Bestanden af havbrisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er i topform, og det får nu Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) til at anbefale en markant forhøjelse af fangstkvoten. I den nyeste rådgivning for perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2026 foreslår ICES en samlet kvote på 236.114 ton – en stigning på hele 213 procent sammenlignet med sidste års kvote på 75.321 ton.
Ifølge ICES skyldes den kraftige stigning i kvoterådet en ekstraordinært god rekruttering af brisling i 2024 – den bedste siden 1979.
»Brisling er en vigtig fødekilde for mange rovfisk og en kortlivet art, hvilket betyder, at bestanden naturligt varierer meget fra år til år,« forklarer Cecilie Kvamme, bestandsansvarlig ved Havforskningsinstituttet i Bergen.
Norske og danske fiskere kan se frem til større muligheder
Med den nye rådgivning kan Norge se frem til en kvote på 10.000 tons alene i Nordsøen, og også danske fiskere får glæde af den øgede kvote, da brisling er en central del af det pelagiske fiskeri i både Skagerrak og Nordsøen.
Brisling er ikke blot vigtig som konsumfisk, men også som råvare i produktionen af fiskemel og -olie, som anvendes i landbrugets og akvakulturens foderproduktion. Den korte livscyklus og høje reproduktion gør arten velegnet til bæredygtigt fiskeri – forudsat at det sker på et dokumenteret og velovervåget grundlag.
Det er vigtigt at skelne mellem hav-brisling og kyst-brisling, som lever i norske fjorde. Kystbrislingen er genetisk forskellig fra havbestanden og omfattes derfor ikke af den nye ICES-rådgivning. For denne population udstedes separate, nationale kvoter.
Sild: Blandet billede fra ICES
I samme rådgivningspakke har ICES også offentliggjort anbefalinger for sild. For nordsøsild anbefales en kvote på 287.772 ton, hvilket er en nedgang på 30 procent i forhold til sidste år. For vestlig østersøsild er billedet fortsat kritisk: her anbefaler ICES for ottende år i træk en 0-kvote, da bestanden vurderes for svag til, at et fiskeri kan tillades.
Den markante fremgang for brislingen vækker glæde og optimisme i fiskerikredse, ikke mindst i Danmark, hvor flere aktører i længere tid har efterspurgt en mere nuanceret og databaseret tilgang til forvaltningen af fiskebestandene. Med den nye rådgivning står danske forhandlere – både i EU-regi og nationalt – bedre rustet til at sikre retfærdige kvoter, der afspejler de faktiske forhold i havet.
