Ønsket er fremsat af LIFE-platform fiskeriorganisation der repræsenterer det mindre kystfiskeri i hele Europa. Her opfordrer de til en øjeblikkelig implementering af artikel 17 i den fælles fiskeripolitik, ligesom de ønsker at Europa-Kommissionen offentliggøre hvorledes de ønsker at gennemføre denne politik.
Artikel 17 i den fælles europæiske fiskeripolitik kan læses her
Med fiskeriorganisationens krav om »øjeblikkelig implementering« og en plan for hvor hurtigt EU-Kommissionen selv mener de kan gennemføre planen. Så virker dette umiddelbart som en skinmanøvre, der har til hensigt at dække over noget andet eller i det mindste aflede opmærksomheden fra noget, der er vigtigere for dem. Den tanke sidder man tilbage med, når LIFE ønsker noget forhandlet hurtigt igennem. Så ligger der noget bag. Prøver man fra organisationens side at snige noget ind ad bagdøren? Og jo – der ligger noget i artikel 17, som ikke vil det kontroventionelle fiskeri, som trawlfiskeriet, noget godt.
Derfor bør alle advarselslamper være tændt, når ovennævnte artikel 17 i EUs fiskeripolitik ønskes haste-gennemført i Kommissionen.
Ifølge kystfiskerorganisationen’s LIFEs eksekutiv-sekretær Marta Cavallé har det sidste årti været ét af forpassede muligheder for det mindre kystnære fiskeri, og det er tid til at rette op på tingene. Og hun henviser til at det mindre kystnære fiskeri er en del af løsningen og ikke en del af problemet.
Marta Cavallé mener, at EU’s Artikel 17 i den fælles fiskeripolitik, er en potentiel »game changer«, hvis den implementeres fuldt ud.
Hun opfordre direkte til, at »Ved at give dem, der fisker mere bæredygtigt, retten til at fiske i stedet for dem, der fisker mere intensivt,« så kunne fiskeriforvaltningen ændre den måde, vi fisker på i Europa. Hvilket hun mener er selve kernen i artikel 17 i den fælles EU fiskeripolitik.
Artikel 17 i den fælles fiskeripolitik fra 2013 giver mulighed for at styre europæisk fiskeri mod den fremtid, der efter Marta Cavallé’s mening er fastsat og grundfæstet i den europæiske grønne aftale og i FN’s mål for bæredygtig udvikling 14b, som omtaler klimaneutralt, økonomisk levedygtigt, socialt retfærdigt, miljømæssigt bæredygtigt og retfærdigt for det mindre fiskeri.
LIFE fortæller medlemsstaterne, Europa-Kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet, at det er på tide at gribe muligheden for fuldt ud at implementere artikel 17 i den fælles fiskeripolitik og dermed bane vejen for bæredygtigt fiskeri og et blomstrende kystsamfund. Dette ville kræve, at medlemsstaterne udvikler og offentliggør gennemsigtige og objektive kriterier af miljømæssig, social og økonomisk karakter, og at Europa-Kommissionen fremlægger retningslinjer og en detaljeret implementerings-plan med et krav om, at medlemsstaterne rapporterer om fremskridt på årsbasis.
»Man behandler ikke ting, der er anderledes, på samme måde,« sagde den portugisiske euro-deputeret João Pimenta Lopes, forfatter til den nyligt vedtagne parlamentariske resolution om småfiskeri i EU og fremtidsperspektiver.
LIFE opfordrer lovgiverne til at følge anbefalingerne i denne resolution og til at tage en differentieret tilgang til forvaltningen af små- og stor-skalafiskeriet op til overvejelse, som skitseret i LIFEs »Call to Action«, som skitserer, at små-skalafiskeri i Europa giver 50 % af arbejdspladserne til søs og repræsenterer 70 % af skibsflåden. Det repræsenterer dog kun 6 % af EU’s fangst, hvilket afspejler aktivitetens lave virkningsgrad.
Kommentar til en fiskeripolitik uden trawlfiskeri
Hvis kun 6 procent af fiskene fanges af 70 procent af EU’s fiskefartøjer (joller samt mindre og lidt større kuttere), så bliver det et helt uoverskueligt problem, når og hvis trawlere, store som små udfases, som LIFE kystfiskerne ønsker det.
Fiskeriet, som vi kender det i dag, kan ikke erstattes af et kystfiskeri med passive redskaber, der slås med de selvsamme kvotereduktioner og et elendigt havmiljø samt glubske sæler og skarv, som trawlfiskeriet gør.
Så denne fiskeripolitik og EUs artikel 17, der gradvist vil udfase det aktive trawlfiskeri, vil også betyde en lukning af fiskeriet efter al vildt fanget fisk. For når større trawlere udebliver med deres fangster til de lokale fiskeauktioner, så lukker auktionen og dermed også fiskerihavnene. Den kan ikke overleve på de små fangster (6 procent) som kystfiskerne lander. Så i dette tilfælde gælder det ikke, at »den enes dø er den andens brød« her gælder istedet »alt eller intet«..
De fleste steder er fiskeriet allerede tilpasset de mange forskellige bundforhold og havmiljøer der findes i de danske farvande. Et trawlforbud her, vil ikke, hvis fiskeriet med trawl omlægges til andre passive redskaber, ikke føre til flere fisk i området, skriver DTU Aqua i en MOF-besvarelse (se her)
Desuden kan et skifte til stationære redskaber såsom garn, ruser og liner føre til en stigende bifangst af marsvin, sæler
og havfugle (Gislason et al. 2014). Stationære redskaber udgør også en væsentlig kilde til såkaldte spøgelsesgarn (fiskenet, der tabes og derefter fisker videre i havet) og marin plastik.
Et totalt forbud mod bund-trawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber, er konklusionen fra DTU Aqua.
Benyt hellere tiden til at forbedre vandkvaliteten, med færre udledninger af kvælstof og fosfor samt en reduktion i størrelsen af BI5 (også kaldet BOD (Biological Oxygen Demand) Forurening med organisk stof måles ved BI5 metoden). Sammenholdt med en fornuftig regulering af sæler og skarv, samt en minimering af sælernes store spredning af paracitter til havmiljøet, er dette istedet vejen frem for en bedre balance fiskemæssigt samt vejen frem til en større biodiversitet og et forbedret havmiljø.
