Det er Klima-, Energi- og forsyningsminster Lars Aagaard (M) der mener at CO2-lagringen i de gamle borebrønde i Nordsøen, er helt oplagte og afgørende for klimamålene kan nås og han ser gerne, at hele Europa kan benytte sig af dette. Denne deponering af Co2 skal efter hans mening, danskerne selvfølgelig have betaling for. Men det skaber yderligere trængsel i Nordsøen, hvilket bekymre fiskerne.
Berlingske skriver, at de to store projekter i Nordsøen, Greensand og Bifrost der har selskaberne britiske Ineos Oil & Gas Denmark og franske Total Energies i spidsen.
Allerede i oktober måned 2022, ansøgte Total Energies Energistyrelsen om en licens til at efterforske mulighederne for Co2 lagring i den danske del af Nordsøen. Ansøgningen dækkede et område med formodet geologisk velegnede strukturer, herunder området ved Haraldfeltet samt en tilstødende, vandfyldt geologisk formation.
I Haraldfeltet er Total Energies allerede i gang med at undersøge muligheden for at lagre Co2 i udtjente olie- og gas reservoirer, inden for rammerne af Bifrost-projektet.
Det franske Energiselskab ønsker at tage aktiv del i Danmarks grønne omstilling gennem konkrete projekter. Ambitionen er at gøre Danmark til et centrum for CO2-lagring i Europa, hvor de både kan fastholde og skabe flere arbejdspladser her i landet og i den øvrige Nordsø-region.
CCS-teknologien er kort, en samlebetegnelse for et kompleks af teknologier, der sigter imod at reducere Co2-udledningerne til atmosfæren fra afbrænding af kul, gas og biomasse. CCS kan bidrage til Danmarks klimaindsats ved at levere en væsentlig reduktion af de cirka 20 millioner tons Co2 som alene Danmark skal nedbringe Co2-udledningen med i 2030. Staten vurderer, at CCS har potentiale til at reducere Danmarks udledning med mellem 5 til 9 millioner tons Co2 om året, fra 2030.
Den danske undergrund er særdeles velegnet til at lagre CO2 på grund af dens geologiske egenskaber. Der findes mange steder i den danske undergrund med egnede reservoir’s med et forseglende lag af lersten ovenpå.
Danmark har en værdifuld infrastruktur i form af rørledninger og Nordsøplatforme, som kan genbruges og tilpasses til at håndtere transport og lagring af CO2.
Både FNs klimapanel IPCC og andre eksperter fastslår, at CCS er en afgørende del af de teknologiske løsninger, der skal i spil for at indfri Paris-aftalens mål.
Der er stort kompetence-sammenfald mellem drifts-, service- og vedligeholdelsesopgaver i olie- og gasindustrien, og de opgaver der skal løses i forbindelse med transport og lagring af CO2.
Danmark kan udnytte denne viden og kompetencer til CO2-lagring.
Projekterne passer godt ind i den nye SVM-regerings mål om, at Danmark i 2050 skal have reduceret vores Co2-udledning med 110 pct. Energiministeren mener derfor også at Co2-lagring er en nøgleteknologi for at opfylde klima-målene.
Nordsøen og dens mange oliebrønde ses af ministeren som det bedste og mest ideelle sted at lagre Co2 fra andre EU lande. Danmark kan ikke selv udnytte dette lagringspotentiale fuldt ud.
Lars Aagaard siger videre til Berlingske, »jeg er glad for udfordringen med at løse klimaudfordringen, og glæder mig ligeså til at udnytte den økonomiske værdi der ligger her, til danskernes fordel. Men der ligger nogle politiske drøftelser, der skal klares inden,« forklarer han overfor Berlingske – det er ikke en drøftelse han vil delagtiggøre læserne i her.
