Regeringen og RV, SF, EL og K er blevet enige om en model for en Havnaturfond, der skal bidrage til genopretningen af naturen og biodiversiteten under havoverfladen. Med aftalen igangsættes i 2024 en opskalering af genopretningen af Taarbæk Rev, kortlægning af det danske havareal og en undersøgelse af mulighederne for genopretning af stenrev i Storebælt. Der er samlet afsat 500 mio. kr. til Havnaturfonden.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse
Aftaleparterne har besluttet, at midlerne skal bruges på konkret naturgenopretning i havet og data- og vidensindsamling. Det danske havmiljø er i ringe tilstand mange steder som følge af mange årtiers nedprioritering af havmiljøet, men der er i dag kun begrænset viden om de forventede effekter af naturgenopretning.
»Vores havbund er en mosaik af forskellige naturtyper, som hver især er grundlag for forskellig biodiversitet. Men vi ved desværre ikke ret meget om, hvor naturtyperne er og hvad deres tilstand er. Derfor påbegynder vi i 2024 en omfattende kortlægning af havbunden for at blive klogere på, hvor havnaturfonden fremover skal prioritere genopretningsindsatser, så vi kan igangsætte indsatser der, hvor der giver mest mening,« siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der afsættes 25 mio. kr. i 2024 til indsatser, hvor der er et kendt behov for genopretning og til vidensindsamling til gavn for kommende indsatser.
Konkret bruges de 25 mio. kr. på følgende indsatser:
- Opskalering af genopretningen af Taarbæk Rev, som Miljøstyrelsen er i gang med. Den eksisterende bevilling rækker ikke til hele projektarealet, og derfor vil en opskalering sikre, at hele område bliver genoprettet.
- En screeningsundersøgelse af genopretningspotentiale for stenrev i Storebælt
- Opstart af kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal
- Udviklingen af digital infrastruktur til havmiljødata og analyser af kumulative påvirkninger af økosystemet
- Udarbejdelsen af et virkemiddelkatalog med seneste viden om marin naturgenopretning.
»Århundredes udnyttelse af havets ressourcer har sat sit præg på naturen under overfladen. Nu er det på tide, at vi giver havet noget tilbage. Vi sætter derfor turbo på genopretningen af vores natur i havet, og allerede i år vil man kunne se et konkret aftryk, når genopretningen af Taarbæk Rev udvides til mere end dobbeltstørrelse til gavn for revfisk såsom torsk og savgylte, forskellige krebsdyr og muligvis havpattedyr,« siger Magnus Heunicke.
»Vores havmiljø har brug for hjælp – det har klimaet også. Vedvarende energi, miljø og natur kan godt gå hånd i hånd, og det gav vi håndslag på at hjælpe på vej da vi med sidste års store aftale om udbygning af havvind prioriterede 500 mio. kr. til en havnaturfond, som vi nu gør til virkelighed. Ikke mindst ved at få bedre viden og data, for hvis vi skal hjælpe havmiljøet, så skal vi vide hvor problemerne er størst, og hvordan havvind og andre aktiviteter på havet bedst kan ske i overensstemmelse med beskyttelse af havmiljøet. Derfor er bedre data både godt for udbygningen af havvind og for beskyttelsen af naturen,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
For at sikre at indsatserne i Havnatur-fonden har den nødvendige effekt, har aftaleparterne bl.a. besluttet, at der skal vælges projekter med størst mulig forventet natureffekt for midlerne, og at der fortrinsvist igangsættes projekter i områder, hvor det vurderes, at der kan opnås langvarig effekt. Derudover har aftaleparterne besluttet, at indsatserne skal effektovervåges, så de kan bidrage med ny viden til efterfølgende indsatser.
Havnaturfonden består af 500 mio. kr. fra aftalen om del-udmøntning af Grøn Fond. 25 mio. kr. går til konkrete indsatser i 2024, herefter er der 100 mio. kr. i 2025 og 75 mio. kr. om året i 2026-2030 til fondens aktiviteter.
Som en del af naturgenopretnings-indsatserne skal Havnatur-fonden også bidrage med ny viden om muligheder for sameksistens mellem udbygning af vedvarende energi (VE) og hensyn til miljø og natur, bl.a. ved at lave projekter med naturforbedrende tiltag ved VE-anlæg. Frem til 2030 fordeles 315 mio. kr. til naturgenopretningsprojekter.
En del af midlerne i Havnaturfonden afsættes til, at der kan udvikles digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata samt udvikling af et værktøj til gennemførelse af analyser af det samlede pres på havets økosystemer (kumulativ påvirkning). I dag findes der ingen værktøjer til at gemme eller dele havbunds- og miljødata, og derfor skal en kommende digital infrastrukturløsning bruges til at genanvende data på tværs af offentlige og private projekter. På den måde spildes der markant mindre tid og penge på, at flere parter skal opsøge den samme viden, og der dannes i stedet en fælles vidensbank.
Havnaturfonden skal oprettes ved lov i foråret 2025, og miljøministeren udpeger i samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren et rådgivende udvalg bestående af relevante brancheorganisationer, grønne organisationer og fageksperter, som skal komme med egne forslag og anbefalinger til placering og udformning af nye indsatser. Den endelige beslutning om, hvilke indsatser der skal igangsættes besluttes af aftalekredsen.
