Fisk føler smerte – ny forskning ændrer synet på fiskevelfærd

I årevis har man været i tvivl. Nu viser en ny undersøgelse, at fisk lider længe, når de dør og forskere efterlyser nu mere humane metoder.

I mange år har forskere diskuteret, om fisk kan føle smerte. Mange har ment, at de blot reagerer instinktivt, uden en egentlig bevidst oplevelse af lidelse. Men en ny international undersøgelse vender op og ned på denne opfattelse.

Ifølge forskerne bag studiet kan regnbueørreder føle intens smerte i omkring ti minutter, når de dør ved kvælning – en almindelig metode ved både fangst og slagtning. I nogle tilfælde kan lidelsen vare helt op til 22 minutter.

»Resultaterne viser klart, at fisk ikke bare dør stille, men oplever en langvarig og intens smerte, når de fratages ilt,« lyder det i rapporten fra Scientific reports

Bedre metoder kan spare fisk for lidelse

Forskerne har også undersøgt alternativer som elektrisk bedøvelse eller hurtig aflivning med slag. Konklusionen er, at disse metoder – hvis de udføres korrekt – kan forhindre hundredvis af minutters unødig smerte pr. fisk. Og det til en meget lav omkostning.

»En enkelt dollar kan i princippet spare op til 1.200 minutters smerte. Det viser, hvor meget der er at vinde ved at ændre praksis,« skriver forskergruppen bag studiet.

Også sild lider i stor stil

Regnbueørrederne er ikke de eneste. En dansk-svensk undersøgelse fra 2024 viste, at næsten al sild fanget med pelagisk trawl døde under fangstprocessen – 96 procent allerede inden de nåede dækket. Resten viste tegn på alvorligt stress.

I en anden rapport fra »Investigating the effects of pelagic trawling on the welfare of Atlantic herring (Clupea harengus)«

Rapporten konkluderer her, at pelagisk trawl giver alvorlige problemer også for silds velfærd
I en undersøgelse af de atlanterhavs-sild, der blev fanget med pelagisk trawl i Nordsøen viste, at metoden havde store konsekvenser for fiskenes helbred og overlevelse.

Forskerne undersøgte næsten 500 sild fra fangster i 2021 og 2022 og målte både ydre skader, blodværdier og reflekser.

Resultaterne var markante: 96 procent af sildene var allerede døde efter trawling og pumpning. Selvom kun få fisk havde synlige ydre sår, mistede de i gennemsnit 95 procent af skællene, hvilket ødelægger hudens naturlige beskyttelse og gjorde det svært for silden at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Samtidig viste blodprøver tegn på alvorlig stress, herunder høje niveauer af stresshormoner og omfattende ødelæggelse af de røde blodlegemer.

Forskerne peger på, at både længere trawltider og store fangstmængder forværrede situationen. Samlet set tyder undersøgelsen på, at høj dødelighed skyldes en kombination af stress, skader på kroppens beskyttende funktioner og trængsel under fangsten.

Studiet understregede, ifølge forskerne, behovet for bedre metoder, hvis fiskeriet skal tage hensyn til sildens velfærd fremover.

Fiskens smerte – et overset problem

Resultaterne rejser svære spørgsmål for både fiskeriet og forbrugerne. For hvis fisk føler smerte på niveau med andre dyr, er der behov for en ny debat om, hvordan vi fanger og slagter dem.

»Vi har længe vidst, at dyr på land skal behandles humant. Nu kan vi ikke længere ignorere, at det samme gælder fisk,« siger forskeren Albin Gräns fra Sveriges Lantbruksuniversitet.

Kan vi overhovedet gøre det bedre?

Spørgsmålet er uundgåeligt: Kan vi som fiskere og forbrugere overhovedet gøre noget for at mindske fiskens lidelser?

Forskerne peger på, at det ikke er uden betydning, hvordan vi fanger og håndterer fiskene. Kortere trawltider, mindre fangstmængder og hurtigere aflivning kan gøre en reel forskel for dyrevelfærden i havet. Samtidig er der stigende fokus på at udvikle nye teknologier, som kan gøre fangstmetoderne mere skånsomme.

Men i sidste ende handler det også om os som forbrugere. Vi kan vælge at støtte fiskerier og producenter, der tager ansvar for fiskevelfærd og efterspørge løsninger, hvor smerten forkortes mest muligt.

For én ting står klart: Vi kan næppe helt undgå, at fisk lider, når de tages ud af deres naturlige miljø. Spørgsmålet er, om vi som samfund er villige til at gøre mere for at forkorte den smerte, vi påfører dem.

Fælles for alle dyrearter er, at bedøvelse er et lovkrav i EU (og dermed Danmark), så dyrene ikke må være ved bevidsthed, når de slagtes. Anderledes stiller reglerne sig for fisk og skaldyr.