Forskere fra DTU har haft droner til hjælp ved registreringen af bestandene af muslinger og de invasive østers i Vadehavet. For blåmuslinger nåede tallet 78.000 tons og den invasive stillehavsøsters nåede 72.000 tons.
En vurdering, som DTU Aqua har foretaget i Vadehavet, mellem den jyske vestkyst og vadehavs-øerne Fanø, Mandø og Rømø.
For godt 10 år siden lukkede man for muslingefiskeriet i Vadehavet, for at beskytte og sikre fødegrundlaget for vadehavsfuglene i området, hvis fødekilde overvejende består af muslinger.
Første optælling siden lukningen
Pernille Nielsen fra DTU Aqua, der har ledet undersøgelsen siger i en kommentar til optællingen.
Den samlede bestand af blåmuslinger er betydeligt over det niveau, der lukkede fiskeriet i 2008, men derudover er det svært at udtale sig om, hvordan bestandene har udviklet sig, fordi vi i de fleste tilfælde ikke kan sammenligne de nye data med de tidligere.
Det skyldes blandt andet, at de tidligere undersøgelser hver især kun har dækket mindre områder.
Dog kan resultaterne anvendes til en vurdering af udbredelsen af den invasive stillehavsøsters og dermed give eventuelle initiativer til at bekæmpe den og til en vurdering, om der igen skal gives tilladelse til fiskeri af stillehavsøsters og blåmuslinger i Vadehavet.
Men før myndighederne kan give en tilladelse til fiskeriet, er der nogle særlige krav til dokumentation og til aktiviteterne i fiskeriet, idet Vadehavet er omfattet af en række internationale og nationale naturbeskyttelseshensyn, som blandt andet EU’s habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og Natura 2000-regulering.
Ligeledes har projektet også haft fokus på at afprøve nye metoder til at bestemme bestandenes størrelse og udbredelse. Et projekt som Institut for Rumteknologi (DTU Space) har haft ansvaret for. Der er brugt flyvende droner, droner der vil effektivisere dataindsamlingen. Traditionelt undersøges muslinge- og østersbestande med tidskrævende metoder, hvor forskere og forskningsassistenter går på tidevandsfladerne ved ebbe eller tager prøver fra et skib på dybere vand. I projektet har droner i stedet overfløjet dele af tidevandsfladerne i Vadehavet og taget billeder, som derefter er analyseret.
Disse billeder giver en mere effektiv og systematisk overvågning af bestandene af muslinger og østers. Billeder der geolokalisere med stor præcision, så man har sikkerhed for at det er præcist de samme områder der kortlægges år til år. Dog mangler der præcision i vurderingen af hvilke arter der konkret er tale om, da dronebillederne endnu ikke kan skelne blåmuslinger fra østers. Så waders og støvler kan endnu ikke erstattes af droneflyvninger for forskerne endnu.
Hent rapporten Fagligt grundlag for forvaltningsplan for udvikling af bæredygtige fiskerier af muslinger og østers i Vadehavet