Der er ingen tvivl om at øget kontrol med vores kvælstofudledninger er noget der kommer fiskeriet til gode, for med mindre udledninger desto færre bundvendinger og iltsvindsområder kommer der i de indre danske farvande.
Men når man lige har læst at vores kommunale rensningsanlæg står for ekstra udledninger af urenset, dog fortyndet med regnvand, kloakvand på 34,2 milliarder liter, så rammer det alligevel fiskeriet hvor de er allermest sårbare, nemlig på vandmiljøet i de indre danske farvande.
Moral er godt, men dobbelt moral ..
Der tegner sig et folketingsflertal bestående af de rød / grønne partier, som ønsker et opgør med landbrugets årlige udledninger af kvælstof og fosfor til vores havmiljø, men samtidig lukker de selv samme partier åbenbart øjnene for de kolossale mængder urenset spildevand, som kommer fra både;
- de kommunale renseanlæg, fra bypass på anlæggene. dvs. det vand som renseanlæggene ikke kan nå at rense, når der kommer store vandmængder på en gang
- og fra de knapt 4.500 såkaldte overløbsbygværker, som også ligger tæt på vandområderne.
Landbruget skal til lommerne
Efter nogle måneder med tekniske gennemgange har regeringen i starten af juni internt præsenteret helt nye beregninger af behovet for kvælstofreduktion hos landbruget, som Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har lavet, skriver landbrugsavisen.dk. Og fortæller videre, at de har fået fat i de nye kvælstof-kort, der er blevet vist for Folketingets partier og som illustrerer hvorledes indsatsen skal målrettes helt anderledes fra 2027. Konkret betyder det ifølge landbrugsavisen.dk, at indsatsbehovet ændrer sig markant i forskellige dele af landet for landbruget
Dvs. fortsætter man med den nuværende reguleringsmodel kan de hårdest ramte egne se frem til et fordoblet efterafgrødekrav.
Her vil landbruget blive præsenteret for et krav om at reducerer kvælstofudledningen fra 3.500 tons i dag til senest i 2027 at reducerer dette med 6.500 tons kvælstof.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) forsvarer sig med, »Det her handler om at få skruet noget sammen, der er mest muligt tåleligt for landbruget, så vi undgår konkurser. Der skal være flere muligheder for at reducere kvælstof, og vi kigger blandt andet på at få flere kollektive virkemidler i spil«, fortæller ministeren til Landbrugsavisen.dk og fortsætter, »Vi er fortsat optagede af, at fjerne regulering fra dyrkningsfladen og reducere udledningen af kvælstof på andre måder«.
Godt for fiskeriet – men man glemmer noget
For selvom nu landbruget bremses i deres udledninger af kvælstof, så hælder man åbenbart fortsat gigantiske mængder urenset spilde- og kloakvand ud. Det bliver i runde tal til 34,2 milliarder liter overløbs-spildevand lige ud i vandmiljøet hvert år.
Det burde ikke overraske Regeringen, for allerede i 2019, blev problemerne påtalt miljøministeren, med at selskaberne betaler afgift af det spildevand de renser, men ikke at det de leder udenom renseanlægget via bypass og overløbsbygværker. Så der er »nærmest selvfølgeligt« endnu ikke gjort noget ved problemet. Der er stadigvæk intet incitament i at rense kloak-overløb.
En »cocktail« der dræner ilten fra vandet
Derfor måtte åer, søer og kystvande sidste år tage imod 34,2 milliarder (skriver 34.200.000.000) liter spildevand, når kloakker løb over ved skybrud eller kraftig regn. Beregningerne viser, at med udledningen af spildevandet fulgte 411 tons kvælstof og 72 tons fosfor samt 5.800 tons organisk stof, som er et stort problem for vegetationen i vandløbene, men også for dyr og fisk. Her fjerner de miljøfremmende stoffer øjeblikketligt ilten i vandet.
Miljøminister Lea Wermelin kender til problematikken og fortæller, at selvom Regeringen lige nu er i gang med landbrugsforhandlinger med et udspil om yderligere kvælstofreduktioner, så er Regeringen også opmærksomme på udledningerne af spildevand, som hun også mener skal længere ned.
