Ingen saglig begrundelse for kameraovervågningen af danske fiskere
Ny kontrol med kameraovervågning rammer kun danske fiskere og er åbenbart den pris som kun danske fiskere skal betale for at lande enkelte torsk fra Kattegat.

Ingen saglig begrundelse for kameraovervågningen af danske fiskere

Ny kontrol med kameraovervågning rammer kun danske fiskere og er åbenbart den pris som kun danske fiskere skal betale for at lande enkelte torsk fra Kattegat. Det skriver Frederiksborg Amts Avis efter samtaler med formanden for Gilleleje Fiskeriforening Jan Nordahl og direktøren for Fiskernes filetfabrik A/S Benny Christensen.

De syntes begge kameraovervågningen er en fuldstændig meningsløs aftale, som der overhovedet ikke er behov for.

Både Jan Nordahl og Benny Christensen henviser til tidligere forsøg med kameraovervågning og Jan Nordahl fortæller til avisen, at én af Gillelejes trawlere i 2008, var med i et forsøg indtil 2013, hvor fiskeriet blev overvåget med kamera. Dengang viste forsøget, at op til 90 procent af alle torsk, der gik i trawlet, slap ud igen gennem maskerne. Så fiskeriformanden fra Gilleleje mener ikke der er behov for ydereligere dokumentation, »for man kan ikke forvente et bedre resultat end det, som allerede er filmet og dokumenteret fra dengang,« understreger han overfor avisen.

Næsten enslydende lyder det fra Benny Christensen, der overfor avisen fortæller, at sidst man havde kameraovervågning på bådene, smed Miljøstyrelsen og Fiskeri- og Miljøministeriet alle data ud igen. Det skete sandsynligvis fordi det dokumenterede, at bifangsten af torsk var så relativt lille, at det ikke kunne svare sig at gå videre med tallene.

Men trods tidligere kameraforsøg og trods det faktum at fiskeriminister Mogens Jensen (S) inden mødet og forhandlingerne i EU, havde haft seriøse samtaler med blandt andet fiskerne i Gilleleje, så kom den socialdemokratiske minister alligevel hjem med kun ganske få tons torsk (80 tons ud af de 130 tons torsk, der må fanges i Kattegat som bifangst.) Svarende til en nedgang af torskekvoten på hele 77 procent. Dertil skal man ligge en kameraovervågning, som alle udenlandske fiskere, der fisker i samme område, ikke bliver belemret med. Det er således kun de danske fiskere der skal kameraovervåges.

Der findes andre årsager til torskens fravær
Det kommer blandt andet fra fisker Frank Theodorsen fra Bagenkop, der sidste år under Fiskerikonferencen i Lemvig, blev hyldet som »Årets Fisker 2019«. Han mener man lukker øjnene, for en anden og mere åbenlys årsag til problemerne for den danske torskebestand og det kystnære fiskeri. Der er simpelthen for mange gråsæler, forklarer han og henviser til, at vælger man hovsa-løsningen med kamera på alle både, så er det kun for at tækkes de grønne organisationer og fjerne fokus fra de virkelige problemer. Han opfordre folk til at gå ind på www.baeredygtigtfiskeri.dk og blive lidt klogere på de andre årsager, men også for at blive klogere på, at man ikke altid skal tro på diverse grønne organisationers argumenter, men istedet stille sig kritisk til deres løgne og usandheder om dansk fiskeri. »Grønne sandheder« som vores politikere og embedsmænd desværre helt åbenlyst nu er faldet for.

Så Kameraløsningen er en ommer, for danske fiskere skal ikke overvåges på noget fartøj overhovedet – det er privat område og som bekendt er privatlivet her ukrænkeligt efter grundlovens § 71 – så forslaget bør hurtigst muligt og omgående, fjernes. Så hvis fiskeriministeriet agter at gennemføre en video- og kameraovervågning generelt af fiskeriet, skal det ske ved lov. Men det vil blive fulgt til dørs af flere fiskere, hvis lovforslaget alligevel kommer til afstemning, for spørgsmålet er her, om den kommende lovs beskrivelse af dette åbenlyse indgreb i privatsfæren, ikke er på kollisionskurs med de grundlæggende principper i Grundloven om privatlivets ukrænkelighed.

Skriv et svar