Hvert år dukker nye arter op, som kan true havets oprindelige planter og dyr. En ny opgørelse viser, at der i gennemsnit ankommer tre nye arter hvert andet år.
Det er arter som sortmundet kutling, amerikansk ribbegople, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, der alle er eksempler på nye ikke-hjemmehørende arter, som de seneste årtier er dukket op langs kyster og fjorde.
En ny analyse fra Miljøstyrelsen viser, at antallet af uønskede arter er vokset med fra 49 til 93 arter i de seneste 30 år. Det svarer til knap halvanden ny art om året eller tre nye arter hver andet år. Der er dokumenteret i alt 113 ikke-hjemmehørende arter.
Det skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside
»De invasive arter er et problem, fordi de risikerer at udkonkurrere og fortrænge de hjemmehørende arter. «
»Sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang, yngler hurtigt og har få naturlige fjender i forhold til de hjemmehørende arter, de konkurrerer med. I blandt andet Limfjorden,Vadehavet og Smålandsfarvandet er resultatet et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter. Dermed sættes der gang i en kædereaktion, der lokalt kan sætte det marine økosystem under pres«, siger biolog Martin Søndergaard Jørgensen fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens nationale liste over forekomsten af ikke-hjemmehørende arter i danske havområder viser udviklingen fra 1990 til 2019. Den er resultatet af et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, NIVA Danmark og NIRAS A/S.
Se de nye arter på danmarkskort
Sølvlaks, stribet klippekrabbe, japansk skeletreje og firepladet rur er alle fundet indenfor de seneste fem år.
Se på denne hjemmeside, hvor arterne er fundet (NB: Artsnavne på latin).
Kortet viser det første og seneste årstal, hvor de ikke-hjemmehørende arter har været observeret og udviklingen i observationer fra år til år for perioden mellem 1990 og 2019.
Kommer med skibes ballastvand
De ikke-hjemmehørende arter er alle kommet med menneskers hjælp i modsætning til arter, der spreder sig ved egen kraft. De fleste marine, ikke-hjemmehørende arter har enten siddet klæbet til bunden, eller de er spredt med skibenes ballastvand. Fælles for de invasive arter er, at de kan skade de dyr og planter, der findes naturligt i danske havområder.
Store skibe i internationale farvande skal have installeret certificerede og typegodkendte ballastvandbehandlingsanlæg for at sikre en effektiv rensning af ballastvandet for invasive arter, inden vandet tømmes ud. Reglerne trådt i kraft i 2017 og fremgår af FN’s Ballastvandkonvention, der skal mindske indførsel af vandlevende invasive arter
Østamerikansk brakvandskrabbe. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, SNM
DNA afslører ikke-hjemmehørende arter
For første gang har man brugt såkaldt e-DNA til finde de ikke-hjemmehørende arter. Metoden går ud på, at man søger efter rester af DNA i vandprøver og finder ud af, hvilke planter eller dyr, DNA’et stammer fra. I forhold til den tidligere liste fra 2016 er otte ikke-hjemmehørende arter observeret med denne metode.
Listen indeholder også for første gang observationer af ikke-hjemmehørende fisk fra Statens Naturhistoriske Museums Fiskeatlas.
Fundende består desuden af artsregistreringer fra den marine del af det national miljø- og naturovervågningsprogram og observationer beskrevet i den videnskabelige litteratur
Læs mere om havovervågningen i NOVANA
Hård kamp mod invasive arter
Ikke-hjemmehørende arter med en negativ påvirkning på de naturlige arter eller økosystemer betegnes som invasive arter.
Læs mere om invasive arter og hvad der gøres for at bekæmpe dem
