Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har fået industrifiskeriet efter tre arter MSC Certificeret (Marine Stewardship Council). Der er tobis, sperling og brisling.
Den Regional Direktør for MSC Europa Camiel Derichs, knytter følgende kommentar til certificeringen: »certificeringen af dette Nordsø fiskeri, markerer en milepæl for dansk fiskeindustri. Ved at investere i en effektiv forvaltning, forskning og videnskab, er dansk industrifiskeri sikret bæredygtigheden af R03;R03;deres fangst og sikret forsyningerne samt bevaret de marine miljøer«.
I gennemsnit udgjorde danske landinger mellem 2012 og 2016 123.000 tons for tobis og 155.000 tons for brisling samt 26.000 tons sperling. (opgørelse af MSC).
Den adm. direktør for DPPO Esben Sverdrup-Jensen siger til certificeringen: »med MSC certificeringen anerkendes fiskeriorganisationerne, der i samarbejde med fiskere, forskere og myndigheder, har lagt en stor indsats og engagement i arbejdet med certificeringen. Vi har målrettet indsatsen mod 13 forskellige fiskebestande og med denne certificering er 95% af alle DPPO landinger nu MSC-certificeret. Vores endelige mål er 100% MSC-certificering«.
Fiskemel og fiskeolie produktionen
Industrifisk som tobis, sperling og brisling der er fanget af DFPO og DPPO tilmeldte MSC medlemmer, har en voksende rolle med at imødekomme verdens stigende krav og behov for proteiner til dyre- og fiskefoder. Et stigende behov og efterspørgsel efter bæredygtige råvarer til ansvarlige dambrug, der er certificeret efter Aquaculture Stewardship Council (ASC). Med de sidste certificeringer på plads er MSC-certificerede fangster øget med 22% til ca. 1.600 millioner tons.
Jonathan Broch Jacobsen, Sustainability Manager hos DFPO »Med hastigheden af den nuværende globale vækst i akvakultur, er det altafgørende at de miljømæssige fodaftryk af akvakultur er bæredygtige. Ved at have industrifiskeriet MSC-certificeret, bidrager vi for vores del til dette, ved at hæve overliggeren. Ikke kun for vores kolleger rundt omkring i verden, men også for onshore producenterne af ingredienser til fiskefoder til opdrætsindustrien.
Brev om ændring i kodeks
I denne uge har DFPO sendt et brev ud til alle fartøjer der allerede står på MSC-listen og i en kommentar til dette, siger fiskerikonsulent Jonathan Broch Jacobsen fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, »Det handler dels om, at vi har lavet en tilføjelse i kodeks. Udover PO-dagbogen er der nu også beskyttede områder, der skal overholdes. I kodeks er der tilføjet et par sætninger om beskyttede områder. Det er dels områder som myndighederne har besluttet at lukke for trawlfiskeri (fx stenrev i Natura 2000 områder), dels kortlagte områder hvor vi ved at der findes noget på bunden, som er særligt sårbart, og som MSC-fartøjer derfor ikke må trawle henover«.
Opfordring til at komme på MSC-listen
I den kommende tid sender FF Skagen og TripleNine et brev ud til vores leverandører, hvor de opfordres til at komme på MSC-listen. Dels er MSC-certificeringen vigtig. Dels vil det være rart for fiskemelsfabrikkerne, hvis alle fartøjer er med, så de ikke skal håndtere f.eks. to typer tobis.
Så husk at tilmelde fartøjer til MSC.