De grønne specialister i de fodformede støvler fra Danmarks Naturfrednings-forening DN har endnu engang bevæget sig ud i konklusioner, der alene i sin fremstilling lyder som en »eventyr-fortælling« af HC Andersen, uden at forklejne denne verdensberømte danske digter og forfatters mesterlige og fængslende fortælleevne.
Med DN’s udsagn som; »Fiskestop i gydeperioden og begrænsning i torskefiskeriet har givet et boom i mængden af torskeyngel i Øresund. Her er hav-naturen og levesteder ikke blevet bundtrawlet i over 90 år.« Her hænges trawlfiskeriet igen ud som noget den onde selv har skabt i vrede..
Denne skønlitterære fortælling tangerer og overtrumfer næsten fortællingen om »Den lille havfrue« af HC Andersen. Det kunne ligeså godt være denne fortælling og ikke »Øresund« som digteren og forfatteren Danmarks Naturfredningsforening fortalte om.
Men hvis der ikke er bundtrawlet i Øresund i mere end 90 år, så burde fiskerne og lystfiskerne jo nærmest kunne gå på vandet, med alle de fisk der findes her. Men virkeligheden er stik modsat den, som organisationen Danmarks Naturfredningsforening DN prøver at fremmane. Man snyder sine godt 130.000 medlemmer, der hver måned betaler mellem 50,00 og op til 150,00 kroner pr. medlem, for at blive fyldt med en gang opreklameret ævl og deres overfortolkning af indsatsen med lukkeperioder og trawlforbud. De glemmer helt de største presfaktorer der er imod vores fiskebestande.
For det første er deres fortælling om hvorfor der ikke trawl-fiskes i Øresund fuldstændig forkert. Den virkelige årsag til der ikke trawles her, er en svensk og dansk aftale indgået tilbage i 1932, der udelukkende skulle tage hensyn til skibsfarten og altså ikke grundet hverken et miljø- eller fiskerimæssigt hensyn. Så bundtrawl bruges ikke her – ikke på grund af nogen særlige naturmæssige ambitioner – men alene for at sikre sejlrenderne til de mange skibe der hvert år passerer igennem her. Desuden har det snævre sund, en stor variation i bundforholdene med både hård og blød bund, stenrev og varierende vanddybder og er derfor ikke det oplagte valg for trawlfiskere at fiske i. Derfor trawles der ikke i Øresund.
Landinger fra Øresund reduceret med 74 procent på 5 år
DN ynder at sammenligne med et trawlfrit Øresund – Her oplyser man at biodiversiteten samt fiskeriet ligger helt i top, netop pga. trawlforbuddet, som dog har været ikke-eksistrende i 90 år her – men læser man tallene fra Fiskeristyrelsens landingsrapport for blot fire kendte arter i Øresund som; Rødspætte, sild, skrubbe og torsk så er landingerne i levende vægt faldet de sidste 5 år med 74 procent, fra samlet 1.303 tons i 2017 til 330 tons i 2021 dvs. en manko på 973 tons
Man må spørge sig selv – hvor er så eksistens-grundlaget henne, selv for garnfiskere i dette område, hvor man netop fremhæver der ikke er trawlet i siden 1932.
Flere fiskere er trætte af denne både usaglige og ufaglige kritik, at et trawlfiskeri, der i dag ikke på samme måde har samme bundpåvirkning, som for 10 og 20 år siden. Der er heldigvis sket en udvikling.
De grønne miljøorganisationer står i kø med den røde venstre-fløj i Folketinget, om at være de første, der i farverige HC Andersen-eventyr-fortællinger priser deres egen forestilling om et passive fiskeri og istedet bandlyser trawlfiskeriet i de danske farvande. »De ødelægger havbunden og skader biodiversiteten her,« påstår de og understøtter det med fordrejninger af fakta og direkte løgnagtigheder.
Men det er urigtige påstande og det er bare ikke i orden overfor et velfungerende og helt igennem reguleret erhverv som fiskeriet – man må undre sig over hvor de har deres oplysninger fra.
Fakte News igen igen..
Allerede i 2013 og i 2015 var denne rød/grønne trawl-påstand »old news« og »fake news« – men trods dette så sammenligner de grønne miljøorganisationer stadigvæk med, at trawl giver en pløjemark på havbunden. De opfordre ligefrem folk til at forestille sig en ny-pløjet og ny-harvet mark, bare på havbunden. Det er i deres optik sådan det ser ud, når trawlfiskerne har været forbi med, det som miljøfolkene kalder fiskernes trawl-tunge redskaber, der pløjer og slæber sig hen over bunden.
Men det er ikke tilfældet..
Dette er forlængst blevet modsagt i en rapport udfærdiget af det uafhængige Aquamind, der er dedikeret til arbejdet for et økonomisk leve- og bæredygtigt fiskeri. De designer forvaltningsløsninger, udfører fiskeriprojekter til støtte for den fælles fiskeripolitik og etablerer dokumentation og sporbarhed, som et middel til at tilpasse en sund fiskeri-praksis med markedets krav om bæredygtigt fanget fisk.
I rapporten fra Aquamind, der er udfærdiget i et projekt-samarbejde med både DTU Aqua, CatchFish samt producenterne Thyborøn Trawldoor og Nordsøtrawl vist, at det er muligt at reducere brændstofforbruget markant, mindske bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved, at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet. Denne bæredygtige praksis er udbredt i dag.
Samtidig er DN’s påstand om rekordstort antal torskeyngel i Øresund ikke et særsyn. Flere fiskere er de sidste par år vendt tilbage med observationer af usædvanligt mange små torsk i deres fangstområder.
Men for at vende tilbage til de største presfaktorer for torske-ynglen, der udover forureningen med kvælstof og forsuringen af havet samt klimaændringerne, også er skarv og sælerne, der tilsvarende er nogle af de største syndere i dette spil. Dertil skal lægges parasitter fra sælerne, der smitter torskens føde og som når torsken igennem opvæksten når en vis alder, så indeholder torskens lever, helt op til flere hundrede parasitter / sælorm. Orm der langsomt nedbryder torsken, så den svinder ind til næsten ingenting i dens bedste leveår og derfor senere bliver et let offer og bytte for rovdyrene, som spættet-sæl og grå-sæl.
Et fromt ønske fra danske fiskere – DN hold jer til sandheden og er I i tvivl – så ring.
