»Det giver jo ingen mening dette her,« forklarer en forbitret industrifisker Erik Jensen med fartøjet RI 376 »Victory«, der i starten af ugen sammen med 10 andre fartøjer, i et snævert område på bare 2 x 4 sømil i bunden af område 3, har fisket store mængder tobis. Men tobis’en migrerer nu og ICES’s zoneinddeling hindre og forbyder fartøjerne i at følge efter, da der ikke må fiskes i zone 2.
Fiskeskipperen fra Hvide Sande er derfor fortørnet over, at man for det første får at vide der næste ingen tobis er at fange i år, men samtidig fisker han 85 tons på bare få timer i ét område som af ICES og EU Kommissionen har fået tildelt langt færre tobis end sidste år. Men alligevel oplever man at det vrimler med tobis. Fra mandagens gode fangst af tobis til en tirsdag der tilsvarende var en succes og hen til onsdag hvor der efter losningen i FF Hanstholm, blev fanget 35 tons tobis kun 2,5 times sejlads ud for Hvide Sande. For som den vestjyske skipper pointerer overfor FiskerForum.dk der er fanget godt med tobis i hele område 2 langs kysten, trods tildelingen af en minimal kvote på bare 5.000 tons. »Det er jo ingenting, det burde istedet være et minimum på 50.000 tons for dette område, hvert år.
Aldrig fanget yngel i område 2
Opfattelsen af ICES’s og DTU’s tobis skrabetogter kan også ligge på et meget lille sted, for der skrabes i områder på bestemte tider i efteråret, som på ingen måde, efter Erik Jensen’s overbevisning, kan være retningsgivende for hvor mange tobis der eksempelvis vil være i område 2. Et område hvor fisker Erik Jensen, trods mange års fiskeri og erfaring, aldrig har fanget yngel, men istedet store flotte tobis med mere end et år på bagen. Dvs. tobis’en migrerer over ICES’s zoneinddeling og som sådan ingen grænsefornemmelse har og da slet ikke kan opfattes som en fisk der forbliver samme sted hele sæsonen. Tobis flytter sig.
Hvorfor tæller fiskernes erfaring og mangeårige fiskeri ikke
Mange fiskere undre sig over, at trods fiskernes store og mangeårige erfaring med industrifiskeriet, så tages man aldrig med på råd og ej heller særligt alvorligt, når man trods gentagne klager til myndighederne, over et helt misvisende tobis kvote-mål, så trænger disse klager og oplysninger bare ikke igennem hos folkene med de grønne støvler og fornemme titler som biologer og forskere. Det er ifølge Erik Jensen helt forkert. Fjern zoneinddelingen på tobis og lad fiskerne følge tobis’en hvor den nu engang er, det vil spare både tid og omkostninger for både industrien og fiskerne.
Foretag et moniteringsfiskeri kystnært og følg så udviklingen indtil midt i maj, hvorefter man kan tage kvote-målet op til fornyet overvejelse, påpeger Erik Jensen videre. Han har efter hvert fiskeri efter tobis altid gemt den lovbefalede prøve af fangsten og langt den på is indtil landingen og derefter overdraget den til DTU, som trods denne praksis i mange år, aldrig er vendt tilbage med andet end årlige kvote-nedskrivninger nærmest pr. automatik. Noget Erik Jensen med et smil til FiskerForum siger, at man måske ved at indstille prøveudtagningen, så vil opleve at kvoterne stiger igen.
Et er sikkert – tilfredsheden med kvotemålet for tobis i år – er forkastelig lille og ramt helt ved siden af.