Så lille er væksten, at den næsten ikke kan ses med det blotte øje – Ukendt, mystisk og måske endda også lidt magisk.
Det norske Havforskningsinstitut har de marine svampe under lup denne gang. Hav-svampe er et relativt nyt felt indenfor hav-biologien, men der har i de senere år været stor interesse for svampens funktion og rolle i havet.
HI-forsker Ole Christian Hagestad er sikker på, at de bittesmå organismer bidrager med helt store ting.
Vi skal bare finde ud af langt mere, for det er en helt fantastisk organisme, der kan tilpasse sig de mest utrolige forhold. Jeg tror ikke der er mange der tænker over hvor vigtige svampene egentlig er, derfor er det meget spændende.
Svampe-nørden Ole Christian
Ole Christian er vokset op på en gård i Senja, og har siden barndommen både plukket og spist svampe. Men det var først, da han skrev sin doktorgrad, at der var en mere dybtgående interesse for svampe.
Til Havforskningsinstituttet siger han, »Svampens unikke evne til at tilpasse sig ethvert miljø er fascinerende. Det fordøjer ting uden for sig selv og nedbryder ting omkring det. Det er overalt, i luften vi indånder, på huden, i tarmene og i sengen. Og har du nogensinde tænkt over alt, hvad vi faktisk bruger svampe til? Vi laver alkohol, bagværk, yoghurt, ost, sojasovs og vigtige lægemidler og stoffer som penicillin, insulin, organiske syrer og meget mere, siger han.
HIs egen svampenørd, Ole Christian Hagestad
Ole Christian betragter sig selv som en rigtig svampe-nørd, og selv drømmejobbet på HI er ikke nok til at dæmpe denne kløe. »En god del af min fritid går også med at studere svampe.« siger han videre. Svampe er måske ikke den interesse, der tiltrækker flest damer, må jeg indrømme. Men svampenes verden engagerer og griber en, griner Ole Christian.
Kan du se svampen?
Svampen i havet bliver ikke så stor, som en kantarel eller en svamp, og den er ikke så nem igen, at få øje på.
»De største marine svampe er meget små, ofte kun få millimeter store. Men der er et par af dem, du faktisk kan se, hvis du ved, hvad du leder efter. De kan for eksempel optræde som små orange prikker på tang, eller som små hvidgrå kugler på drivtømmer eller lidt sorte nedsænkede kugler i træet,« fortæller Ole Christian.
