»DiscardLess’s« afslutningskonference på DTU
Den enkle og den bedste måde at mindske fiskespild på, er ikke at fange de uønskede fisk. Det syntes at være hovedbudskabet i det internationale forskningsprojekt DiscardLess, der for nogle måneder siden havde afslutningskonference på DTU.

»DiscardLess’s« afslutningskonference på DTU

Den enkle og den bedste måde at mindske fiskespild på, er ikke at fange de uønskede fisk. Det syntes at være hovedbudskabet i det internationale forskningsprojekt DiscardLess, der for nogle måneder siden havde afslutningskonference på DTU.

Forskernes bud var også at det ville kræve mange små skridt at nå målet med mindre uønsket fangst, og at det kunne nås med bedre fiskeredskaber og detaljerede kort baseret på fangstdata fra fiskerne, samt større eller mindre netmasker, etageopdelte trawl. Nogle med forskellige former for lys til at afskrække eller tiltrække de rigtige fisk og på den måde lade de uønskede slippe ud igen. Det er blandt redskaberne i den værktøjskasse, forskere fra det internationale forskningsprojekt DiscardLess præsenterede på projektets afslutningskonference på DTU.

Der er taget rigtigt mange små skridt de sidste fire år mod at mindske uønskede fangster af eksempelvis små fisk eller arter, som fiskeren ikke havde kvote til at lande. Tidligere har fiskerne smidt fiskene tilbage i havet som discard, men fra 1. januar i år skal alle fisk, der fanges i EU, landes i havnen, da en ny landingsforpligtelse er trådt i kraft.

En stor del af forskningen er sket og sker i tæt samarbejde med fiskere, som har afprøvet nye redskaber eller taktiske ændringer i fiskeriet.

Flere fiskeriforsøg
Blandt andet deltog 12 danske fiskefartøjer i forsøg med ændringer i maskestørrelser og udformning af trawl, dengang kaldet og kendt som »MINIDISC forsøgene«. Fiskerne sammenlignede fangsterne med fangster fra deres traditionelle redskaber. Nogle af afprøvningerne førte til forbedringer. Den største forskel var 17,6 pct. mindre discard. Andre viste ingen forskel og enkelte gav ligefrem dårligere fangster.

Aqua DTU skriver på deres hjemmeside at disse forsøg og andre blev udført af forskere fra DTU Aqua, i tæt samarbejde med fiskerne. Resultaterne er, ligesom resultater fra i alt 90 afprøvninger spredt over EU-landene, beskrevet i fact sheets, så andre fiskere kan lade sig inspirere af resultaterne. Se rapporterne her.

Seniorforsker Barry O’Neill fra DTU Aqua og Marine Scotland Science (MSS), som har ledet arbejdspakken om fiskeriteknologi siger blandt andet; »Vi ville gerne lave langt flere afprøvninger og fact sheets. Det væsentlige er at vise andre fiskere, at noget kan ændres. Det kan måske få flere til at tænke over nye idéer til, hvad der kunne være værdifuld for deres eget fiskeri. For både problemerne og løsningerne vil være forskellige fra fiskefartøj til fiskefartøj og måske endda også fra træk til træk«.

Hjælp til at fiske de rigtige steder
En anden måde at undgå at fange de forkerte fisk på, er ved at fiske der, hvor der er færre af dem. Derfor har andre forskere arbejdet med at bruge de mange data om fangster fra såvel fiskere og observatører samt forskningstogter på nye måder. Det har ført til detaljerede kort baseret på data om f.eks. havdybde, sæson, havbunden og vandets temperatur, som viser, hvor sandsynligheden for at fange for små fisk og uønskede arter er mindre end andre steder.

Ph.d. studerende Kristian Schreiber Plet-Hansen fra DTU Aqua har bl.a. arbejdet med data om discard indsamlet i et forsøg med kameraer på 12 danske skibe. Ved hjælp af kameraoptagelser af hvilke fisk, der røg ud som discard, kunne video-loggere detaljeret opgøre antal, art og størrelse på de fisk, der røg ud fra hvert enkelt træk. Han har følgende kommentar til dette; »Det er rigtigt interessant at lave de her kort ud fra data i større skala. Kort, hvor fiskerne kan se, hvor de risikerer at fange det, de helst skulle undgå. De enkelte fiskere har jo stor viden om og erfaring med, hvor de gode fangster er. Men måske kan de samlede erfaringer fra mange tusinde træk vise, at det kan være lidt anderledes i det store billede«.

Resultaterne kan ses på et kort over andelen af discard i Nordsøen og Skagerrak. Kortet er delt op i små områder, og her kan fiskerne for de enkelte arter både se den samlede mængde discard i tons og hvor stor en andel af fangsterne, der blev discarded.

Se nogle af projektets kort og apps for adskillige EU farvande på DiscardLess hjemmeside.

Du kan læse hele artiklen på DTU her.

DiscardLess er finansieret af Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation (H2020 GA 633680).

Læs mere på Discardless.eu

Fakta om landingsforpligtelsen
Landingsforpligtelsen er en del af den fælleseuropæiske fiskeripolitik.

For Danmarks vedkommende blev første del af landingsforpligtelsen introduceret 1. januar 2015 og omfattede pelagiske arter (sild, makrel og blåhvilling), industrifisk (brisling, tobis og sperling) og torsk i Østersøen.

Anden del af landingsforpligtelsen blev startet 1. januar 2016, med gradvis indfasning af de vigtigste demersale arter, som er torsk, kuller, sej, hvilling, kuller, kulmule, jomfruhummer, rejer, rødspætte og tunge.

Skriv et svar