Irlands pelagiske industri står overfor en total katastrofe, ovenpå EU’s kvotefordeling efter Brexit og et overfiskeri fra ikke-EU kyststater. Nu trues både arbejdspladser, kystbyer og samfund samt eksportindtægter for den grønne ø vest for Storbritanien.
Det fremgår af en meddelelse udsendt af Irish Fish Producers Organisation (IFPO’s) administrerende direktør Aodh O’Donnell
Den irske makrelkvote står overfor en historisk nedskæring på 70 procent for kvoten i 2026. Derfor opfordres EU til at handle mod kyststaters overfiskeri, da denne anbefaling fra det internationale Havforskningsråd (ICES) kan få den irske sektor til at kollapse og lægge store fiskerikommuner øde, hvis ikke der sker ændringer her.
»Den videnskabelige anbefaling er et hammer-slag mod det pelagiske fiskeri,« siger Irish Fish Producers Organisation (IFPO’s) administrerende direktør Aodh O’Donnell. Og han lægger ikke fingrene imellem, »Det kan udslette Irlands pelagiske (offshore) fiskeflåde og fiskeindustrien. Bæredygtighed er afgørende, men manglende evne til at stoppe ikke-EU-stater i at overfiske makrel har skabt denne krise.«
Makrel er Irlands mest betydningsfulde og værdifulde landinger, med en eksportværdi til markeder i både Europa og Asien på 94 millioner euro. En nedskæring på 70 procent kan reducere dette med 66 millioner euro til næste år.
Videnskab først, politik bagefter
Den anbefalede nedskæring er baseret på råd fra ICES, der er Europas førende videnskabelige organ for hav-økosystemer. ICES vurderer, at makrelbestande er under den sikre biologiske grænse. IFPO siger, at dette er resultatet af års overfiskeri, især af ikke-EU kyststater. Alligevel har nøglestater som Norge, Færøerne og Storbritannien ikke indført nødhjælps-foranstaltninger, som blev foreslået på de seneste ›Coastal States-forhandlinger‹.
»Vi har gentagne gange opfordret EU til at stoppe disse ›ikke-EU kyststater‹ i ensidigt at sætte deres egne forhøjede kvoter,« siger O’Donnell. »Nu betaler Irland prisen for EU’s manglende vilje til at bruge deres forhandlingskraft og handels-foranstaltninger til at stoppe disse usikre praksisser.«
»For bare 5 år siden var Irlands makrelkvote over 75.000 tons. Under post-Brexit-aftalen reducerede EU dette med cirka 26 procent. Dette blev fulgt af yderligere to års kvotereduktioner. Nu vil en yderligere nedskæring på 70 procent være katastrofal for industrien og føre til tab af arbejdspladser.«
»De såkaldte ›rogue-aktører i nord‹, der handler uden hensyn til regler eller aftaler, primært Norge, Færøerne og Rusland, har fisket så meget, de ønskede, af vores fælles migrerende makrelbestand. De gjorde det på trods af videnskabelige råd og med straffrihed, fordi de troede, EU aldrig ville sanktionere dem. Faktisk har EU utilsigtet godkendt dette overfiskeri ved at handle adgang til EU-farvande med Norge for andre arter som blåhvilling.«
Dobbelt slag: Blåhvilling rammes også af ICES anbefaling, der lyder på en 41 procent nedskæring. Blåhvilling der primært gyder i farvande indenfor og vest for Irlands økonomiske zone (EEZ).
Alligevel og på trods af dette, har EU i de seneste år gentagne gange givet Norge større adgang til blåhvilling end Irlands flåde. Den irske fiskeriorganisation (IFPO) fremhæver fx, at en nylig EU-adgangsaftale gav Norge lov til at fange næsten 200.000 tons blåhvilling vest for Irland, mens Irlands fangst blev begrænset til under 60.000 tons.
»Norges kvote havde en værdi på omkring 50 millioner euro, mens Irlands flåde kun fik 15 millioner – og vi opnåede næsten intet af denne aftale,« siger O’Donnell.
Kvotesystemet og Irlands historiske ulempe
Inden for EU-rammen fordeles kvoter via Den Fælles Fiskeripolitik (CFP – Common Fisheries Policy), som fastsætter en total tilladt fangst (TAC – Total Allowable Catch) for hver bestand. Denne deles blandt medlemsstaterne efter metoden ›Relative Stability‹, som giver hvert land samme procentandel hvert år baseret på historiske referenceværdier.
IFPO siger, at problemet for Irland er, at vi fra starten aldrig har fået vores fair andel af EU-kvoterne. »Vi har 12 procent af EU’s farvande, men mindre end 6 procent af kvoten. EU har konsekvent undladt at rette op på denne grundlæggende uretfærdighed, hvilket driver Irlands fiskeri- og forarbejdningsindustri yderligere nedad, mens andre trives og vokser.«
Kollaps truer – medmindre EU handler
Den irske fiskeriorganisation (IFPO) kræver et nyt system, hvor fiskekvoter fordeles retfærdigt og bæredygtigt – ikke ud fra overdrevne, selvbestemte krav
»Irland skal også insistere på fuld anvendelse af historiske beskyttelser og aftaler på mødet i december i EU’s Fiskeriråd,« siger O’Donnell. »EU må konfrontere ikke-EU kyststater og sikre, at adgangen kun gives, hvis fiskene fordeles retfærdigt og kan kontrolleres.
Hvis Bruxelles undlader at handle, kan Irlands pelagiske industri, som har en værdi på hundredvis af millioner, forsvinde,« advarer O’Donnell. I oktober 2025 genoptages forhandlingerne, når ICES’ anbefalede nedskæringer er klar. De kommende måneder er derfor afgørende – vores industri, kystbyer og kulturarv står på spil.«
FAKTA
ICES 2026-råd:
- Makrel-TAC reduceres med 70 procent (174.000 t)
- Blåhvilling-TAC reduceres med 41 procent (851.000 t)
- Havgalt ›Boarfish‹ med 22 procent.
Relative Stability
En metode til at fordele TAC’er blandt medlemsstater baseret på faste historiske andele.
Brexit
Under EU-UK handelsaftale blev mange delte kvoter gradvist overført til Storbritannien, hvilket reducerede Irlands fiskemuligheder. 40 procent af det EU overførte til UK blev taget fra Irland alene.




















