i Holsten. Staten havde akut brug for en ny port mod vest til handlen med især England, og i 1868 blev det besluttet at anlægge Esbjerg Havn, som officielt åbnede i 1874.
Fiskeriet eksploderede i det 20. århundrede, og i 1970 kulminerede storhedstiden. Dengang husede havnen omkring 600 fartøjer – fordelt på 370 industritrawlere og 230 snurrevodskuttere – som beskæftigede mere end 2.000 fiskere.
Siden forsvandt storhedstiden i kølvandet på skærpede EU-kvoter, miljøkrav og en gennemgribende strukturudvikling. De små fiskerivirksomheder flyttede, og i 2002 lukkede Danmarks ældste kommercielle fiskeauktion i byen definitivt. Siden da har det aktive fiskeri i Esbjerg primært været båret af omkring ti trofaste rejefartøjer samt mindre muslinge- og krabbefiskere.
Med det nye udspil tegner fremtiden dog igen lysere. Selvom havnen i dag favner bredt, viser initiativet, at den gamle fiskeriby ikke har glemt sine rødder – og at industrifisken igen har fået en central plads i Esbjergs fremtidsplaner.
