Dansk fiskeindustri syntes i frit fald. CO2-afgiften på diesel har allerede ramt hårdt den første måned og rystet dansk fiskeri i sin grundvold – og konsekvenserne kan blive katastrofale. En måned var alt, hvad der skulle til for at sende store dele af de pelagiske landinger af fisk væk fra Danmark. Tallene taler deres tydelige sprog: danske fiskere lander nu deres fangster i udlandet, mens vores hjemlige fiskeindustri står tilbage uden råvarer.
Marine Ingredients Denmark (MID) nævner slet ikke CO2-afgiftens konsekvenser i sin indledning af deres opgørelse. Men en nærmere gennemgang af tallene afslører et dystert billede. De fisk, der nu landes i udlandet, kommer aldrig tilbage. Kvoterne er brugt, og de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter står til at miste en enorm del af deres grundlag.
Heldigvis har en besindig fiskeriminister, Jacob Jensen (V), sat en midlertidig bremse på denne vanvidsafgift med en femårig udskydelse. Men det er dybt foruroligende, hvor ødelæggende blot én måned med en forhøjet dieselpris har været. Hvis afgiften alligevel bliver en realitet om fem år, kan det blive enden for dansk industrifiskeri.
Dansk fiskeri og fiskeindustri er nu i alvorlig fare – og hvis ikke denne meningsløse afgift fjernes helt, risikerer vi at se hele sektorer bukke under. Spørgsmålet er: Vil politikerne vågne op i tide, eller skal vi bare se til, mens en af Danmarks stolte erhvervsklynger forsvinder for øjnene af os?
MID skriver i deres nyhedsbrev følgende: I januar 2025 blev der i Danmark observeret en væsentlig nedgang i landinger fra industrifiskeriet. Det fremgår af de seneste opgørelser fra Fiskeristyrelsen, og kan ses specielt i landingerne af blåhvilling, som er en af de mest centrale arter i industrifiskeriet.
Kraftigt fald i landinger af blåhvilling
Siden årets begyndelse har der ikke været landet blåhvilling i danske havne. Dette står i skarp kontrast til januar 2024, hvor der blev landet over 6.500 tons blåhvilling i Danmark. Landinger af blåhvilling har været en kontinuerlig aktivitet i danske havne i mange år, og data fra perioden 2023-2024 illustrerer, at Danmark normalt er en central modtager af blåhvilling.
Når man ser på den længere tidsperiode fra januar 2015 til januar 2024, blev 42 % af de samlede blåhvillinglandinger fra danske fiskere landet i danske havne. I januar 2025 derimod blev 0 % af de danske blåhvillingfangster landet i Danmark, hvilket udgør en markant ændring i landingsmønsteret.
Danske fiskere er derimod taget til Norge eller Skotland siden årets start, hvor de har landet betydeligt mere blåhvilling end i tidligere år – over 6.000 tons siden januar.
Færre landinger af brisling
En lignende, men mindre markant tendens kan ses i landingerne af brisling fra danske og udenlandske fiskere i danske havne. I januar 2025 blev der landet over ca. 19.800 tons brisling i Danmark, mens mængden i januar 2024 var lidt højere, nemlig knap over 28.000 tons.
I perioden fra januar 2016 til januar 2024 blev 97 % af de samlede brislingelandinger fra danske fiskere landet i danske havne, hvilket viser, at Danmark i mange år har været den dominerende modtager af brislinge-fangster fra især Østersøen. Men i januar 2025 er andelen af brislingefangster fra danske fiskere landet i danske havne faldet til 79 %, hvilket er et betydeligt fald.
Samtidig har de danske fiskere haft en stigende interesse i at lande brisling fra Østersøen i Norge i januar 2025, hvor de landede knap 2.000 tons. Til sammenligning landede de danske fiskere 0 tons i Norge i januar 2024.
Samlet set viser disse data, at der er sket væsentlige ændringer i landingsmønstrene fra danske fiskere for både blåhvilling- og brislingefiskeriet i 2025, sammenlignet med tidligere år. Det er dog vigtigt at understrege, at udsving i landingsmønstre kan skyldes en række faktorer, såsom biologiske forhold, kvoteudnyttelse, markedsforhold og logistiske beslutninger.
Industrifiskeriet er en vigtig del af den blå værdikæde
Industrifiskeriet spiller en central rolle i den danske blå værdikæde. Ændringer i fiskerimønstre, økonomiske forhold og nye reguleringer kan være med til at forklare de nylige udsving, men én ting er klart: Industrifiskeriet er en uundværlig del af det danske fiskeri.
Siden 2013 har værdien ligget mellem 500 og 900 millioner kroner, og i 2023 nåede industrifiskeriet et rekordniveau og udgjorde en tredjedel af den samlede værdi af dansk fiskeri, svarende til over 1 milliard kroner.
Industriens betydning strækker sig også til de danske producenter af fiskemel og fiskeolie, som primært køber små pelagiske fisk som blåhvilling og brisling, fisket uden bundpåvirkning.
Marine ingredienser er højværdi-produkter med stor international efterspørgsel, og dansk fiskemel og fiskeolie er særligt kendetegnet ved fuld sporbarhed og et lavt klimaaftryk. Fiskemel og fiskeolie binder effektivt den blå værdikæde sammen – fra fangst og foder til produktionen af sunde fødevarer.
Vi vil derfor nøje følge udviklingen i industrifiskeriet i Danmark og effekterne af kompensationsmulighederne for CO2-afgiften på fiskernes brændstof.
Tabel nedenfor: Landinger af blåhvilling og brisling fra danske fiskere i danske havne fordelt pr. uger, 2023 – 2025:
