Efter endnu et år uden reelt fiskeri i Østersøen kræver Danmarks Fiskeriforening DFPO en bred europæisk indsats mod forurening, sæl, skarv og klimabelastning. »Vi har gjort vores – nu må resten af EU på banen,« lyder det fra fiskernes formand Svend-Erik Andersen.
De nye EU-kvoter for Østersøen i 2026 er netop blevet forhandlet på plads – og for danske fiskere er meldingen igen dyster: der bliver stort set intet fiskeri i Østersøen det kommende år.
»Der er absolut intet at smile over. Fiskeriet i Østersøen ligger i ruiner, og der skal gøres noget drastisk for at rette op på den situation. Der er brug for en ambitiøs redningsplan for økosystemet i Østersøen, så vi på sigt kan få genrejst de bestande, der er under pres, og så vi kan få genstartet fiskeriet i Østersøen,« siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
En redningsplan – ikke bare for fisk, men for hele havmiljøet
Ifølge foreningen skal en sådan plan rette sig mod alle de presfaktorer, der gennem årene har ødelagt balancen i Østersøen: forurening, udledning af næringsstoffer, og ikke mindst de stigende bestande af sæl og skarv.
»I fiskeriet har vi gjort, hvad vi kunne for at rette op på situationen i Østersøen. Vi har stort set indstillet vores fiskeri, og vi påvirker en meget lille del af havet. Nu er det på tide, at vi sætter ind over for alle andre presfaktorer også. Og der skal sættes ind på europæisk plan. Danmark kan ikke løse den her opgave alene – det er naivt at tro,« siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening.
Danmarks Fiskeriforening peger på, at landingsværdien i Østersøen siden 2010 er faldet med over 90 procent, og at bundslæbende fiskeri i dag udgør under fem procent af havets areal – mod 35 procent for bare 15 år siden.
Forurening, sæl og skarv fastholder ubalancen
Foreningen efterlyser derfor en samlet europæisk indsats mod forurening fra kemikalier, kvælstof og spildevand, som fortsat belaster Østersøen hårdt.
Samtidig peges der på de stigende bestande af grå-sæl og skarv, som i stigende grad spiser fiskebestandene og forvrider økosystemets naturlige balance.
Et lille lyspunkt – men ingen redning
Der er dog enkelte lyspunkter i den nye kvoteaftale. Torskekvoten bliver ikke yderligere reduceret i 2026 – en beslutning, der vækker tilfredshed hos fiskerne.
»Jeg er glad for, at fiskeriminister Jacob Jensen og ministeriets embedsmænd har sikret, at kvoten på torsk ikke reduceres yderligere. Det skal de have ros for. Vi kommer kun til at fange en lille del af kvoten, men det at vi fastholder fiskekvoten gør, at den enkelte fisker ikke får problemer, hvis han er uheldig at bifange torsk,« siger Svend-Erik Andersen.
I 2024 blev der kun fanget 18 tons torsk i Østersøen – og Danmarks Fiskeriforening forventer stort set samme niveau i 2025 og 2026.
Derudover vokser kvoten for brisling, og bestanden af rødspætter er i god fremgang. Men de mange restriktioner – lukkeperioder, bifangstregler og forbud mod at fiske stenbider, ål og torsk – betyder, at fiskerne ikke kan udnytte ressourcerne.
»Det er godt, at der er mange rødspætter i Østersøen, hvor bestanden vokser og vokser. Her kunne man sagtens stable et fornuftigt fiskeri på benene, der kunne holde liv i havnene omkring Østersøen. Men de mange restriktioner ødelægger det fuldstændig, og det betyder, at vi ikke kan udnytte den ressource. Det er en skam – og det ender med at blive dødsstødet, når man heller ikke må fiske stenbider, ål eller torsk,« siger Allan Buch.
Fiskerne: »Vi har gjort vores – nu må EU levere«
Danmarks Fiskeriforening understreger, at danske fiskere allerede har leveret deres del af indsatsen. Derfor må næste skridt komme fra EU og nabolandene omkring Østersøen, hvor de virkelige problemer – forurening, skarv og sæl samt miljøbelastning – skal tackles i fællesskab.
For som formanden Svend-Erik Andersen konkluderer: »Der skal gøres noget drastisk, hvis Østersøen skal reddes. Vi har givet fiskene fred – nu må naturen få det samme.«
