Kystfiskerne har hænderne over hovedet, for sidst i marts måned i år, sendte FSK-PO et åbent brev til Folketingets transport-, miljø- og fiskeriordfører, i forbindelse med Lynetteholm-projektet’s budgetoverskridelser.
Man skrev blandt andet, at kystfiskerne og organisationen FSK-PO er meget bekymrede for Lynetteholm-projektet, og med brevet opfordrede man til, at politikerne på samrådet også drøftede projektets bæredygtighed – både økonomisk og for naturen.
Som udgangspunkt mener FSK-PO ikke, at havet skal benyttes som skraldespand for miljøoprensninger eller byggeprojekter. Og da slet ikke ved byggeprojekter, hvor det kræves, at sand til byggeriet samtidig skal suges andre steder fra havbunden i Øresund. Det ender således med en dobbelt taber-sag for havmiljøet, hvor der både dumpes forurenet sand og hentes sand andre steder i Øresund.
Samtidig ødelægges der med projektet store ålegræs-enge, som er et habitat, der både er vigtig som opvækstområde for fiskeyngel, men også som klimaløsning, idet ålegræs optager og lagrer store mængder CO2.
Kystfiskerne har i år måtte se deres torskekvote voldsomt reduceret, så man er tvunget til at fiske mindre, hvilket har lagt de fleste til kaj eller for nogle, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen, helt stopper i erhvervet. Samtidig ser kystfiskerne og deres organisation med store frustrationer, at vigtig hav-natur for genoprettelse af bestandene ofres til fordel for byggeriet.
By og Havn har ændret praksis
Slammet skal nu istedet genbruges og ikke dumpes. Det skal bygges ind i den første del af Lynetteholm-byggeriet. Det var ellers ikke en realistisk løsning tidligere, men skal nu bruges i den såkaldte fase 1. Dvs. at bundslammet ikke længere bliver hældt ud i havet ved Køge Bugt.
Det fremgår af den aftaletekst, som forligskredsen bag det storstilede byggeri er blevet enige om. Slammet skal stadig graves op fra havbunden for at gøre fundamentet under Lynetteholmen stabilt nok til at blive bygget på. Men nu bliver det læsset på pramme og bliver således ikke længere sejlet ud i Køge Bugt, men istedet dumpet i fase 1-depotet.
En dyr aftale for Lynetteholmen
Det betyder dog en større udgift, da der skal bruges flere penge på pælefundere det fremtidige byggeri på Lynetteholmen. Estimeret vil det betyde en merudgift i størrelsesordnen 50 millioner kroner.
Med aftalen står det klart, at byggeriet af selve halvøen Lynetteholmen bliver forsinket med et år, fra 2025 til 2026. Det betyder også, at By & Havn kommer til at stå med en helt anden hovedpine.
Indtil videre har By & Havn således fyldt overskudsjord fra andre byggerier i København ned i det hav, der engang skal blive til jorden under Lynetteholmen. Men det kan ikke lade sig gøre, før fase 2 er færdig. Københavns Kommune kigger derfor ind i problem med fem millioner tons jord, de nu ikke rigtig ved hvad de skal gøre af, og som nu pludselig ikke kan tilføre projektet indtægter indtil fase 2 er færdig. Man mister således jordindtægter som samlet med det andet kommer til at koste i omegnen af 320 millioner kroner ekstra.
Lynetteholmen skal udgøre en ny bydel i København og der er tale om det største anlægs-projekt siden anlæggelsen af Christianshavn for godt 400 år siden. Den blev dengang anlagt af den hollandske ingeniør og arkitekt Johan Semp og forbundet med København med Knippelsbro i 1618.
