Forskere fra det norske Havforskningsinstitut har opdaget, at den måde, vi forvalter sild på i dag, ikke stemmer overens med, hvordan sildene faktisk bevæger sig. Det betyder, at vi muligvis fisker på de forkerte populationer og dermed risikerer at overfiske visse grupper af sild.
Det skriver Havforskningsinstituttet
Sild er ikke bare én art, men består af flere forskellige populationer, der lever på forskellige måder. Nogle sild gyder om vinteren, andre om foråret, og nogle om efteråret. De tilpasser sig forskellige miljøer, for eksempel varieret saltindhold i vandet eller temperaturforskelle.
Hver sildepopulation har sin egen genetiske kode, og forskerne har nu brugt genetiske markører til at spore, hvor de forskellige sild bevæger sig hen.
Det har vist sig, at flere sildepopulationer befinder sig andre steder end forventet og uden for de områder, hvor vi normalt fisker dem.
Overfiskning af bestemte sildepopulationer
En af de største opdagelser er, at vi måske fanger helt andre sildepopulationer, end vi troede. Det kan føre til, at vi fisker for meget på bestemte grupper af sild, hvilket kan være farligt for bestanden.
Florian Berg, én af forskerne bag opdagelsen, understreger, at det er afgørende at vide, hvilke populationer der fanges, og hvor. Hvis vi ikke har styr på det, risikerer vi at overfiske de sårbare populationer, som f.eks. den vestlige Østersø-sild, der allerede er i fare.
I stedet for at holde fast i stive grænser for, hvor sildene må fiskes, foreslår forskerne, at vi bruger mere fleksible grænser, som kan tilpasses efter, hvordan fiskene bevæger sig.
Det kunne for eksempel være at overvåge sildebestande i realtid, som man gør med kysttorsk og skrei.
Denne nye viden giver os et bedre grundlag for at forvalte sildene på en mere bæredygtig måde og undgå, at vi risikerer kollaps af bestandene.
